Nye kolleger får superkræfter: Pas på du ikke spiller dig selv af banen

Sådan slipper DTU AI løs

DTU er Danmarks største ingeniøruddannelsessted og udklækkede i 2023 3.776 færdiguddannede til arbejdsmarkedet - heriblandt mange it-folk. I 2023 var der 13.485 studerende og ca. 6.000 ansatte på DTU. 

Når det gælder AI, finansierer DTU værktøjet Copilot, på samme måde som DTU i dag giver de studerende lige adgang til ’Office-pakken’ til tekstbehandling. Hvis de studerende vil tilkøbe mere avanceret AI eller andre programmer, må de som udgangspunkt selv finansiere det.

DTU valgte allerede sidste år at åbne for flere digitale værktøjer i undervisningen som fx ChatGPT, og de anvendes nu i forskelligt omfang på flere kurser og i forskningen. Men det er ambition, at det skal bredes ud på hele universitet.

”Det udvikler sig med en så høj hastighed, at vi simpelthen som uddannelsesinstitution skal med nu. Vi kan ikke sidde og vente på, at der kommer nogle og fortæller, hvad vi skal gøre. Vi har det oppe i alle de centrale fora i vores ledergruppe, undervisningsgruppe, seminarer osv. ”

”At vi omfavner AI skal forstås på den måde, at vi nu sætter ildsjælene fri – dem der har lyst til at prøve det af, kan gøre det, og så ved vi af erfaring, at andre følger med,” siger han.

En intern undersøgelse hos DTU blandt 1.400 kurser viser, at ca. 10 % på nuværende tidspunkt har indført AI aktivt i undervisningen, herunder en del også til eksaminer.

Det tal stiger hastigt, siger Lars D. Christoffersen.

Kræver en grundig dialog

Meldingen til universitet og de ansatte er, at AI nu systematisk skal ind i alle undervisningsaktiviteter. Heldigvis, henviser Lars D. Christoffersen til, er DTU befolket af mennesker, som generelt er begejstrede for ny teknologi.

Selvom de fleste ifølge dekanen er positivt stemt over for de ny vinde, der blæser, er flere af de studerende dog også i tvivl om, hvordan de må bruge de nye værktøjer.

”Vi skal have en grundig dialog med både ansatte og studerende om, hvordan det kan bruges. Da jeg læste, var programmerbare lommeregnere forbudt. I dag er det helt naturligt at anvende avancerede programmer på mobiltelefonen og computeren. Det er lidt den samme proces, vi nu skal igennem.”  

Han pointerer samtidig, at indføringen af AI i undervisningen ikke betyder, at der bliver mindre behov for dygtigere undervisere.

At tage en uddannelse er ”en udviklings-, lærings- og dannelsesproces, der kræver interaktion også mellem mennesker og mellem studerende og undervisere,” siger han.

Et helt nyt læringsmiljø

Det er Lars D. Christoffersens håb, at de nye værktøjer også kan være med til at øge trivslen blandt de studerende, som er et felt, mange universiteter og uddannelsessteder kæmper med. 

AI kan på den positive side ifølge Lars D. Christoffersen potentielt lede til mere individualiseret læring, færre af store forelæsninger med envejsundervisning og et generelt bedre og mere fleksibelt uddannelsesforløb.

”Konsekvenserne ser vi først om nogle år. Men jeg er ikke i tvivl om, at fremtidens universitet ser anderledes ud. Det kan godt gå ind og rokke ved den ikke altid lige optimale modulopbyggede undervisning med stringente krav og megen fokus på eksaminer.”