Snart griner vi af 8-16 jobbet – men hvad kommer i stedet?
Ledelsesrådgiver og forfatter: Små hverdags-eksperimenter kan bane vejen til den rette balance mellem fællesskab og fleksibilitet i fremtidens arbejdsliv.
Vores arbejdsliv er under forandring.
”Snart griner vi af 8-16 jobbet,” lyder budskabet fra Lise Dahl Arvedsen, som er ph.d., ledelsesrådgiver og coach - og medforfatter til en bog med samme titel.
Hun ser en masse små bevægelser, som tilsammen betyder, at vi må gentænke måden, vi arbejder på. Forandringsbølgen er blandt andet båret af nye livsværdier og teknologiske muligheder.
Det velkendte livsforløb med uddannelse, karriere og otium bliver afløst af livsforløb med flere forskellige faser og nuancer – også når det gælder arbejdstid, uddannelse og engagement i jobbet.
Det bliver mere forskelligt, hvordan vi arbejder, når vi har små børn, når vi er midt i livet, og når vi er seniorer. Der vil også være mere variation i, hvordan vi hver især ønsker at tilrettelægge vores arbejdsliv.
”Alt dette er arbejdspladserne nødt til at imødekomme for at kunne tiltrække arbejdskraft i fremtiden,” siger Lise Dahl Arvedsen.
Væk fra rammer, der strammer
Hvis vi skal væk fra 8-16 arbejdslivet, må vi gøre helt op med industrisamfundets måde at indrette arbejdslivet på, pointerer hun.
Hybride arbejdspladser, 4-dages arbejdsuger og nye organisationsformer pibler allerede frem – godt hjulpet på vej af Corona-pandemien, som fik rusket gevaldigt op i vores vaner og arbejdsmønstre.
Men det handler om meget mere end retten til en eller to hjemmearbejdsdage om ugen, fastslår Lise Dahl Arvedsen:
”Vi skal bevæge os væk fra regler og rammer, der strammer – uden at havne helt ovre i den grænseløse grøft. Det gælder om at finde den gode balance mellem den fælles organisering og det fleksible og individuelle.”
Her må man hver især finde frem til sine egne løsninger, for alle organisationer har forskellige behov.
”Man kan ikke bare kopiere nabovirksomheden og købe et foldboldbord og sækkestole magen til deres,” bemærker Lise Dahl Arvedsen.
Hun anbefaler, at man går til sagen med små justeringer og afgrænsede hverdags-eksperimenter.
Det kan for eksempel være mere fleksible vagtplaner, som imødekommer flere forskellige behov hos medarbejderne. Eller uforstyrret fokustid til dem, som har brug for det, men ikke nødvendigvis for hele teamet eller organisationen.
”Vi skal have modet til at afprøve forskellige ting – og til at konstatere, at der nogle gange er noget, der ikke lykkes,” siger ledelsesrådgiveren.
Fremtidens arbejdsliv kræver klar kommunikation
Fremtidens arbejdsliv kræver gode evner til at lytte og kommunikere – ikke mindst hos ledere:
”Når 8-16 jobbet forsvinder, ved man ikke altid, hvad der foregår. Derfor må man være ydmygt nysgerrig og spørgende - og være klar i sin egen kommunikation for at undgå misforståelser,” fremhæver Lise Dahl Arvedsen.
Medarbejdere får også brug for en veltrænet evne til at kommunikere klart og give udtryk for, hvad man har brug for i samarbejdet med kollegerne og lederen.
Ledere, som frygter, at medarbejderne forskanser sig på hjemmekontoret, beroliger hun med, at langt de fleste er sociale individer, som gerne vil hinanden.
Men mange organisationer er indrettet, så det ikke er hensigtsmæssigt at bidrage til fællesskabet.
Det kan for eksempel være de fysiske rammer eller mødekulturen, der spænder ben. Eller KPI’er og budgetmål, som betyder, at man prioriterer sin egen performance til fordel for vidensdeling og udvikling af kompetencer sammen med andre.
”I finanssektoren er det en opgave at finde ud af, hvordan man i en meget reguleret verden kan arbejde med eksperimenter og skabe en mere tilpasningsdygtig arbejdskultur,” slutter Lise Dahl Arvedsen.
Mental sundhed og trivsel
Hvordan skaber vi mental sundhed og god trivsel, når arbejdslivet er under konstant forandring? Og hvilke læringer og initiativer skal vi gøre brug af for at sikre både fællesskab og fleksibilitet? Få viden og inspiration her.
Læs mere