Ekstra løn for store bededag: Det har du ret til

20. nov. 2023

3 min

Det er næppe gået manges næse forbi, at store bededag er afskaffet som helligdag fra næste år.

Og selvom man nu må trække i arbejdstøjet, når kalenderen rammer den fjerde fredag efter påske, så kan man som månedslønnet glæde sig over, at den afskaffede fridag giver ekstra lønkroner på kontoen.

”Man har ret til at blive kompenseret for den ekstra årlige arbejdsdag, man får fra 2024. Ellers ville det jo svare til, at man satte lønnen ned. Månedslønnede får jo den samme løn hver måned, uanset hvor mange helligdage der er i den pågældende måned,” siger Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik.

Alle faste løndele tæller med

Det var i februar, at Folketinget stemte regeringens omdiskuterede forslag om at afskaffe store bededag igennem. Og helt konkret betyder loven, at lønnen for medarbejdere med en fast månedsløn stiger med 0,45 procent fra 1. januar 2024.

Steven Vallik understreger, at de 0,45 procent skal beregnes af alle faste løndele.

”Det vil sige, at hvis du får specialisttillæg eller funktionstillæg, så skal det også tælles med. Det samme skal rådighedsvagter, hvis de er en fast del af ens løn,” forklarer han.

Derimod tæller det ikke med, hvis du arbejder over og får udbetalt merarbejde, understreger han.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Kan udbetales hver måned eller to gange om året

Regeringens argument for at afskaffe store bededag var at øge arbejdstiden med en ekstra arbejdsdag om året.

Det er nu vedtaget ved lov, og derfor er dagen fremadrettet at betragte som en almindelig hverdag - uanset hvad der ellers står i ens overenskomst, lokalaftale eller kontrakt.

Men når lønmodtagerne nu skal huske at sætte vækkeuret, når de varme hveder er spist aftenen før det, der engang var store bededag, skal de altså kompenseres for den ekstra arbejdsdag, de lægger på jobbet.

Den ekstra løn skal udbetales som et særligt løntillæg enten med den almindelige månedsløn eller to gange om året sammen med lønnen for maj og august.

Afskaffelsen af store bededag

Store bededag er afskaffet som helligdag fra 1. januar 2024.
Fremover vil den dag, der tidligere var store bededag, altså være en helt almindelig hverdag.
Det betyder, at hvis du tidligere har haft ret til at holde fri på eller ret til kompenserende frihed for arbejde på store bededag, så bortfalder denne ret.
Din årlige arbejdstid vil blive forøget med én ekstra arbejdsdag. For en fuldtidsansat svarer det til 7,4 timer årligt.
Alle aftaler om frihed på eller kompenserende frihed for arbejde på store bededag, der er indgået før den 1. januar 2024, bliver ugyldige.
Efter 1. januar 2024 kan der indgås nye aftaler om frihed på store bededag
Hvis du er månedslønnet, vil du fremover få udbetalt et løntillæg på 0,45 procent som kompensation for den ekstra arbejdsdag. Løntillægget optjenes løbende.
Din arbejdsgiver kan bestemme, om du skal have udbetalt løntillægget månedligt eller to gange årligt sammen med lønnen for maj og august.

Kilde: FH

Kommer ud over aftale lønstigninger

Steven Vallik understreger, at kompensationen for store bededag ikke er indregnet i de lønstigninger, som Finansforbundet blev enige med arbejdsgiverne om ved de seneste overenskomstforhandlinger.

”Det betyder, at man skal være opmærksom på, at de 0,45 procent ikke er indregnet i den overenskomstaftalte lønstigning, der kommer 1. juli. De kommer altså udover,” forklarer han.

Samtidig fremgår det også af bemærkningerne til lovforslaget, at også medarbejdere, der bliver ansat efter den 1. januar 2024, skal kompenseres for at arbejde en ekstra dag om året.

”Som arbejdsgiver kan man altså ikke bare sige, at der er taget højde for de 0,45 procent i den løn, medarbejderen har sagt ja til,” understreger Steven Vallik.