Formand om ny overenskomst: ”Der er noget til nu og til fremtiden”
Den nye overenskomstaftale lægger et godt fundament for de finansansattes arbejdsliv de kommende år. Det mener Finansforbundets formand, der opfordrer til, at man stemmer ja til aftalen ved urafstemningen, der åbner mandag den 10. marts.
Sikrer reallønnen
I en verden i forandring, hvor det er svært at vide, hvad morgendagen bringer af nye geopolitiske spændinger, betegner Dorrit Brandt overenskomsten som ”god og fornuftig”
Det samme er niveauet for lønstigningerne, forklarer hun.
”Vi har altid en ambition om, at en lønstigning som minimum skal dække inflationen, så vi inflationssikrer vores lønninger, og så vil vi selvfølgelig også gerne have, at der bliver lagt lidt ovenpå. Det har vi også fået med aftalen her, og selvom man naturligvis altid kan ønske sig mere, er vi landet på et fornuftigt niveau,” siger Dorrit Brandt.
Derfor har inflationsforventningerne spillet en rolle i forhandlingerne. Prognoser fra blandt andre Økonomiministeriet, De Økonomiske Råd, Nationalbanken og sektorens banker har bidraget til at skabe et billede af den økonomiske udvikling og har været med til at sætte rammen for aftalen.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2022 var inflationen 7,7 procent, hvilket førte til et højere forhandlingsresultat. I 2024 er inflationen faldet markant til 1,4 procent, og prognoserne peger på, at den vil forblive på dette niveau eller en smule højere i perioden 2025-2027.
”På den baggrund er der nu indgået en aftale, hvor lønnen i virksomheder uden lønpuljer stiger med 7,4 procent over de næste tre år. De generelle lønstigninger er forhandlet med henblik på at sikre reallønnen, og med de nuværende inflationsskøn vurderes det, at dette mål er opfyldt”, siger Klaus Mosekjær Madsen, seniorøkonom i Finansforbundet.
Pulje-krav kostede arbejdsgiverne ekstra
Udover de generelle lønstigninger er der også mulighed for at få del i mere fra lokale lønpuljer. Puljerne var et krav fra arbejdsgiverne, og Dorrit Brandt er glad for den model, man nu er landet på.
Den betyder nemlig, at arbejdsgiverne skal have flere penge op af lommen, hvis de vil gøre brug af lønpuljer.
Helt konkret kan 0,60 procent af de generelle lønstigninger udmøntes som lokale lønpuljer, hvis virksomhederne lægger yderligere 0,40 procent oveni hvert år. Dermed stiger den samlede ramme over den treårige periode til 8,6 procent på virksomheder, der vælger at gøre brug af lønpuljer.
”Det giver altså mulighed for en endnu bedre lønregulering, så det samlede resultat står stærkt,” forklarer Dorrit Brandt.
Hun understreger samtidig, at hun har en klar forventning om, at puljemidlerne bliver fordelt bredt.
”Det er noget, vi kommer til at følge op på,” siger hun.
Forhandlinger peger fremad
For nogle kan det måske virke mærkeligt, at bankerne ikke er klar til at smide mere i lønningsposen, når mange af dem i denne tid også præsenterer gode årsregnskaber.
Her understreger seniorøkonom Klaus Mosekjær Madsen, at regnskaberne er et udtryk for det år, der er gået, mens overenskomstforhandlingerne peger fremad.
”Det vil altså sige, at vi forhandlede løn for de netop overståede regnskabsår for to år siden. Nu har vi forhandlet for de kommende år,” forklarer han.
Røde linjer
Men var der så noget, som Finansforbundet ikke fik med sig hjem fra forhandlingerne, som man ellers meget gerne ville have haft? Ja, fortæller Dorrit Brandt.
”Vi ville meget gerne have haft mere til vores kontraktansatte medlemmer, som vi til den aller-, aller-, allersidste time kæmpede for at få med. Men det var arbejdsgiverne ikke villige til at tale om og det var en rød linje hos dem."
"Og så har det være meget hårde forhandlinger, når det kom til rammen. Her har vi kæmpet for at lande fornuftigt resultat over for en arbejdsgiverside, der ser meget anderledes på de kommende år end på de to, der lige er gået. Det synes jeg, at vi er kommet fornuftigt i mål med,” forklarer hun.
Finansforbundets undersøgelser af ansættelsesvilkårene for kontraktansatte viser dog, at de kontraktansatte har mange af de vilkår, som er forhandlet ind i overenskomsten.
Hvem gælder overenskomsten for?
Overenskomstresultatet gælder for medarbejdere i virksomheder, der er medlemmer af Finans Danmark / Arbejdsgiver og derfor omfattet af standardoverenskomsten (STOK).
I en række finansielle virksomheder bliver der i de kommende måneder også forhandlet en lokal virksomhedsoverenskomst (VOK). Virksomhedsoverenskomsterne tager udgangspunkt i hovedresultatet, men bliver tilpasset lokale forhold.
Er man i en virksomhed med VOK, er man stemmeberettiget i urafstemning om både STOK og VOK.
Brug din stemme
Samlet set vurderer Dorrit Brandt, at aftalen kvitterer for de krav, som kom ind fra baglandet frem mod forhandlingerne med arbejdsgiverne.
”Det er en aftale i tråd med mandatet, vi gik til forhandlingerne med og de krav, der er kommet ind,” siger Dorrit Brandt.
Nu er det så op til de cirka 33.600 stemmeberettigede medlemmer at stemme om aftalen. Urafstemningen åbner mandag den 10. marts, og Dorrit Brandt opfordrer til, at man bruger sin stemme. Hun håber på opbakning til resultatet resultatet og opfordrer til, at man taler med sin tillidsrepræsentant om overenskomsten, hvis man er i tvivl.
”Vi står alt i alt med en rigtig god, fornuftig aftale for de kommende år, som jeg og Finansforbundets repræsentantskab anbefaler, at man stemmer ja til,” siger hun.