Her holder de fri, når det passer bedst

Da Jeanette Dejligbjerg sidste år var til ansættelsessamtale i Spar Nord i Aars, var fleksibilitet i arbejdslivet noget af det, der blev drøftet, før hun takkede ja til stillingen.

”Jeg fik en aftale om, at jeg kan gå tidligt to dage om ugen for at hente min niårige datter Agnete, når hun får fri fra skole. Så møder jeg gengæld tidligere og arbejder længere andre dage. Den mulighed betyder rigtig meget for mig,” fortæller den 39-årige kunderådgiver.

Hun er omgivet af 11 kolleger, og halvdelen benytter sig af muligheden for nogle dage at arbejde udenfor den gængse arbejdstid - eller på anden vis fleksibelt. 

Udbytte for alle

Den udbredte fleksibilitet er blevet tilgængelig, fordi man i afdelingen efterhånden har erfaring for, at det både giver mening og udbytte for alle.

”Vi var faktisk firstmovere på området,” fortæller Anni Hyldgaard, mangeårig kunderådgiver i afdelingen og dertil tillidsrepræsentant.

Længe før corona satte hjemmearbejde, fleksibilitet og prøveordninger på dagsordenen, tog de ansatte i afdelingen nemlig så småt hul på at afprøve det:

”Vi sad tit og arbejdede tidlig morgen eller sen aften alligevel. Så blev vi enige om, at vi kunne samle fritimerne og få noget godt ud af det. Jeg har selv meget glæde af at arbejde lidt mere i løbet af måneden og så have fri hver fjerde fredag, så jeg kan komme tidligere i sommerhus,” siger hun.

Fleksibilitet begge veje

Siden har det grebet om sig, og muligheden for at arbejde fleksibelt bruges af stadig flere af de ansatte, fortæller privatkundechef Dorthe Rask Jacobsen.

”Her i afdelingen har vi oplevet, at balance i arbejdslivet efterspørges mere af den yngre generation, men også af den ældre – fx fordi man gerne vil have tid til børnebørn”.

Den test af nye arbejdsformer, som coronaen førte med sig, åbnede også for et bredt behov for i højere grad at tilrettelægge sin egen dag og være mere fleksibel:

”Vi fandt ud af, at vi godt kunne imødekomme medarbejdernes forskellige ønsker, uden at det gav særlige udfordringer. Der er fortsat mange timer, hvor de fleste er sammen fysisk på arbejde i løbet af en almindelig uge, så det er ikke svært fx at samles til fællesmøder.”

Nul sygefravær

Og medarbejderne trives bedre. Sygefraværet i afdelingen er nærmest gået i nul og medarbejderne tiltrækkes og fastholdes.

”Jeg går ikke og holder øje med, om folk er her det fastsatte antal timer. Fleksibiliteten og den tillid, den kræver, går begge veje. Fx er der velvilje i forhold til at lægge et kundemøde udenfor den almindelige arbejdstid, hvis det er nødvendigt,” siger Dorthe Rask Jacobsen.

Dermed er ordningerne til alles glæde – og ikke mindst fungerer det forretningsmæssigt, understreger hun:

”Vores afdeling leverer gode resultater. Man kan absolut tjene penge på denne måde.”

Mange arbejdstider

Selv om der fortsat er en del, der foretrækker den klassiske arbejdstid, er der efterhånden en buket af forskellige ansættelsesformer og aftaler i afdelingen, fortæller tillidsrepræsentanten:

”Nogle har også seniortid, deltid eller bruger hjemmearbejdsplads en gang i mellem. Vores ledere forstår at fleksibilitet er vejen frem, når vi snakker trivsel og tiltrækning af arbejdskraft.”

For Jeanette Dejligbjerg er fleksibiliteten ikke mindst vigtig, efter at hun og hendes tidligere samlever rykkede hver for sig, og hun ikke har sin datter hver uge. 

Kunderådgiveren kom fra et pengeinstitut, hvor hun også oplevede meget fleksibilitet, men ikke sat i struktur på den måde, hun nu har glæde af.

”Det er fantastisk at alle ved, at jeg har en aftale om at gå tidligt et par gange om ugen. Så kan jeg pakke sammen uden at have den fornemmelse af lidt dårlig samvittighed, som jeg ellers kunne få - på trods af, at jeg arbejder lige så meget, bare på andre tidspunkter.”

Jeanette Dejligbjerg siger, at hun føler sig heldig, da hendes familie ellers kunne risikere en meget låst hverdag, fordi hendes nuværende mand også arbejder i et pengeinstitut:

”Agnes kunne være den, der altid blev hentet sidst.”

Værner om torsdage

Både afdelingens ledere og øvrige ansatte er opmærksomme på, at fællesskabet skal huskes og plejes på forskellig vis, så det ikke bliver et offer for den udbredte fleksibilitet.

Jeanette Dejligbjerg fortæller, at det blandt andet er tydeligt, at de ansatte vil hinandens selskab om torsdagen efter lukketid:

”Vi værner lidt om torsdage efter arbejde, hvis nogen har lyst til at drikke et glas øl eller vin og snakke lidt, er det en mulighed. Så sent som i går sad vi syv-otte stykker næsten en time efter arbejdstid. Det opstod bare, fordi vi trives, har det godt sammen og har lyst til at give noget af os selv.”