Danske Bank topper ny liste: Har de bedste karrieremuligheder
De ansatte i finanssektoren peger på Danske Bank som det pengeinstitut med de bedste karrieremuligheder i ny undersøgelse.
Når det handler om at klatre op ad karrierestigen, tilbyder Danske Bank sine medarbejdere de bedste muligheder.
Det vurderer de ansatte i finanssektoren i en ny måling fra Finanswatch.
Banken scorer 76,9 på indeksmålingen. Det er den bedste vurdering af medarbejdernes karrieremuligheder på tværs af alle de 25 pengeinstitutter i undersøgelsen.
I gennemsnit scorer pengeinstitutterne 63,7.
Vurderingen af Danske Bank er også bedre end sidste år, hvor bankens score landede på 75.
Undersøgelsen er lavet blandt 2.074 personer, der arbejder i finanssektoren. 1.233 har gennemført hele undersøgelsen, mens de resterende 841 respondenter har gennemført undersøgelsen delvist.
Sådan vurderer de ansatte karrieremulighederne i bankerne
Rangering af pengeinstitutterne på udsagnet: "Der er gode karrieremuligheder i virksomheden." Tallet i parentes er virksomhedens score.
- Danske Bank (76,9)
- Jyske Bank (74,2)
- Nordea (71,9)
Adgang til den fulde liste kan købes hos Finanswatch.