Hvornår er det bedst at få børn? En ligelønsekspert giver sit bedste svar

Skal du få børn, mens du studerer? Eller måske lige efter? Eller lige tage 5-6 år i karrieremøllen først med et godt job og høj løn?

Spørgsmålet om, hvornår det er bedst at få børn i forhold til karriere og (livs)indkomst, kan fylde meget, hvis man går efter en familieforøgelse på et tidspunkt i sit liv.

Philip Rosenbaum er lektor på CBS og forsker i økonomisk ulighed. Han har set på indkomstudviklinger for mænd og kvinder, der bliver forældre på forskellige tidspunkter, og giver et enkelt svar: Der er ikke noget ”godt tidspunkt”, for medmindre du er en mand, bliver du økonomisk straffet uanset, hvornår du får børn.

"De fleste studier der kigger på hvilke aldre, der er bedst, giver ikke entydige svar. Kun at det er omkostningstungt for kvinder. Ifølge forskningen på området, er der generelt ikke noget at se for mænd, når det handler om indkomst eller vejen op ad karrierestigen," siger han.

Sagt med andre ord kan mænd blive fædre når som helst, uden at det påvirker karrieren.

Børn påvirker ”kvantespringet”

Hvis kvinder får børn inden eller under deres studie for at ”få det overstået”, bliver de ikke kompenseret økonomisk i den periode i forhold til, hvis de var i job. De udsætter deres karrierestart, og den ”tabte” indkomst indhenter de ikke.

"Problemet er, at den alder, hvor kvinder oftest får børn, typisk er efter studiet. Disse år – fra slutningen af 20’erne til slutningen af 30’erne – er uanset dit køn de formative år i karrieren."

"Det er et kvantespring, hvor begge køn får de spændende opgaver, man skal vise sit værd og arbejde sig op i systemet. Er du væk i to-tre år, hvor karrieren for alvor tager fart, koster det på den langsigtede karriere. Har man en chef, der ikke ser køn, men hvem der er på kontoret og de store projekter, så er det mændene, der kontinuert er der. Og derfor trækker mændenes indkomst fra i de år," siger Philip Rosenbaum.

Konservative familiemønstre

Det er altså ikke en bonus at komme frisk fra fad med et par børn, fordi familiemønstret her er meget ens, hvis man sammenligner det med at få børn, når karrieren efter fem-syv år er på skinner:

"Når et par får børn, sker der ofte en af tre ting for moren: Hun skifter til job med mere fleksibilitet og dermed lavere løn. Hun skifter til det offentlige, hvor det er lettere at gå tidligere og passe familien, eller – for en lille gruppe – hun trækker sig helt fra arbejdsmarkedet."

Han understreger, at frem til at mænd og kvinder får børn, er kønnene ret ligestillede.

"Selv om vi tænker os som moderne, så indordner vi os ret konservativt. Når vi får børn, bliver det næsten som i gamle dage, hvor mor tager barn og hjem, og far tager indkomst. Det er moren, der i størstedelen af tilfældene tager barnet til lægen, henter lidt tidligere, og arbejdere tættere på hjemmet og institutionerne. 

"På den måde bliver mødre mindre fleksible på arbejdsmarkedet, og det er den slags små ting, der på sigt forstørres op til en større lønulighed."

Fædre-barsel er godt, men ikke et quickfix

Philip Rosenbaum peger på, at mere barsel til fædre kan gøre meget for ligelønnen, men at der ikke er et quickfix, fordi så meget omsorg i dag ligger hos moren, og det ligger dybt i vores kultur, familiestruktur og de beslutninger, vi træffer.

Eksempelvis at kvinder ofte finder en mand, der er ældre, og derfor er længere i sin karriere og tjener mere. Mange kvinder er også imod øremærket barsel til mænd, ligesom mange mandetunge arbejdspladser er imod det, og samtidigt er der forventninger - især fra kvinder - om, at mødre både skal være en hønemor og karrierekvinde på samme tid.

Studier viser, at søstre, veninder, mødre og kollegers holdninger har stor betydning for de beslutninger, mødre træffer, og de er mere tilbøjelig til at gøre det, de andre også har gjort. På den måde fastholdes strukturer, forklarer CBS-lektoren.

"For at den længere barsel kan få en effekt, skal vi også ændre kulturen og strukturen. De sidste 20 år er vi ikke kommet fremad, men det kan den nye barselsreform lave om på. Men det tager tid, for selv om mange familier ser sig som progressive og ikke tænker over det, så træffer vi mange beslutninger til dagligt, der fastholder gammeldags kønsroller og familiemønstre, siger Philip Rosenbaum.