Menu luk

Professor i datalogi: Derfor er der intet nyt i ChatGPT

Henning Christiansen, professor i datalogi ved RUC, slår hul i tidens hypede forestillinger om, hvad kunstig intelligens og ChatGPT vil få af konsekvenser for arbejdsmarkedet for it-folk. ”Automatisering af programmering er en gammel disciplin,” siger han.

27. feb. 2024
4 min

Det skorter ikke på udmeldinger om alle de områder, kunstig intelligens vil revolutionere. Siden ChatGPT blev tilgængelig, udråbt som årets ord og fik 100 millioner brugere på rekordtid, er hypen om AI sendt i en spiral mod skyerne. 

Slår man sig løs på YouTube og i forskellige medier om AI, efterlades man for tiden med en forestilling om, at arbejdsmarkedet, som vi kender det, står overfor en potentiel opløsning. 

På Roskilde Universitet tager en af landets førende dataloger det anderledes med ro. 

Henning Christiansen har siden 2004 været professor i datalogi, og han mener ikke, vi står i begyndelsen af nogen teknologisk revolution på linje med fx elektricitet eller dampmaskinen.

”Jeg er dybt uenig. Udviklingen, vi ser lige nu, er et lille skridt i en teknologisk evolution. Problemstillingerne med kunstig intelligens er de samme, som de har været altid,” siger han.

Ser rigtigt ud på overfladen

På RUC har Henning Christiansen i de seneste mange år dyrket matematisk baseret grundforskning, forsket i programmering og intelligente systemer, robotdesign, bioinformation og behandling af sundhedsdata.

Han ser mange positive gevinster ved udviklingen inden for AI og de store sprogmodeller som ChatGPT – fx til at aflæse røntgenbilleder, som han ser et kæmpe potentiale for.

Men ChatGPT,  er ikke nogen enorm teknologisk landvinding, om end det kan anvendes til mange forskellige opgaver.

 ”Når man sætter sig ind i teknologien, står det hurtigt klart, at den genererer plausible svar, men ikke sande svar. Den kan rable derud af med tekst og kode, som ser rigtigt ud. Det er lidt som gymnasieeleven, der er god til at regne ud, hvad læreren vil høre,” siger han og slår fast:

”Du kan ikke stole på den.”

(Artiklen fortsætter efter boksen)
"Jeg tror ikke på, at fx ChatGPT kan bruges til at kode. Jeg ser ikke det vilde kvalitative spring." Henning Christiansen, professor i datalogi på Roskilde Universitet.

Intet nyt i ChatGPT

Henning Christiansen stødte selv på begrebet neurale netværk i 1970’erne, da han studerede datalogi, og op igennem 00’erne var det dybe netværk, der var en del hype om, fortæller han.

Alt sammen bunder dog i maskinlæringsteknikker, som i et større perspektiv handler om statistik, og det er stadig, hvad ChatGPT, generativ AI og store sprogmodeller, der nu er hypede, bygger på, mener han.

”Der er intent nyt i ChatGPT – forskellen er primært kvantitet,” siger han med henvisning til de voldsomme mængder data, ChatGPT er trænet på.  

Han sammenligner ChatGPT med at sætte en raketmotor på en gammel bil og markedsføre den, som en ny opfindelse.

Automatisk programmering?

Inden for it-hvervet er de nye store sprogmodeller også blevet udråbt til at kunne føre til voldsomme forandringer. ChatGPT kan kode i forskellige sprog, mens GithHub har lanceret Copilot, der fx kan autoudfylde kode.

Ifølge en undersøgelse fra it-virksomheden Capgemini vil generativ AI afhjælpe it-udviklere med op mod 37 procent af kodningen om blot tre år.

Men selvom forskellige AI-værktøjer nu kan kode computerskærm op og ned, skal man som it-ansat ikke frygte for sit job, mener RUC-professoren. 

”Automatisering af programmering er en gammel disciplin,” siger han.

"Den første compiler for programmeringssproget Fortran fra 1957 blev beskrevet som et automatisk kodningssystem. Der kunne du næsten skrive en matematisk notation, og så fik du automatisk kodet det ned til maskinkode.”  

Bliver it-folk erstattet af AI?

Der er over årene kommet mere og mere avancerede compilere og avancerede programmeringsværktøjer, der kan automatisere dele af programmeringen og optimeringen, siger Henning Christiansen.

Som et eksempel er meget webprogrammering, fx Wordpress eller andre, nærmest uden brug af kode.

Spørgsmålet er om udviklingen vil føre til arbejdsløshed for it-folk?

Det ser Henning Christiansen dog ikke for sig.

”Jeg tror, at den udvikling vil fortsætte, hvor man vil have pålidelige værktøjer, der kan hjælpe. Men jeg tror ikke på, at fx ChatGPT kan bruges til at kode. Jeg ser ikke det vilde kvalitative spring. De her store sprogmodeller påvirker en hel del ting, men det vil efter min vurdering ikke føre til arbejdsløshed for it-specialister," siger han.  

Han fortæller videre, at han forud for interviewet foretog et par programmerings-eksperimenter med ChatGPT.

For enkle opgaver, hvor svaret mere eller mindre er givet i spørgsmålet, kan den godt finde ud af det. 

Men for mere komplicerede opgaver får man typisk noget plausibelt udseende kode, men som ikke virker, når man prøver det af – eller som kun "næsten virker", fortæller han.

Følg med udviklingen

Han tror snarere, at sprogmodellerne kan spille en rolle som et smart sprogligt interface til fx at søge igennem kode og algoritmer eller til at foreslå løsninger eller værktøjer på et klart defineret problem.

Men ikke som direkte programgenerator.

”Selv hvis vi får værktøjer, der kan programmere meget selv, skal du stadig kunne fortælle dem præcist, hvad du vil have, og den der modtager det, skal kunne forstå det.” 

Dermed ikke sagt, at man ikke skal interessere sig for nye teknologier. Det er en nemlig en af de vigtigste forudsætninger for en god datalog, pointerer han til slut.

”Man skal lære at bruge de nye teknologier og finde ud af, hvad de er gode og mindre gode til.”

”Man skal være god til at sætte sig ind i ny teknologi og teori, når udviklingen går så hurtig. Der er ikke meget sjov ved at håndkode i et forældet programmeringssprog, fordi man ikke har fulgt med.” 

IT-ansatte

Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.

Tjek vores tilbud til dig som it-medlem

Seneste nyt