Menu luk

Kan en dårlig privatøkonomi få dig fyret?

Medarbejdere i den finansielle sektor skal have orden i privatøkonomien. Men kan det få konsekvenser for din ansættelse, hvis du pludselig ikke kan betale den næste gasregning? Det svarer Finansforbundets chefjurist på her.

14. nov 2022
4 min
Af Freja Thorbech
fth@finansforbundet.dk

En buldrende inflation og el- og gaspriser på himmelflugt kan få de fleste til at bekymre sig for, om privatøkonomien kan løbe rundt.

For bankansatte kan det blive et ekstra pres, fordi deres arbejdsgiver kan stille krav til, at de har styr på deres egen økonomi. Og i sidste ende kan det få konsekvenser for ansættelsen, hvis overtrækket løber løbsk. Det forklarer advokat og chefjurist hos Finansforbundet Mette Hjøllund Schousboe.

For selvom arbejdsgiveren normalt ikke må blande sig i, hvad der sker i den private sfære, så har domstolene alligevel slået fast, at man kan stille krav om orden i privatøkonomien til medarbejdere i banker og finansielle virksomheder. De håndterer penge og rådgiver om økonomiske forhold, og må derfor forventes at leve op til de samme krav, som der stilles til kunderne.

"Af retspraksis følger det, at arbejdsgivere indenfor den finansielle sektor er berettiget til at fastsætte retningslinjer for medarbejdernes økonomiske forhold og sanktionere det ansættelsesretligt, hvis medarbejderen ikke følger reglerne,” siger Mette Hjøllund Schousboe.

”Det er ikke sådan, at hvis du har en gasregning, du ikke kan betale, så bliver du fyret i morgen.”
- Mette Hjøllund Schousboe, advokat og chefjurist hos Finansforbundet

En ubetalt gasregning får dig ikke fyret i morgen

Men betyder det så, at man skal begynde at kigge efter et nyt job, hvis saldoen på kontoen kravler ned under nul?

Nej, slår Mette Hjøllund Schousboe fast.

”De fleste har en kassekredit eller lignende. Men hvis du ikke kan rumme udgifterne inden for de lånerammer, du har til rådighed, så kan det blive et problem,” forklarer hun.

Finansforbundets chefjurist Mette Hjøllund Schousboe opfordrer til, at man altid går i dialog med sin arbejdsgiver, hvis man får problemer med privatøkonomien.

Hun understreger dog samtidig, at der skal meget til, før det får ansættelsesretlige konsekvenser.

”Det er ikke sådan, at hvis du har en gasregning, du ikke kan betale, så bliver du fyret i morgen.”
Chefjuristen forklarer, at man i de fleste tilfælde kan lave en aftale med arbejdsgiveren, hvor man kan låne penge eller få en tidsramme til at nedbringe eventuel gæld.

”Og hvis man så ikke lykkes med at få enderne til at hænge sammen økonomisk, så kan man risikere, at det får ansættelsesretlige konsekvenser,” siger hun.

Hvordan kan bankerne holde øje med de ansattes privatøkonomi?

Mette Hjøllund Schousboe forklarer:

"Pengeinstitutter er som arbejdsgiver berettiget til at overvåge, om egne medarbejdere har overtræk på deres bankkonti. Det følger af de interne retningslinjer, man som medarbejder bliver bedt om at acceptere ved ansættelsens start.

Overvågningen dækker i sagens natur alene bankkonti hos arbejdsgiveren. Ønsker man ikke at blive overvåget som medarbejder, kan man derfor vælge at anvende en anden bank til privatøkonomien.

Det skal ske under respekt af arbejdsgiverens retningslinjer for medarbejdernes privatøkonomi. Her kan det f.eks. fremgå, at man er forpligtet til at have en lønkonto hos arbejdsgiveren."

Gå i dialog med din arbejdsgiver

Men lander der uforudsete regninger i indbakken, eller forsvinder lønnen hurtigere, end den næste når at komme ind, så opfordrer Mette Hjøllund Schousboe til, at man går i dialog med sin arbejdsgiver.

”Man skal tage en snak med sin arbejdsgiver og lægge kortene på bordet. Man skal endelig ikke forsøge at skjule det. Og så har vi en forventning om, at arbejdsgiveren vil være med til at finde en løsning,” siger hun og kommer samtidig med en opfordring til de bankansatte:

”Ro på. Man skal ikke føle sig ekstra udsat, fordi man er ansat i en finansiel virksomhed. De fleste arbejdsgivere vil nok gerne hjælpe med at finde en måde, hvor de kan få styr på økonomien – særligt i denne tid, hvor der er mangel på arbejdskraft.”