Menu luk

Reglerne måtte gradbøjes, da Chris passede sin døende hustru

Chris Jespersens kone var på hospice fire gange. Lovændringer bør sikre pårørende ro til at tage sig af døende, der er terminale i mere end 14 dage og ønsker at dø udenfor eget hjem, mener han.

5. dec. 2022
4 min

”Det var selvfølgelig fuldstændig udelukket, at jeg kunne passe mit arbejde samtidig med, at min kone var døende”.

I lange perioder var det på ingen måder en mulighed for Chris Jespersen, Senior Relationship Manager i Erhvervscenter Nordjylland i Jyske Bank, at tage på arbejde under hans nu afdøde hustrus lange sygdomsforløb.

Han reagerer på en artikel, Nyhedsbrevet Finans bragte i sidste uge, hvor et andet medlem, Therese Malcho, fortalte, hvordan hun var presset af arbejde, da hendes mor lå for døden. Finansforbundet vil nu arbejde for at ændre overenskomsten, så pårørende får udvidet mulighed for at holde fri til at passe døende.

Læs artiklen Pårørende til døende i arbejdsklemme

”Det er godt, I tager emnet op. Faktisk burde det være en lovændring, så ingen skulle stå i den situation, hvor reglerne skal gradbøjes. Jeg har selv været igennem hele møllen i de 12 måneder, jeg har været væk fra banken”, siger Chris Jespersen, der mistede sin hustru i september.

Slog rekord for indlæggelse

”Maiken havde kræft i hjernen og slog alle rekorden for indlæggelse på Hospice Vangen, som hun var på i alt fire gange. Samlet blev det til 4,5 måneders indlæggelse. Det stiller store krav til os pårørende, men også til min arbejdsgiver, når processen strækker sig over så lang tid”, siger 45-årige Chris Jespersen, der er blevet alene med to døtre på 13 og 14 år i huset i Brønderslev.

”Vi troede flere gange, at Maiken ville dø, men hun overraskede os gang på gang for hun ville have det hele med, blandt andet ældste datters konfirmation. Maiken var tidligt ramt på følelsescenteret og derfor ikke bange – da hun fik at vide, at hun skulle dø, reagerer hun med et 'Det var ikke så godt'”.

Chris Jespersens med sin nu afdøde hustru Maiken, da hun var præget af sygdom og medicin.
”Det er helt skørt, at man, selvom den pårørende er på hospice, ikke kan få plejeorlov fra sit arbejde efter 14 dage”
- Chris Jespersen

Sygdomsforløb og behandling betød, at Maiken ændrede sig fuldstændig:

”Hun havde ingen smerter, men hjernen fungerede stadig dårligere, så hun blev gradvist som et halvvoksent barn. Hun gik fra at være en aktiv hustru med rejselyst til at have det bedst med at blive i hospitalssengen i soveværelset”.

Arbejde som holdepunkt

Når Chris Jespersen kunne finde rum til det mellem de mest belastede perioder, arbejdede han eller besøgte kollegaerne i banken.

”Det skabte en smule normalitet i mit liv, arbejdet er et holdepunkt og en del af ens identitet. Men børnene har haft min 1. prioritet, ikke arbejdet. Det var indlysende for alle og blev mødt med stor forståelse, at jeg ikke kunne arbejde som normalt”.

Derfor mener Chris Jespersen, at der er behov for en lovændring:

”Det må være forholdsvis få, der ender i den her situation, og det føles helt forkert, at man i et velfærdssamfund skal bruge tid på at jonglere mellem forskellige ordninger for at være der for den døende”.

Belastning på belastning

Igennem de 12 måneder, Chris Jespersen var væk fra banken, var han dels sygemeldt og havde også plejeorlov. Han havde derudover drøftelser med kommunen, lægebesøg, snakke med HR, løbende dialog med sin leder, samtaler med psykolog, præst og plejepersonale.

”Heldigvis er vi som familie aldrig blevet efterladt alene på perronen” siger Chris Jespersen.

Han forstår ikke reglerne på området:

"Det er helt skørt, at man, selvom den pårørende er på hospice, ikke kan få plejeorlov fra sit arbejde efter 14 dage”, siger ham med henvisning til, at den gennemsnitlige indlæggelsestid typisk ikke er længere – og at det dermed ikke kan være en voldsomt fordyrende ændring.

Alternativet er, som i Chris Jespersens tilfælde, at man bliver sygemeldt med de udfordringer, det kan give.

Chris Jespersen er nu retur på arbejde:

”Jeg var egentlig indstillet på bare at sætte i gang med fuld skrald. Men det mente lægen og min leder ikke var så god en idé. Det forløb, jeg har været igennem med sygdom tæt inde på livet i halvandet år, er fuldstændig sammenligneligt med et stressforløb”.

Derfor er han startet blidt op med nedsat arbejdstid.

”Vores livskrise har ramt der, hvor det gør allermest ondt. Som familie kommer vi igennem den. Den ro en arbejdsgiver, i mit tilfælde Jyske Bank, kan give sin medarbejder ved at udvise forståelse og tålmodighed er uundværlig. Det er samværet med kollegaerne og det at få sin identitet tilbage, som er en af drivkræfterne i jagten på det ’normale' liv.”

Seneste nyt