Trods parkinson og hjernerystelse: Michael skulle kæmpe for sin indtægt

Og for Michael Van Schultz kunne det også være endt med et afslag, hvis ikke han havde fået den nødvendige hjælp fra blandt andet Finansforbundets socialrådgiver Michael Dreyer.

”Jeg har været medlem af Finansforbundet i alle de år, jeg har været i sektoren. Og det har givet mig en tryghed. Jeg har hele tiden vidst, at jeg kunne få rådgivning, hvis jeg havde brug for det, og det fik jeg også, da det blev nødvendigt,” siger Michael Van Schultz.

Faldt gennem fra et tag

Det var en ganske almindelig lørdag i oktober, at der blev vendt op og ned på den 61-årige privatkunderådgivers liv. 

Han skulle egentlig bare hjælpe sin fætter med at lægge nye plastikplader på en carport. 

”Vi havde lagt plader, vi kunne kravle på for at tage de gamle tagplader ned, men der var et stykke tagplade, der drillede, og jeg blev lidt for ivrig og pludselig var pladen, jeg lå på, ude hvor der ingen spær var,” fortæller han.

Michael Van Schultz faldt 2,5 meter ned på et betonfliser, slog hovedet meget voldsomt og fik, hvad lægerne betegner som ”en moderat til svær” hjernerystelse. 

Én fyring på 40 år

Efter planen skulle han to dage senere stoppe i den stilling som rådgiver, han ellers havde haft i PenSam Bank. Det var hans egen beslutning at stoppe, inden prøvetiden på 3 måneder var overstået.

”Det var et dejligt sted at være, men jeg brændte ikke for det,” siger Michael Van Schultz.

Stillingen i PenSam Bank fik han gennem sit netværk ikke lang tid efter, han den eneste gang i sine 40 år i den finansielle sektor blev fyret, fordi den afdeling, han var ansat i, blev nedlagt, da den danske del af Bank Nordik blev solgt til Spar Nord.

Michael Van Schultz startede som elev i Aktivbanken og har i løbet af sin tid i sektoren arbejdet i forskellige funktioner i blandt andet Varde Bank, Topdanmark, Amager Banken og Bank Nordik.

Før stillingen i PenSam Bank dukkede op, ville Michael Van Schultz egentlig have taget en periode på dagpenge for at finde ud af, hvilken vej han nu skulle gå i sin karriere. Men når nu matchet ikke var det mest oplagte, ville han i stedet gribe muligheden for en tænkepause nu. 

”Jeg har altid været glad for at arbejde, og jeg tænkte, det var oplagt, at hvis der skulle ske et sporskifte, så kunne det være nu,” forklarer han. 

Mandag den 31. oktober skulle være den sidste arbejdsdag i banken, men to dage før han skulle sige farvel til kollegerne, faldt han altså ned fra fætterens carport.

Fik hjælp til at undgå afslag

Derfor besluttede Michael Van Schultz sig efter en periode på sygedagpenge for at søge en seniorpension. Det er en ordning, der giver nedslidte, som maksimalt kan arbejde 15 timer om ugen, ret til at forlade arbejdsmarkedet 6 år før pensionsalderen uden først at skulle arbejdsprøves.

Det er Seniorpensionsenheden, der hører under ATP-koncernen, der vurderer, om en ansøger har ret til seniorpension. Vurderingen sker på baggrund af de oplysninger, som enheden får tilsendt fra kommunen.

I Michael Van Schultz’ tilfælde var de oplysninger langt fra fyldestgørende, fordi der ingen steder blev konkluderet, hvor meget han ville være i stand til at arbejde.

Og det er her Finansforbundets socialrådgiver Michael Dreyer kommer ind i billedet. Han hjalp nemlig Michael Van Schultz med at udforme et notat og pege på de dokumenter fra blandt andet CSV, der kunne give Seniorpensionsenheden et mere fyldestgørende billede af Michael Van Schultz’ tilstand og nedsatte arbejdsevne.

Og det var på baggrund af de nye oplysninger i sagen, at Michael Van Schultz fik tilkendt sin seniorpension.

”Jeg ville ikke være kommet så langt uden hjælp, for jeg ville ikke vide, hvad der manglede i sagen,” siger han og råder andre i samme situation til virkelig at være opmærksomme på, hvilke dokumenter der bliver brugt til at vurdere, om der er grundlag for en seniorpension.

”Der skal man som borger virkelig være oppe på mærkerne for at se, hvad kommunen sender ind. I mit tilfælde ville jeg ikke have fået seniorpension, hvis vi ikke selv havde sendt yderligere ind,” siger han og understreger, at da først de rette papirer var sendt afsted, gik der kun en enkelt dag, før afgørelsen faldt.

”Så de har ikke trukket sagen ud,” siger han.

Har affundet sig med situationen

For Michael Van Schultz betyder den uheldige timing i faldet fra carportens tag, at han ikke har kunnet få penge for tab af erhvervsevne og tab af indtægt, fordi han skulle stoppe på jobbet to dage senere. Men det har ikke gjort ham bitter.

”Jeg er ikke blevet en sur mand på grund af det. Men hvis man havde været yngre og stået i samme situation, så kunne man jo godt risikere at skulle gå fra hus og hjem. Men jeg har affundet mig med det, og vi kan klare os derhjemme, selvom jeg er gået omkring 60 procent ned i indkomst,” siger han og fortæller, at hans mand Johnny har været en stor støtte gennem hele forløbet.

Michael Van Schultz har også affundet sig med, hvad både hjernerystelse og parkinson har betydet for hans hverdag.

”Jeg har altid været vant til at lave meget. Og den største ændring har været at acceptere, at jeg ikke kan lige så meget som før,” siger han.

Yoga og bordtennis

Ikke desto mindre gør han en indsats for at holde sig i gang, så han kan holde sygdommen i skak. For selvom man ikke kan vide, hvordan hans parkinson udvikler sig, så kan det gøre en forskel, hvis man lever sundt, spiser varieret og dyrker motion.

Så det forsøger Michael Van Schultz. Første gang Nyhedsbrevet Finans ringer til ham for at aftale et interview, har han faktisk slet ikke tid, fordi han er på vej ud ad døren. Han skal til yoga. Det dyrker han to gange om ugen og har gjort det i 25 år. 

”Jeg forsøger virkelig at holde mig i gang,” siger han og fortæller, at han også vinterbader, styrketræner og går til spinning, selvom han egentlig synes, at sidstnævnte er ”dødkedeligt”. Men når man har parkinson, er det godt at få pulsen op. Det er også godt at få styrket sin koordinationsevne, og det kan man blandt andet gøre ved at spille badminton og bordtennis, så Michael Van Schultz griber også ofte til ketcher og bat.

Bordtennis spiller han sammen med andre parkinsonramte gennem Parkinsonforeningen.

”Det giver mig meget at komme ud og snakke med nogle i samme situation,” fortæller han.

Derudover bliver også tid til at spille petanque sammen med hans mand Johnny, ligesom han går til skydning med en gammel kollega.