Janni fik tinnitus af stress: ”Jeg vil jo bare gerne gøre det godt”
Janni Mønsters krop reagerede fysisk, da hun fik stress. For hende har tid, en forstående leder og gode kolleger været altafgørende for at kunne vende tilbage til jobbet som bankrådgiver.
En presset periode i livet
Især de 30-39-årige føler sig ofte eller hele tiden stressede, viser Finansforbundets trivselsundersøgelse.
Og Janni Mønster er da heller ikke i tvivl, at det har haft betydning for hendes forløb, at hun er i netop det stadie af sit liv.
”Det er en alder, hvor man har mange forpligtelser og meget at se til,” siger hun.
For hende selv havde det også stor betydning, at hun på hjemmefronten var presset af en ombygning og en datter, der på daværende tidspunkt havde det svært i skolen.
”Og så er samfundet nu engang indrettet sådan, at begge parter i et forhold som udgangspunkt begge arbejder fuldtid. Men det er måske slet ikke hensigtsmæssigt,” funderer Janni Mønster.
Samtidig har hun altid følt et stort ansvar over for sit arbejde og sine kunder.
”Jeg vil jo bare gerne gøre det godt. Jeg tror generelt, at det er den type mennesker, der arbejder i den finansielle sektor. Vi er meget pligtopfyldende, og vi har nogle kunder, som vi bare gerne vil hjælpe og gøre det godt overfor,” forklarer hun.
Tid er altafgørende
Der gik et års tid fra Janni Mønsters opgaver ændrede karakter til hun blev sygemeldt med stress.
Op til sin sygemelding havde hun en periode på tre uger, hvor hun fik det fysisk dårligt, men kæmpede sig igennem dagene og mødte på arbejde.
Til sidst blev det dog for meget. Hun var sygemeldt i tre måneder, før hun lige så langsomt begyndte at vende tilbage til jobbet. I første omgang med få timer hver anden dag. Efterhånden er hun trappet stille og roligt op.
”Når jeg har kunnet mærke, at jeg fik fysiske symptomer igen, har jeg sagt fra. Og det har min arbejdsgiver accepteret,” siger hun og fortæller, at hun stadig er deltids sygemeldt.
Hun er glad for, at hun har en arbejdsgiver, der har givet hende tid, men samtidig er hun også glad for, at hun har mærket efter og sagt nej, når det blev for meget.
”Jeg har sagt fra, fordi jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil ned igen. Jeg kender folk, der ikke kan komme tilbage på arbejde, fordi de er så smadret mentalt, og det vil jeg ikke. Jeg vil hellere tage det i et langsomt tempo. Jeg kan mærke, at det er det rigtige for mig,” forklarer Janni Mønster.
Opgaverne har ændret sig
Hendes opgaver har også ændret karakter, siden hendes udredning for autisme og ADHD.
”De har været gode til at imødekomme mit behov for konkrete opgaver efter jeg selv fandt ud af, hvad der var på spil,” forklarer hun.
Og så sender hun samtidig en stor ros til sine kolleger, der har grebet hende på den helt rigtige måde.
”Jeg har haft løbende kontakt med dem. De har sendt kage til mig og skrevet til mig. Og de har været gode til at støtte op om mig i det her forløb. De lægger mærke til, når jeg er presset, og siger stop på mine vegne,” siger Janni Mønster.
Hun har også et godt råd til ledere, der har ansatte, der kommer tilbage efter stressforløb:
”Det er vigtigt at give dem tid. Der skal mere tid til end man tror.”