Menu luk

Ny kampagne fra Finansforbundet sætter fokus på fællesskab og kompetencer

Med en ny kampagne sætter Finansforbundet fokus på de svære situationer i arbejdslivet. Budskabet er, at du aldrig står alene.

7. feb. 2023
2 min
I den kommende tid vil man kunne møde den nye kampagne rundt om i bybilledet, ved busstoppesteder, på sociale medier og på diverse nyhedssites.

”Uanset hvad du står overfor, står du ikke alene.”

Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Finansforbundet, der skydes i gang tirsdag. Med kampagnen sætter Finansforbundet fokus på situationer, som de fleste af os kender fra arbejdslivet.

Det kan være nervøsiteten, der kommer snigende forud for den store præstation, den viden man pludselig mangler til et vigtigt møde eller den svære jobsamtale, man kan ligge søvnløs over.

”Lad os være ærlige: Uanset om man er topleder eller studentermedhjælper kender alle til følelsen af, at noget kan være svært i arbejdslivet,” siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

"Vi vil med kampagnen gerne skabe rum for at tale om et arbejdsliv i bevægelse på flere måder - og for mere plads til at tale om det, der udfordrer os"
- Kent Petersen, formand Finansforbundet

Et opgør med perfekthedskulturen

I den kommende tid vil man kunne møde den nye kampagne rundt om i bybilledet, ved busstoppesteder, på sociale medier og på diverse nyhedssites.

Ideen er at vise, at arbejdslivet er en proces, der kan have store eller små bump undervejs.

”Det gør vi både for at gøre op med perfekthedskulturen, men også for at understrege, at uanset hvad du står overfor, så er det vigtigt, at du ikke står alene. Vi vil med kampagnen gerne skabe rum for at tale om et arbejdsliv i bevægelse på flere måder - og for mere plads til at tale om det, der udfordrer os fagligt, personligt eller socialt,” forklarer Kent Petersen.

Et fællesskab med svar

Udviklingen i den finansielle sektor går hurtigt, og Finansforbundet vil være det fællesskab, hvor man kan finde svarene på de svære spørgsmål

”Med Finansforbundets tilbud om viden, netværk, læring og sparring viser vi vejen til, hvordan du kan lykkes i arbejdslivet. Uanset hvad du arbejder med indenfor finans, har vi helt sikkert også et netværk, et kursus, en trivselssamtale eller noget helt fjerde, der passer dig og din situation,” siger Kent Petersen.

Se filmen her:

Seneste nyt