Ekspert: Ledere skammer sig – og det er vigtigt, at vi taler om det
Alle ledere skammer sig, men hvis de kan se skammen i øjnene, og vi alle kan blive bedre til at tale om den, kan det i sidste ende sikre innovation, udvikling og bedre bundlinje. Det mener ledelsesrådgiver Elsebeth Hauge.
Når Elsebeth Hauge laver workshops med ledergrupper, så har det stor værdi at få øje på de egenskaber, som lederne ikke ønsker at få øje på, fordi opmærksomheden på dette skaber bedre ledelse. I bund og grund handler det om at få mere viden om sine egne handlemønstre som leder, forklarer hun.
”Når du som leder sukker højt, hvis en medarbejder afslår at arbejde over, så får du medarbejderen til at skamme sig over sit valg. I stedet er det relevant at se på dine egne blinde vinkler. Måske er du konfliktsky og får derfor sagt ja til for mange opgaver i afdelingen, eller måske er du rodet og ukoordineret, så opgaverne altid afsluttes tæt på deadline.”
Nogle ledere vil automatisk stejle lidt, fordi de ifølge Elsebeth Hauge ikke kan tåle, at idealbilledet af dem som ledere krakelerer.
”Eller det behøver ikke engang at krakelere, men bare det, at der kommer nogle små rifter her og der piner dem. Der er ledere, som simpelthen ikke kan klare fortællinger om, at de ikke er perfekte. Det ville gøre så ondt, at de faktisk er ikke interesserede i at opdage, hvornår de for eksempel agerer uordentligt som leder,” forklarer Elsebeth Hauge.
Om Elsebeth Hauge
Elsebeth Hauge er forfatter, ledelsesrådgiver og debattør. Hun har 15 års ledelseserfaring fra blandt andet Undervisningsministeriet, Vestas og Aarhus Kommune.
I 2020 udgav hun sin første bog "Lederskam", der omhandler de handlinger, egenskaber, følelser og tanker, som ledere ikke ønsker at andre skal få øje på.
Elsebeth Hauge arbejder med ledergrupper, der ønsker at styrke relationer, samarbejde og kvaliteten til borgerne.
Det kan betale sig at gøre noget
Lige meget i hvilken afskygning lederskammen er der, kan det betale sig at arbejde målrettet med den, mener ledelsesrådgiveren.
”Når vi skal bruge kognitiv kapacitet på at skjule noget for omverdenen, så bruger man jo hjernekapacitet, som man kunne have brugt på kreative idéer, innovation og udvikling,” forklarer Elsebeth Hauge.
Hun mener også, at det i sidste ende er noget, der kan påvirke bundlinjen.
Hun fremhæver internationale undersøgelser, der viser, at mangfoldige teams performer bedre, og det kan sikre bedre mangfoldighed at arbejde med lederskam, for lederskammen kommer nemlig også til udtryk gennem f.eks. ubevidste fordomme – også kendt som bias.
”Det kan være, at man helt ubevidst kommer til at diskriminere i rekrutteringen, fordi man altid fravælger kandidater med tørklæder, piercinger eller synlige tatoveringer. Det er jo ikke fordi, man bevidst beslutter, at man ikke skal fravælge dem af de årsager, men man kommer måske helt ubevidst til at vægte de kompetencer, de mangler, lidt højere,” siger hun og fortsætter:
”Netop fordi bias i deres natur er ubevidste, så er det svært at tale om. Ingen føler sig ramt, fordi de netop ikke oplever at de selv diskriminerer i rekrutteringen.”