Menu luk

Go, Bash, Java og COBOL: Kernefysiker hos Bankdata taler flere sprog

Softwareudvikler Michael Munch bliver kaldt schweizerkniven og vandt ved årsskiftet prisen som årets it-udvikler. Han lærte sig bl.a. COBOL ved at kigge en kollega over skulderen. "Der kommer hele tiden noget nyt i it-verdenen. Det er vigtigt at være nysgerrig," siger han.

4. sep. 2024
5 min
Kernefysiker Michael Munch har arbejdet som softwareudvikler hos Bankdata i over 3 år. Han mener, at fysisk og datalogi minder om hinanden. Foto: Thomas Søndergaard.

Michael Munch er uddannet kernefysiker og har skrevet en Ph.D. på CERN’s Isolde-laboratorium i Genève.

Men i de sidste 3 ½ år har han arbejdet som softwareudvikler hos Bankdata i Silkeborg.

Overgangen fra fysik til it var måske ikke oplagt, men for Michael Munch blev det datalogiske felt hurtigt en nødvendighed for at kunne gennemføre kernefysiske eksperimenter.

”Enten skal du have hjælp med at udregne ligninger, eller også skraber du så meget data sammen, at Excel ikke længere er nok,” fortæller Michael Munch, da Finans It & Tech møder ham hos Bankdata.

”Med tiden blev det en sport for mig ikke bare at få kode til at fungere men også at få det til at se pænt ud.”

Da Michael Munch skulle vælge mellem en karriere som forsker eller et mere jordnært fuldtidsjob, valgte han det sidste.

En mulighed hos Bankdata i Silkeborg passede perfekt — ikke mindst fordi det også lå i cykelafstand fra hans bopæl. 

Kåret som årets it-udvikler

Ved årsskiftet blev Michael Munch så kåret som årets IT-udvikler ved techmediet Version2s årlige talentkåring ’IT Talent’. Her blev der blandt andet lagt vægt på hans evne til at løse komplekse problemer på tværs af forskellige teknologier og programmeringssprog.

"Det var selvfølgelig en ære at vinde den pris. Det, der fik mig til at vælge it, var jo også netop logikken og problemløsningen," siger Michael Munch, der hos Bankdata også går under kælenavnet 'schweizerkniven’.

 "På den måde minder fysik og datalogi om hinanden. Jeg ser på udfordringen og forsøger at løse den med den metode eller det programmeringssprog, der er bedst egnet til opgaven. Hos Bankdata arbejder vi mest med Java, men i mit team er vi også begyndt at bruge Go, og andre gange anvender vi Bash. For mig er det underordnet," siger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Lærte COBOL ved at kigge en kollega over skuldrene

Michael Munch er på den måde ikke bange for at kaste sig over nye teknologier eller lære et nyt sprog.

Det tog ham et par dage, før han var ”fint kørende” i Go. Og COBOL, der er yderst udbredt i applikationer implementeret på mainframes, har han også lært sig.

”I sin tid lærte jeg COBOL ved at kigge en kollega over skuldrene. Han gik til møder hele tiden, og så gik jeg selv i gang med ’at slå på det’. Jeg ved ikke, hvorvidt det er mig, der er underlig, men jeg samlede det rimelig hurtigt op,” fortæller han om det programmeringssprog, som det generelt er de lidt mere erfare it-kollegaers speciale.   

Det mærkeligste sprog, han har arbejdet med, er Rego, som ifølge ham bare er meget anderledes og følger en anden logik. Men for den tidligere kernefysiker handler det om at have modet til at kaste sig ud i det ukendte, selv når det kan være udfordrende i starten.

"Der kommer hele tiden noget nyt i it-verdenen. Det er vigtigt at være nysgerrig og ikke bange for det nye," lyder hans råd.

"COBOL-gutterne har lidt problemer med, at der mange steder i den danske kode står ’slut’ i slutningen af koden. " Mchael Munch, softwareudvikler hos Bankdata. Foto: Thomas Søndergaard.

Kan være hamrende dumme og skræmmende gode

Han følger også med i udviklingen inden for de nye AI-værktøjer, der er buldret frem over de seneste år.

Men ligesom ét programmeringssprog ikke er optimalt til alle problemer, har de nye AI-værktøjer som GitHub Copilot også deres begrænsninger, mener han.

”Det er lidt noget ’hit-and-miss’. COBOL-gutterne har lidt problemer med, at der mange steder i den danske kode står ’slut’ i slutningen af koden. Så kan du oversætte det til engelsk, og så bliver AI-værktøjet fornærmet og vil ikke svare dig,” siger han.

Men til opgaver som at give feedback på kode (pull request) eller skabe overblik over komplekse kodestrukturer kan AI-værktøjer være effektive.

"De kan være både hamrende dumme og skræmmende gode," siger han, men understreger, at AI ikke lige foreløbig vil kunne erstatte behovet for dygtige it-udviklere.  

”Vi kommer til at se, at det kan klare større og større opgaver, men det er store krav at stille, hvis den skal hele vejen rundt. Det er også fint nok, at du kan få ChatGPT til at bygge dig et Pong-spil i HTML-kode med JavaScripts. Men at give den samlede kontekst med kunder, krav og afhængigheder, man opererer i, er altså svært,” siger han og fortsætter:   

”Der er blevet kværnet kode i 50 år. I runde tal har vi 70 millioner linjer COBOL. Det kan ingen overskue, men bare at tro, at man kan slippe noget AI løs og stoppe med at tænke, tror jeg er en farlig vej. Det skal i hvert fald være i områder, hvor det er okay at sige ups.”

Automation Highway skal gøre udviklernes arbejde lettere

Ved årsskiftet skiftede Michael Munch til et nyt team i Bankdata. Tidligere arbejdede han med tinglysnings- og kreditsystemer, men dag er han en del af et mindre team, der har ansvaret for produktet Automation Highway.

"Det handler om at tage en del af de mange opgaver om fx sikkerhed, test og dokumentation, der ikke nødvendigvis er kerneopgaven for udviklerne, og løfte dem ud, standardisere og automatisere dem,” forklarer han.

Automation Highway anvendes i dag af over halvdelen af udviklerne i Bankdata.

Michael Munch arbejder i dag med Bankdatas forholdsvis nye automatiseringsinitiativ, Automation Highway. Motorvejsinitiativet er sat i luften for at transformere udvikleroplevelse og strømline udviklerarbejdsgange. Foto: Thomas Søndergaard.

Seneste nyt