Influencere og tv-værter vil have privatøkonomi på skoleskemaet
Privatøkonomi skal være et fag på linje med matematik eller tysk. Det mener en række kendte influencere og tv-værter, der er gået sammen om at stille et borgerforslag. En af dem er tidligere filialdirektør i Nordea.
Et borgerforslag skal underskrives af 50.000 personer, før det kan fremsættes i Folketinget som et beslutningsforslag. I skrivende stund har 10.139 skrevet under på, at privatøkonomi skal være et selvstændigt fag på skoleskemaet.
Og der er ifølge Pernille Oldgaard mange gode grunde til at sætte ind med undervisning i privatøkonomi allerede i folkeskolen.
For hende giver det eksempelvis ikke mening, at man først stifter bekendtskab med et realkreditlån, når man er i 20’erne og skal til at købe en bolig for første gang. Samtidig kæmper mange danskere hvert år med at få styr på deres forskudsopgørelse.
”Hele vores skattesystem er jo baseret på årsopgørelse og forskudsopgørelse, som vi ikke bliver uddannet i. Det vil sige, at vi har et helt velfærdssamfund baseret på to dokumenter, som danskerne ikke kan finde ud af. Det kan jeg simpelthen ikke forstå,” siger hun.
Hun understreger, at det ikke handler om, at der skal være flere timer i folkeskolen. I stedet så hun hellere, at der var andre fag, der kunne fylde lidt mindre.
Borgerforslag
- Borgerforslag er et initiativ, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive ønsker til ændringer i samfundet. Initiativet blev indført i 2018.
- Der kan indsamles støtte til et borgerforslag i en periode på 180 dage.
- Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
Kilde: ft.dk
Økonomi handler om mere end matematik
Folkeskolens ældste klasser skal som følge af Kviklånsloven, der blev indført i 2020, undervises i renter og låns årlige omkostning i procent (ÅOP). Samtidig kan skolerne frivilligt tilmelde sig af ”Pengeugen”, der er et årligt tilbagevendende tilbud om undervisning i finansiel forståelse for folkeskolernes 7., 8. og 9. klasser, som Finans Danmark står bag.
Men ifølge Pernille Oldgaard og de andre forslagsstillere er det ikke nok at lade det være op til den enkelte skole og lærer, om de vil benytte sig af tilbuddet. De henviser til, at kun 14.000 elever fra 7-9. klasse ud af i alt ca. 200.000 elever deltog i Pengeugen i 2022.
”Det er slet ikke nok. Vi skal som samfund også forstå, at økonomi handler om mennesker, følelser og adfærd. Det handler ikke bare om matematik, så vi kan ikke bare putte det ind i en matematiktime og så undervise i budget i 8. og 9. klasse. Det er ikke nok. Der handler om så meget mere,” siger hun og peger på, at den økonomiske dannelse starter allerede i 3-årsalderen.
”Vi nødt til at starte med børnene, og vi har en kæmpe opgave i at lære nedefra og op,” siger Pernille Oldgaard og understreger, at forældrene selvfølgelig også selv har et ansvar.
Men hun har i sin karriere mødt mange forældre, der selv manglede økonomisk dannelse og derfor ikke vidste, hvordan de skulle give det videre til deres børn.
”Så de kan ikke hjælpe dem, og hvis skolen ikke hjælper dem, så forventer man, når de bliver 18 år, at de skal selv skal kunne klare deres årsopgørelse, forskudsopgørelse og at de skal selv kunne styre deres penge. Man læner sig tilbage og siger: 'Kære dig, du må ikke blive fristet af forbrugslån eller kviklån og slet ikke begynde at spille',” siger Pernille Oldgaard og peger på, at de seneste tal fra Center for Ludomani viser, at hele 48 pct. af ludomanerne i Danmark er i aldersgruppen18-25 år.
Bekymret for de unge
Samtidig er et vigtigt argument for Pernille Oldgaard og de andre forslagsstillere også, at mange unge kæmper med trivslen. Og her hjælper det ikke, hvis man også skal bekymre sig om økonomien. Tværtimod.
Hun henviser til en rapport fra Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk fra tidligere i år, der viser en klar sammenhæng mellem mistrivsel og rod i økonomien. Hver femte af de unge svarer, at de har svært ved at sove om natten, fordi de er bekymret for deres økonomiske situation.
”Jeg er bekymret for vores unge mennesker og for fremtiden. Jeg er bekymret for den verden, som mine egne børn skal vokse op i. De skal nok lære om økonomi hjemmefra, men jeg er bekymret for de klassekammerater og venner, de får, der ikke har samme mulighed. Så hvis jeg skal gøre verden til et lidt bedre sted, så kan det her borgerforslag være mit kald,” slutter Pernille Oldgaard.
Pernille Oldgaards gode råd til at lære børn sunde pengevaner
Adskil lommepenge og pligter
”Pligter handler om, at man hjælper hinanden som en familie. Og det er vigtigt, at børnene føler sig elsket og som en del af et fællesskab, hvor man hjælpes ad. Hvis du begynder at belønne dem for at gøre de her pligter, så vil børnene måske på et tidspunkt begynde at vurdere, om de har brug for de her penge og gider lave noget for dem,” forklarer Pernille Oldgaard.
Tag børnene med ud at handle
”Børns økonomiske dannelse starter allerede i 3-årsalderen. Her er det vigtigt at lære om behovsudsættelse, og det er også rigtig vigtigt at inddrage børnene i fx indkøb,” siger Pernille Oldgaard.
”Jeg har for eksempel to børn, der ikke går fuldstændig amok, hvis de får et nej i supermarkedet. Og det er, fordi jeg har taget dem med og forklaret dem, hvorfor de eksempelvis ikke kan få ostehapsere, fordi de ikke er på tilbud i denne uge, og at vi kan få to pakker til den samme pris i næste uge.”
Lær dem værdien i at spare op
”Man kan også tage børnene med, når man skal aflevere flasker til pant og forklare dem, at de kan få pengene nu og bruge dem til et lille stykke legetøj, eller de kan gemme dem, og så købe noget større – måske noget, de virkelig ønsker sig,” forklarer Pernille Oldgaard og fortsætter:
”De lidt større børn kan man lære at lægge budget. Man kan også lære dem, at når de får lommepenge eller et fritidsjob, så skal halvdelen af pengene spares op, og den anden halvdel kan de bruge. Nogle børn vil måske finde ud af, at det faktisk er meget fedt at spare op, og så begynder de måske at spare mere end halvdelen af lønnen op.”
Motivér med en gulerod
”Der er jo også nogle ting, som det er urealistisk at spare op til for sine lommepenge eller lønnen fra et fritidsjob. Det kan være, at teenageren brændende ønsker sig en ny iPhone eller computer. Der kan man motivere ved at sige, at hvis du sparer halvdelen op selv, så giver vi som forældre resten. Så kræver det stadig, at de skal yde noget selv for at få noget.”