Menu luk

AI på steroider: Koder snart ved femte linje

En undersøgelse viser, at generativ AI har vundet bredt indpas til at bygge softwarekode verden over. Udviklingen vil accelerere voldsomt over de næste par, lyder det.

16. jan. 2024
3 min

Meget tyder på, at fremtidens it-udvikler skal bruge langt mindre energi på selve kodearbejdet. Allerede nu hjælper generativ AI med at skrive hver 8. linje kode.

Over det næste år vil udviklingen inden for AI føre til, at AI assisterer med hver femte linje kode.

Det konkluderer it-virksomheden Capgemini på bagkant af svar fra it-ledere i 10 lande. 

”Vores undersøgelse blandt mere end 1500 it-ledere viser for første gang i hvor høj grad generativ AI vinder frem som et hjælpeværktøj for softwareudviklere i hele livscyklussen,” siger Lars Andersen, leverancedirektør i Capgemini Danmark.

Kollega på steroider

Det er dramatiske omvæltninger, som den generative kunstige intelligens vil tage med sig ind i it-afdelingerne. 

De nye virtuelle kollegaer kommer ifølge Capgemini til nærmest at springe den udviklereffektivt, som vi tidligere har været vant til.

Om blot tre år vil generativ AI have en finger med i 37 % af al kodning. I dag hjælper generativ AI med en tidsbesparelse i udviklingsarbejdet på 15 %. Det tal forventes at stige til 43 % i løbet af de kommende tre år. 

"Det er ganske bemærkelsesværdige tendenser, vi ser," siger Lars Anders videre om udviklingen. 

Han fortæller, at 7 ud af 10 adspurgte i undersøgelsen svarer, at de allerede i dag anvender generativ AI i softwareudvikling eller planlægger at gøre det i løbet af året. 

 

(Artiklen fortsætter efter boksen)
Lars Andersen, leverancedirektør hos Capgemini Danmark. Foto: Capgemini/PR.

Behov for investering i medarbejderne

Selvom AI-værktøjer står til at automatisere og effektivisere mere og mere af udviklingsarbejdet, er det ikke sikker det vil føre til, at medarbejdere vil blive erstattet. 

I december præsenterede Digitalt Dogme resultaterne af en analyse af kunstig intelligens på det nordiske arbejdsmarked baseret på svar fra 1.200 nordiske virksomhedsledere. 

11 % forventer, at generative AI-værktøjer vil betyde en stigning i personale, mens kun 6 % forventer en reduktion af deres medarbejderstab. 

Der er dog ifølge Finansforbundet næstformand Steen Lund Olsen et udtalt behov for at prioritere en løbende opkvalificering.

"Der kommer til at være et kæmpe behov for et strategisk fokus på at skabe de rigtige kompetencer, og den fælles udfordring skal gribes både i virksomhederne og på samfundsniveau," lød det fra Steen Lund Olsen tilbage i december.

"Der er brug for at investere i de ressourcer, der ligger hos medarbejderne," pointerede han. 

Det anvendes generativ til i udviklingen

Ser man nærmere i undersøgelsen fra Capgemini, får man også et indblik i, hvilke typer af opgaver inden for softwareudvikling, som generativ AI i dag hjælper til med.

Her viser det sig, at teknologien på kun et år er blevet integreret i store dele af udviklingsprocessen.  

I dag omfatter brugen af generativ AI udarbejdelse af forretningsbehovsanalyser og use cases til assistance i kodeskrivning, optimering af kode, test og fejlfinding samt løbende overvågning af softwarekode.  

Capgeminis undersøgelse bygger på mere end 1500 interviews i 10 lande, herunder Sverige, Tyskland og UK. Respondenterne var ledere med ansvar for softwareinitiativer i deres organisation.

Samtlige virksomheder i undersøgelsen har en omsætning på mindst 1. mia dollar.

Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Seneste nyt