Blev fyret to gange: Christina har kæmpet for sit fleksjob

For hende var situationen om muligt mere kritisk end for andre, der mister deres job.

Christina Engstrøm er nemlig en af de forholdsvis få i sektoren, der har et fleksjob. Sådan et blev hendes stilling i banken ændret til, med hjælp fra Finansforbundet, da hendes sklerose viste tænder tilbage i 2008.

Blev på sin post

Første gang, hun blev fyret i fleksjob, lykkedes det hende at blive i Nordea i en ny funktion. Derfor brugte hun samme taktik, da fyringer igen slog ned – de ramte hendes daværende team og nedlagde det i Danmark.

”Ligesom første gang, jeg blev fyret, blev jeg bare ved med at passe mit job i stedet for at bruge muligheden for at gå fra med det samme. Da tilfældet ville, at landet blev lukket ned af corona kort efter, opstod der en ny situation, hvor der var brug for mit arbejde i en længere periode”.

Dermed vandt hun tid til at søge job. Selv om hun også søgte eksterne job, blev hun ved at håbe, at hun kunne finde et nyt internt i banken.

Hun har arbejdet der først som konsulent siden ’98 og siden som fastansat siden 2006. Så dels er hendes historie med Nordea lang, dels er hun ansat på den gamle fleksjob-ordning, som er mere fordelagtig end den nye, hun ville være tvunget til at skifte til, hvis hun fik job i en anden virksomhed.

Sklerose førte til fleksjob

Baggrunden for, at hun siden 2008 har arbejdet på halv tid er som nævnt at sklerosen, som hun fik diagnose på tilbage i 1995, blussede op på det tidspunkt. Efter et voldsomt attak af sygdommen var hun tvunget til at indse, at hun ikke længere havde energien til at arbejde fuldtids.

”Siden dengang er der kommet nye og bedre muligheder for at holde sklerosen nede. Dengang troede jeg, at jeg ville være førtidspensionist på nuværende tidspunkt.  Jeg havde ikke turdet tro, at jeg stadig var så godt kørende på dette tidspunkt i mit liv - jeg har fortsat energi til at arbejde halvdags,” siger Christina Engstrøm, der nu arbejder i operations i banken 18 timer om ugen.

”Jeg får det til at fungere. Jeg siger til kolleger, at jeg arbejder om formiddagen, og hvis de meget gerne vil mødes om eftermiddagen, kan vi aftale det.”

Kollegerne har ikke givet udtryk for noget særligt i forhold til hendes fleksjob. De sidder i andre lande og kender ikke rigtig den danske ordning.

”Jeg tror mest, problemet ligger hos mig selv. Jeg har udfordringer med at være fleksjobber og med at tro på, at Nordea virkelig gerne vil mig. Omvendt kan jeg konstatere, at det sats, de gjorde i Nordea ved at få mig ind i fleksjob, har vist sig at være rentabelt.”

Fungerer godt

Da Christina Engstrøm mistede sit fleksjob for anden gang, blev det Lotte Juul, der efterfølgende ansatte hende i banken. Det havde it-team lederen ingen betænkeligheder ved:

”Christina har et fantastisk cv, hun er virkelig dygtig og har stor viden - så selvfølgelig ville jeg gerne have hende ombord i mit team.”

Lotte Juul synes generelt, der er for mange fordomme og usikkerhed i forhold til, hvad det kræver at have en medarbejder, som er fleksjobber.

”Langt hen ad vejen er det jo ikke anderledes end at have en anden medarbejder på nedsat tid”, siger hun og forklarer, at man som leder naturligvis skal spørge ind til og sætte sig ind i, om der er særlige hensyn, der skal tages.

”Det jeg skulle gøre mig umage med som Christinas leder, var at koordinere de færre arbejdstimer i forhold til alt det gode, som hun kunne bidrage med. Christinas er supermotiveret, så vi måtte sammen navigere i, hvordan vi fik alle ender til at passe sammen – både hvad angår mængden af opgaver og koordineringen med de øvrige medlemmer i teamet.”

Fordomme

Som Lotte Juul oplever det, kræver det mere af medarbejderen at være fleksjobber end af lederen at have en ansat.

”Andre fleksjobbere kan kræve andre hensyn. Men det er ikke sværere, end man gør det til. Man skal absolut ikke være bange for at ansætte en fleksjobber,” siger Lotte Juul, der har særlige forudsætninger for at udtale sig.

Hendes mand har nemlig været fleksjobber i ti år:

”Det betyder, at jeg ikke har været bange for det. Jeg kender nogenlunde reglerne. Jeg var klar over, at jeg som teamleder ikke behøvede at gøre noget anderledes. Der kan være nogle fordomme om, hvad det at være fleksjobber er, faktisk tror jeg ikke mange helt ved det.”

Vanskeligere at blive fleksjobber

Den oplevelse deler Christiana Engstrøm, og hun peger også på, at der med sektorens udvikling kan risikere at blive endnu vanskeligere at være fleksjobber i den:

”I hvert fald, hvis du tager afsæt i en stor organisation som Nordea. Den har udviklet sig til at være stadig mere international, i dag sidder min leder i Sverige og mit team er desuden fordelt i Polen og Finland. Jeg er den eneste i Danmark, og man kender ikke begrebet fleksjob i andre lande. Det gør det ikke lettere at få et”.

At have bevaret jobbet har betydet meget for hende både mentalt og økonomisk, og Lotte Juul tror, det samme gør sig gældende for mange andre i fleksjob:

”For mange er det enten invalidepension eller fleksjob, og for de fleste er det ikke særlig fedt at være tvunget til det første. Som fleksjobber er man en værdifuld brik i en virksomhed. Det er også godt for teamet, at opleve, at der findes andet end ung, smuk fuldtidsarbejdende. At alle bidrager med noget.”