Menu luk

Ét parameter er afgørende for succes med AI i den finansielle sektor

Især et forhold kan øge gevinsterne med kunstig intelligens i virksomhederne. Det viser en undersøgelse, der også peger på, at mange ansatte i den finansielle sektor er bekymrede for udviklingen.

24. apr. 2023
4 min
Dansk / English

Kunstig intelligens spiller en vigtigere og vigtigere rolle i mange forskellige dele af den hyperdigitaliserede finansielle sektor, men meget tyder på, at omfanget vil blive voldsomt intensiveret de næste par år.

Mange positive gevinster er i sigte i takt med, at teknologien modnes og rulles ud. Men i horisonten kan også anes skyggesider og en frygt for hvad, der egentlig rammer de næste år?

I en stor undersøgelse fra OECD står det klart, at chancerne for succes øges markant, hvis man lykkes med at inddrage medarbejderne. 

En central konklusion er, at medarbejderne bør involveres i udviklingen og udrulningen af teknologien. Meget tyder nemlig på, at de positive resultater med kunstig intelligens ser ud til blive markant mere udtalte, når de ansatte konsulteres og tages med på råd. 

Det kan også være med til at skabe et ejerskab over den udvikling, som skyller ind over sektoren.

"De arbejdspladser, hvor arbejdstagere eller tillidsrepræsentanter tages med på råd om nye teknologier er de samme arbejdspladser, hvor den mest positive indvirkning på medarbejdernes produktivitet og arbejdsforhold indberettes," lyder det i rapporten.

Kunstig intelligens i den finansielle sektor

66 procent

I den finansielle sektor har oplevet at, AI har automatiseret opgaver, som ansatte plejede at udføre.

- OECD.

Over 50 procent

Af finansielle virksomheder, der bruger AI, udnytter det til data analytics og fraud detection.

- OECD.

49 procent

I den finansielle sektor siger, at deres virksomheds AI-værktøjer indsamler individuelle data om dem, eller hvordan de arbejder.

- OECD.

1 ud af 5 er bekymrede

Analysen fra OECD tager sit udgangspunkt i svar fra over 5.000 ansatte og over 2.000 virksomhedsrepræsentanter fra den finansielle sektor og industrien på tværs af Østrig, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Storbritannien og USA.

Undersøgelsen er udgivet i slutningen marts og er en de første, der på verdensplan tegner et billede af, hvad der sker i en organisation, når kunstig intelligens introduceres, og ikke mindst hvordan medarbejderne reagerer.

Et andet væsentligt forhold er, at noget tyder på, at mange ansatte i den finansielle sektor er bekymrede for udviklingen inden for kunstig intelligens. 

20 procent af ansatte i den finansielle sektor er således meget eller ekstremt bekymrede for, at det vil føre til færre jobs i industrien over de næste 10 år. 

Mange svarer også (20 procent), at de kender til kollegaer, der har mistet deres job som et resultat af kunstig intelligens. Mens knap 30 procent siger, at de kender til ansatte, der har ændret jobbeskrivelse som følge af kunstig intelligens.

Vi kan ikke vente på, at myndighederne løser problemet. Vi skal hele tiden tage udviklingen til efterretning, have en konstruktiv dialog og tilpasse os forandringer på en bæredygtig måde.
- Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

Dialog er vejen frem

Inden for finans er det kun 43 procent af virksomheder, der har taget kunstig intelligens i brug, som melder tilbage, at de har konsulteret medarbejdere eller tillidsrepræsentanter om teknologien.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, der også er præsident hos UNI Europa Finance, opfordrer til, at implementeringen af kunstig intelligens ikke sker isoleret uden om de ansatte. 

"Rettidig social dialog er nøglen til en vellykket implementering og brug af kunstig intelligens. Forskning understøtter det," siger han og tilføjer:

"Vi kan ikke vente på, at myndighederne løser problemet. Vi skal hele tiden tage udviklingen til efterretning, have en konstruktiv dialog og tilpasse os forandringer på en bæredygtig måde."

Også herhjemme har der været fokus på dialog at få inddraget medarbejderne, når ny teknologi udrulles. Hos Nykredit har man blandt andet hentet inspiration fra modellen 'Tillidsnøglen' - et eksperiment under Future Work Lab - der åbner op for en ærlig og tillid dialog mellem medarbejdere og ledelse.  

Læs mere om det her: Dialogmodel gav tillid til nyt system med taleanalyse

"AI skal supplere i stedet for at erstatte ansatte, og opkvalificering og omskoling er nødvendig" siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen.

De positive sider ved teknologien

Selvom der kan anes en vis bekymring om teknologiens konsekvenser for arbejdsmarkedet over de næste år, er situationen dog også den, at mange faktisk er positivt indstillet.

For eksempel siger knap 80 procent af de ansatte, der bruger kunstig intelligens i finans, at det har været positivt for deres arbejde, mens 63 procent siger, at det har øget deres jobtilfredshed.

Inden for den finansielle sektor er der for nuværende især sat strøm til kunstig intelligens inden for data analytics og som et vigtigt værktøj til opdagelse af svindel, fremgår det blandt andet af rapporten. 

Også til at kreditvurdere kunder spiller kunstig intelligens en helt central rolle.

Situationen er ifølge rapporten, at kunstig intelligens ind til videre ikke har ført til stor jobnedgang i den finansielle sektor.

Medarbejdere bør inddrages i udrulningen af kunstig intelligens

Mens der ikke kan spores en voldsom jobnedgang som følge af kunstig intelligens på nuværende tidspunkt, forventer mange imidlertid, at det fra 2025 og frem mod 2030 vil tage fart og kunne få store konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Flere af de ansatte er bekymrede for, at udviklingen vil lede til færre jobs og lavere løn i finanssektoren, lyder det.

De bekymringer fortjener at blive overvåget nøje, konkluderer rapporten, mens Michael Budolfsen siger, at udrulningen i finanssektoren bør være med "mennesket i kontrol".

"AI skal supplere i stedet for at erstatte ansatte, og opkvalificering og omskoling er nødvendig for både ledere og medarbejdere. Social dialog er vigtigere end nogensinde, hvis vi fortsat skal skabe værdi for medarbejdere, virksomheder og samfund," siger Michael Budolfsen.

Bag om undersøgelsen

I en stor undersøgelse kaster OECD lys over den effekt, som kunstig intelligens har på arbejdspladsen i den finansielle sektor og i industrien (eng. manufacturing). 

5.443 ansatte og 2.053 virksomhedsrepræsentanter har deltaget i undersøgelsen på tværs af de to sektorer i Østrig, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Storbritannien og USA. 

Undersøgelsen - 'The impact of AI
on the workplace: Main findings from the OECD AI surveys of employers and workers' - kan du finde her

Seneste nyt

12. mar. 2025

Se listen: De mest populære it-certificeringer lige nu

Certificeringer er stadig en vigtig valuta på arbejdsmarkedet, navnlig for it-ansatte. 

12. mar. 2025

Antallet af it-jobannoncer er i bund

Ikke siden 2015 har der været så få opslåede it-stillinger, som det er tilfældet lige nu.

12. mar. 2025

Bankdata skærer forretningsområde midt over

Det største forretningsområde hos Bankdata, Digital Banking, bliver delt og skal fremover ledes af to nuværende medarbejdere.

N

Tilmeld dig Nyhedsbrevet Finans

12. mar. 2025

Dorrit Brandt bliver viceforperson i AI-kompetencerådet

Finansforbundets formand Dorrit Brandt er ny viceforperson i AI-kompetencerådet, der skal løfte 1 million danskeres digitale kompetencer.

12. mar. 2025

De hurtige it-notifikationer

JN Data reducerer nedetid med 17 procent. Saxo Bank opkøbt. 40.000 ansatte fyret i år hos tech-giganterne. Blockchain-hypen er ovre.

10. mar. 2025

OK25: Chefforhandleren giver svar

Hvorfor er det ikke en toårig aftale, og hvordan ligger niveauet for lønstigninger i forhold til resten af arbejdsmarkedet?

10. mar. 2025

Ny seniordeltid: ”Den mest fleksible på arbejdsmarkedet”

Med den nye overenskomst kan medarbejdere over 60 år købe sig til over 10 ugers ekstra frihed om året.

10. mar. 2025

Nu kan finansansatte gå til fertilitetsbehandling med løn

Som et nybrud sikrer den nye overenskomstaftale ret til at gå til fertilitetsbehandling med løn – også selvom det ikke er din fertilitet, den er gal med.

8. mar. 2025

Formand om ny overenskomst: ”Noget til nu og til fremtiden”

Overenskomsten lægger et godt fundament for de finansansattes arbejdsliv, mener Finansforbundets formand, der opfordrer til at stemme ja ved urafstemningen.

N

Tilmeld dig Nyhedsbrevet Finans

7. mar. 2025

Skæv kønsfordeling på uddannelser udfordrer kønsbalancen i finanssektoren

Finans Danmark og Finansforbundet lancerer ni anbefalinger, som skal bidrage til at skabe et mere mangfoldigt arbejdsmarked og gøre op med det kønsopdelte uddan...

5. mar. 2025

Gør AI os dummere?

Jo mere vi lader AI klare af vores opgaver, desto mindre udfordrer vi vores kognitive kapaciteter og kritisk tænkning. Det viser en ny undersøgelse.

5. mar. 2025

Analyse: Sådan ser en compliance-ansat ud

Antallet af compliance-ansatte i finanssektoren er vokset markant, men hvem er de egentlig? Ny rapport giver et svar.

5. mar. 2025

Det betyder den nye overenskomst for it-ansatte

Den nye overenskomst medfører en række ændringer, der har særlig betydning for it-ansatte.

5. mar. 2025

De hurtige it-notifikationer

Fald i netbankssvindel - men svindlere slap stadig afsted med 82 mio. kr. Virksomhed vil administrere AI-agenter som medarbejdere.

3. mar. 2025

Føler du dig som en bedrager på jobbet? Du er ikke alene

Har du en tendens til at fortælle dig selv, at du ikke er god nok? Måske lider du af impostorfænomenet.