Menu luk

Flere får afslag på seniorpension: ”Der er sket et skred”

Siden seniorpension blev indført i 2020, er andelen af afslag steget. Det er en tendens, som også Finansforbundets medlemmer mærker, fortæller socialrådgivere.

19. feb. 2024
6 min

Der kommer flere afslag retur, når nedslidte danskere søger om seniorpension.

Det viser tal fra Jobindsats.dk, der er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) statistikbank om den danske beskæftigelsesindsats. 

Seniorpensionsordningen blev indført 1. januar 2020, og i ordningens første år fik langt de fleste, der søgte, også ja til at forlade arbejdsmarkedet med en seniorpension i hånden. Siden er det gået den modsatte vej, og andelen, der får tildelt en seniorpension, er blevet væsentlig mindre.

I 2021 var tilkendelsesandelen 93. I 2022 var andelen af tilkendte seniorpensioner faldet til 70, mens de seneste tal fra 3. kvartal 2023 viser en tilkendelsesandel på 60.

Det er en tendens, som Finansforbundets socialrådgivere Olivera Nancovski og Michael Dreyer også mærker. De hjælper ofte medlemmer, der er kommet i klemme, når de forsøger at få en seniorpension.

”Det er blevet sværere at få en seniorpension. Der er sket et langsomt skred over imod mere dokumentation og kontrol,” siger Olivera Nancovski.

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Vi oplever, at de oplysninger, der kommer fra den praktiserende læge, i højere grad bliver afvist. De tilsidesætter oplysningerne fra den læge, der kender patienten bedst, med et pennestrøg."
- Olivera Nancovski, socialrådgiver Finansforbundet

Det skal der til for at få seniorpension

Seniorpension er en ordning, der giver syge eller nedslidte ret til at forlade arbejdsmarkedet 6 år før pensionsalderen uden først at skulle arbejdsprøves. 

Modsat Arne-pensionen, som man har ret til efter tilstrækkeligt med år på arbejdsmarkedet, så afhænger en seniorpension af en vurdering fra Seniorpensionsenheden, der hører under ATP-koncernen.

Vurderingen sker på baggrund af oplysninger, som kommunen står for at indsamle fra blandt andet læger eller psykologer.

Vurderingen af, hvor meget den enkelte kan arbejde, skal ske i forhold til det seneste job. Og ifølge loven skal der før tilkendelsen af en seniorpension ikke sættes aktiviteter i gang, der kan afklare borgerens arbejdsevne. 

Men det sker alligevel, oplever Finansforbundets socialrådgivere.

”De skal alligevel lige se, om der er en rest af arbejdsevne tilbage. Og selv om medlemmerne har været væk længe, så bliver det udfordret, og de får at vide, at de godt kan vende tilbage til andre job i sektoren,” siger Michael Dreyer.

Seniorpension

  • Seniorpension er for personer tæt på pensionsalderen, som har en nedsat arbejdsevne i forhold til deres seneste job.
  • Det er en betingelse for tilkendelse af seniorpension, at:
    - Personen har højst 6 år til folkepensionsalder.
    - Personen har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse.
    - Personens arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.
  • Seniorpensionen giver op til 20.370 kroner om måneden, mens Arne-pension (tidlig pension) giver op til 14.456 kroner om måneden.

Kilde: STAR og Borger.dk

Udfordrer den praktiserende læge

Ser man på begrundelsen for afslag, viser tallene fra STAR også, at det ofte er den enkeltes arbejdsevne, der er årsag til, at der gives afslag.

Sammen med ”tilknytning til arbejdsmarkedet”, der henviser til, at man skal have været på arbejdsmarkedet i 25 år, er det i langt de fleste tilfælde det, der bliver brugt som begrundelse for at sige nej.

Samtidig bliver der også oftere sat spørgsmålstegn ved de helbredsoplysninger, som foreligger i sagen.

”Vi oplever, at de oplysninger, der kommer fra den praktiserende læge, i højere grad bliver afvist. De tilsidesætter oplysningerne fra den læge, der kender patienten bedst, med et pennestrøg,” siger Olivera Nancovski.

Finansforbundets socialrådgivere ser sager, hvor andre lægers vurdering af, at patientens lidelse er varig, bliver tilsidesat. 

Derfor gør de en indsats for at vinkle sagen på en anden måde og sende alt, hvad der overhovedet findes af helbredsoplysninger ind til Udbetaling Danmark. 

”Vi har heldigvis ofte held med at oplyse det ekstra og lægge det nye på bordet,” forklarer Olivera Nancovski.

Det har betydet, at socialrådgiverne i den seneste tid har haft 5 sager, der er blevet vendt i døren og er blevet til en godkendt seniorpension i stedet for et afslag på samme.

En af de sager er Michael Van Schultz’, og hans historie kan du læse her.

Seniorpensionsenheden: Afslag kan skyldes flere ting

Hos Seniorpensionsenheden i ATP kan man ikke komme med et entydigt svar på, hvorfor andelen af tilkendte seniorpensioner er faldet, men enheden peger i et skriftligt svar til Nyhedsbrevet Finans på flere årsager.

En af dem er, at flere borgere, der tidligere har fået et afslag, er begyndt at søge igen.

”Nogle af disse får ganske vist en tilkendelse, men en større andel får afslag sammenlignet med andre ansøgere. Denne ansøgergruppe er derfor med til at trække tilkendelsesprocenten ned – ikke mindst fordi andelen af denne gruppe var større i slutningen af 2023 end tidligere og generelt er stigende,” lyder det blandt andet i svaret fra Seniorpensionsenheden.

Derudover fremhæves det i svaret, at selvom der ikke findes klare data på det, så oplever Seniorpensionsenheden, at flere ansøgere fortsat er i beskæftigelse eller ikke er færdigudredt eller behandlet, når de søger om seniorpension.

”Og når det er tilfældet, kan vi som udgangspunkt ikke tilkende seniorpension,” skriver Seniorpensionsenheden.

Nyhedsbrevet Finans har også fremlagt de specifikke kritikpunkter fra Finansforbundets socialrådgivere for Seniorpensionsenheden i ATP. Du kan læse det fulde svar i boksen nedenfor.

Svar fra Seniorpensionsenheden

Grundlæggende oplyser Seniorpensionsenheden, at:

”Seniorpensionsenheden anmoder kommunerne om at oplyse sagerne, så vi kan træffe afgørelse om seniorpension. Kommunerne sender oplysningerne i et skema udarbejdet til formålet vedlagt lægelige akter vedr. borgers helbredsmæssige situation.”

”Hovedparten af sagerne er tilstrækkeligt belyst til, at vi kan træffe afgørelse uden at anmode kommunen om yderligere lægelig dokumentation. I vores behandling af sagerne kan vi benytte sundsfaglig rådgivning fra Klinisk funktion, hvis vi vurderer, at der er brug for en lægefaglig vurdering.”

”Vi ser på, om der er behandlingsmuligheder”

I forhold til kritikken af, at arbejdsevnen testes, selvom det ikke er meningen ved en seniorpension, lyder svaret:

”Seniorpensionsenheden vurderer om borgers arbejdsevne er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i seneste job.”  

”Ift. om der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen, ser vi ikke på, om der kan iværksættes tiltag, der har til formål at afklare eller udvikle borgers arbejdsevne, dvs. om borger vil kunne være i stand til at udvikle arbejdsevnen fx ved virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.”

”Vi ser på, om der fortsat er behandlingsmuligheder, som vil kunne forbedre borgers arbejdsevne i forhold til seneste job, og det vil i nogle tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke kan anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingen er afsluttet.”

Kan anmode om sundhedsfaglig rådgivning

I forhold til kritikken af, at den praktiserende læge udfordres og at der sættes spørgsmålstegn ved årsagen til sygemeldingen samt effekten og niveauet af behandlingen, lyder svaret:

”I grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal der være dokumentation for borgers ressourcer og udfordringer i seneste job og en faglig forklaring på, hvorfor borgers arbejdsevne anses for varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job.” 

”Vurdering af arbejdsevnen sker primært på baggrund af helbredsmæssige oplysninger i sagen. Seniorpensionsenheden kan anmode Klinisk funktion om at bistå med sundhedsfaglig rådgivning, og det kan fx være tilfældet, hvis egen læge ikke har angivet eller tilstrækkeligt forholdt sig til behandlingsmuligheder.”

Seneste nyt