Her er de mest populære kurser blandt it-ansatte
Nye tal fra Finanskompetencepuljen viser, hvilke kurser it-ansatte i den finansielle sektor har søgt i 2024 og 2025. Se de mest populære valg – og hvad de siger om udviklingen i kompetencebehov og ambitioner.
Tværgående kompetencer
Ser man på listen over de mest populære it-kurser på tværs af forskellige medarbejdergrupper, tyder noget på, at der er kommet et mere strategisk og tværfagligt fokus.
Et kursus som Introduktion til programmering, kodning og it-tankegang viser, at mange ansatte i den finansielle sektor i stigende grad har behov for at kunne forstå og samarbejde med it-systemer, tænke digitalt og navigere i en teknologidrevet virkelighed.
For nogle kan det endda være første skridt mod et karriereskift i retning af it eller data.
Top 10 af de mest efterspurgte it-kurser:
- Digitalization of Finance
- Business Data Analytics
- Introduktion til programmering kodning og it-tankegang
- Developing Digital Business
- Designing Digital Work Places
- SQL Programmering Grundlæggende
- Digitalisering og forandringsledelse
- Digitalt lederskab
- Managing Successful Programmes (MSP®)
- Python Programmering Grundlæggende
Puljen er tilbage – og udvidet
Finanskompetencepuljen har siden 1. juli 2025 fået tilført nye midler og større fleksibilitet. Derfor er det nu igen muligt at søge om støtte til kurser over 10.000 kroner, og kursusudbuddet er blevet revideret og udvidet.
"Igennem mere end ti år har den vist sig som en succes med så stor efterspørgsel, at vi ved overenskomstforhandlingerne i foråret blev vi enige at forøge midlerne. Kompetenceudvikling er en enormt vigtig, fælles opgave, og puljen er en rigtig stærk, fælles løsning,” har Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet, tidligere udtalt.
Læs mere om det her: Finanskompetencepuljen får tilført nye midler
Sådan bruger du puljen
Finanskompetencepuljen giver støtte til ét kursus om året og har tre årlige ansøgningsrunder: 15. januar, 1. april og 1. september.
Du skal være omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og enten Finans Danmark eller Fintechs arbejdsgiverforening – og have en månedsløn under 84.900 kr. ekskl. pension og særydelser.
Læs mere og ansøg på Finanskompetencepuljens hjemmeside.
It i den finansielle sektor
Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.
Tjek vores tilbud til dig som it-medlem