Hvad gør KPI'erne ved dig? Ekspert advarer mod alvorlige bivirkninger

Og det kalder på handling ude i de enkelte virksomheder, mener Malene Friis Andersen. Og det er her hendes medicinsammenligning kommer ind i billedet. For ligesom med medicinske præparater, bør man underkaste sine KPI’er den samme granskning.

”Når man lancerer en ny pille, så kigger man selvfølgelig på de positive effekter, den forhåbentlig har. Men man er samtidig nødt til at forholde sig til de bivirkninger og de negative konsekvenser, det kan have at tage den her pille på den lange bane,” siger hun og fortsætter:

”Det er jo faktisk først, når man gør det samlede billede op af virkninger og bivirkninger, at man kan vurdere, om den her pille er virkningen værd.”

Kræver kloge beslutninger

For stressforskeren tegner tallene fra trivselsmålingen deres tydelige sprog. En stor bivirkning ved de individuelle mål, som hver femte ifølge undersøgelsen arbejder under, er et alt for højt stressniveau.

Og derfor er organisationerne nødt til at lave en analyse af fordele og ulemper ved KPI’erne og stille sig selv en række spørgsmål, mener Malene Friis Andersen.

”Hvad betyder KPI’erne for medarbejdernes stressniveau? Hvad betyder de for samlingskræften i teamet og i organisationen? Og hvad betyder de for den hjælpende adfærd, vi har brug for kolleger imellem? Hvad betyder de for den sidemandsoplæring, vi er dybt afhængige af for at være agile og forandringsparate?” lister hun spørgsmålene op.

Samtidig peger Malene Friis Andersen på, at undersøgelsen blandt Finansforbundets medlemmer også viser, at det er forskelligt, hvordan de forskellige måltyper påvirker forskellige jobfunktioner. 

Eksempelvis er 31,8 procent af de privatkunderådgivere, der kun har individuelle mål, ofte eller hele tiden stressede. Mens det samme kun gør sig gældende for 21,9 procent af de it-ansatte med individuelle måltal.

”Der er altså ikke en master-løsning, der passer til alle. Derfor kræver det virkelig gode drøftelser og kloge beslutninger i de enkelte afdelinger,” siger hun.

Vigtigt kollegialt fællesskab

Malene Friis Andersen finder det også interessant, at undersøgelsen viser et mindre stressniveau for dem, der kun arbejder med fælles mål i et team eller en afdeling. Og det giver god mening, mener hun.

”Når man har afdelingsbaserede mål, er kollegerne i højere grad motiveret til at hjælpe hinanden. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg skal lykkes. Det er et spørgsmål om, at vi skal lykkes,” siger Malene Friis Andersen. 

Ved de afdelingsbaserede mål åbner man samtidig for en større pool af ressourcer ved at gøre det mere acceptabelt at række ud og spørge kollegerne om hjælp, hvis man bøvler med et nyt it-system, eller er i tvivl om, hvad en ny lovgivning betyder.

”Der er simpelthen flere kompetencer, man kan trække på, når vi er kolleger fremfor konkolleger” forklarer Malene Friis Andersen.

Hun peger samtidig på, at ansatte i den finansielle sektor også ofte oplever høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

”Der viser forskning, at det er enormt vigtigt at have adgang til et kollega-fællesskab, hvor man kan ventilere det, man har oplevet, og vende de følelser, der var svære,” siger hun og fremhæver, at de individuelle mål nogle gange kan komme til at stå i vejen for netop den mulighed for støtte kollegerne imellem.

”Hvis jeg bruger en halv time på at sidde med Bente, som er ked af det eller snakker med Susanne, som har haft en kunde, der har overfuset hende, så har jeg mindre tid til at nå mine egne mål,” forklarer hun.

Et målingstyranni

Hun vender tilbage til sin medicinmetafor og peger på, at der er en sindssyg streng lovgivning, som skal overholdes, når man lancerer et nyt medicinsk præparat. Og man bør have de samme forbehold, når man lancerer nye KPI’er.

For alt for mange målinger er en glidebane, mener Malene Friis Andersen, der i sin seneste bog ”Det kunne være så godt” beskriver det ”målingstyranni”, som i hendes optik præger det moderne arbejdsliv.

”Jo mere af vores arbejde, der bliver digitaliseret, jo nemmere bliver det også at tælle, veje og måle opgaver. Og jo mere data, man kan trække ud, jo mere forført kan man blive til at sætte flere mål,” forklarer stressforskeren. 

Også på teamniveau kan der være strategier til en generobre den tabte indflydelse. En af de strategier beskriver Malene Friis Andersen som Saurons øje med henvisning til den mørke fyrstes legemliggjorte øje i eventyret Ringenes Herre.

”Her er grupper og teams optaget af at opfylde de kvantitative måltal. Når de så er klaret, og når Sauron, altså ledelsen, vender blikket fra os til en anden afdeling, så kan vi begynde at putte noget kvalitet i vores opgaveløsning og bruge vores faglighed og erfaring til at lave det, som vi synes er allerfedest og giver mening.”

Og selvom begge strategier umiddelbart kan fungere på den korte bane, er de sjældent hensigtsmæssige på lang sigt.

”Medarbejderne oplever, at de får lidt mere indflydelse, og de kan stå inde for det, de laver. Men på lang sigt kan det skabe merarbejde og øget arbejdsintensitet, som kan føre til sygemeldinger og stress” siger hun.

Giv KPI’erne en forårsrengøring

Malene Friis Andersen understreger, at hun ikke har en agenda om at få udryddet alle verdens KPI’er. Der kan nemlig også være positive effekter ved at sætte forskellige måltal op.

”Hvis målene giver mening og er realistiske, bliver det tydeligere for den enkelte medarbejder, hvad han eller hun skal. Det er tydeligt, hvad der bliver forventet,” forklarer hun.

Men man er nødt til en gang imellem at evaluere, om det er de rette måltal, man navigerer efter. 

Malene Friis Andersen sammenligner det med en grundig forårsrengøring. For ligesom det kan være en god idé at give hjemmet en ordentlig omgang, når foråret melder sit komme, så kan det være en god idé at få ryddet op i sine KPI’er med jævne mellemrum.

”Nu vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke gør rent på den måde selv. Men når min mormor lavede den helt store forårsrengøring, så gik det ikke stille for sig. Alt kom ud af skabene, og vi fik kigget detaljeret på det hele og fandt ud af, hvad skal tilbage på hylderne, og hvad har vi egentlig ikke brug for,” siger hun og peger på, at det er den samme proces, man bør have med sine KPI’erne.

”Undersøgelsen viser, at der er kommet rigeligt ind på hylderne i den finansielle sektor,” siger hun med henvisning til, at undersøgelsen blandt Finansforbundets medlemmer viser, at 48,1 procent angiver, at de i de seneste fem år har fået flere individuelle præstations- eller resultatmål, mens kun 4,4 procent angiver at have fået færre. Det er en betydelig forskel, understreger Malene Friis Andersen, der mener, at medarbejderne bør spille en stor rolle i oprydningsarbejdet. 

”Mit håb kan være, at medarbejderne i stigende grad faktisk får indflydelse på, hvad de bliver målt på, og hvordan de bliver målt,” siger hun.

Og indflydelse er helt essentielt, når det kommer til medarbejdernes trivsel, understreger Malene Friis Andersen.

”Indflydelse er den vigtigste faktor for vores trivsel. Og flere undersøgelser viser, at når vi har indflydelse, har vi væsentlig mindre risiko for stress,” forklarer hun.