For første gang: Et helt år uden bankrøverier
Antallet af bankrøverier har været nedadgående de seneste år, og i 2022 blev der for første gang ikke begået et eneste.
2022 vil af mange blive husket for krigen i Ukraine og den tårnhøje inflation. Men året er også skelsættende af helt andre årsager.
For første gang nogensinde lander antallet af bankrøverier begået i Danmark nemlig på nul. Det viser tal fra Finans Danmark.
Og det glæder næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.
”Det er intet mindre end fantastisk. For det er en helt ekstrem belastning for de berørte medarbejdere, hver gang det sker. Det er noget, man slet ikke kan begynde at forstå det følelsesmæssige omfang af, hvis man ikke har prøvet det selv,” siger han.
I 2022 måtte bankerne ikke lukke en eneste gang på grund af røveri. Arkivfoto
I 2000 var der 221 bankrøverier. Det svarer til næsten ét per bankdag, mens der siden 2017 har været mindre end ti bankrøverier om året.
Faldet er sket samtidig med, at mange banker helt har lukket de kontante kasser, mens blandt andet Danske Bank kun har en enkelt kontantkasse i København og én i Aarhus.
Bankrøverier i Danmark
Så mange bankrøverier var der i 2000
Det svarer til næsten ét pr. bankdag
Siden 2017 har der været mindre end ti bankrøverier om året
I 2021 blev der kun begået et enkelt bankrøveri
2022: Første år uden røverier
For første gang nogensinde blev der sidste år ikke begået et eneste bankrøveri
”En tikkende bombe”
Men selvom antallet af røverier er faldende, kæmper mange bankansatte, der har været udsat for røveri, fortsat med konsekvenserne.
Det mærker man i Finansforbundets socialrådgiverteam, der aktuelt har 12 verserende arbejdsskadesager, som omhandler røverier i perioden 2002 til 2018.
”Nogle af sagerne kører på tyvende år, da nogle af medlemmerne først mange år efter hændelsen får konstateret PTSD,” siger socialrådgiver Olivera Nancovski. Hendes kollega Michael Dreyer supplerer:
”Det er en tikkende bombe, og det kan være småting, der udløser det. Ændrede arbejdsrytmer, hvis de får en ny funktion eller hvis de bliver placeret et andet sted i lokalet.”
Socialrådgiverne fortæller, at nogle også har oplevet en retraumatisering i forbindelse med den øgede brug af mundbind under corona-pandemien. Særligt sorte mundbind har, på grund af deres lighed med de masker, som bankrøvere ofte har på, vækket traumer til live hos nogle ofre for bankrøverier.
Det er blandt andet symptomer som angst, tristhed, irritabilitet, rastløshed og søvnløshed, som de berørte medlemmer kæmper med. For nogle er det så indgribende, at de slet ikke kan arbejde og har fået tilkendt en førtidspension, mens andre bliver ansat i fleksjob, hvor der bliver taget hensyn til deres behov.
En af dem er Anette Korsgaard Hilligsøe, som for seks år siden blev truet med en pistol og taget som gidsel under et røveri.
En ganske almindelig fredag ændrede Anettes liv sig for altid
Fortsat problemer med vold og trusler
Selvom der nu for første gang er gået et år, hvor ingen bankansatte har skullet stå ansigt til ansigt med en bankrøver, er der stadig store udfordringer med vold og trusler i sektoren, understreger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen.
Det sker i dag i langt højere grad digitalt, men er fortsat et stort problem for de ansatte, påpeger han.
”Der er stadig medarbejdere – særligt i de kundevendte funktioner – der bliver svinet til på mailen eller telefonen. Medarbejdere, der bliver truet i virtuelle såvel som fysiske møder. Det er uacceptabelt,” siger Steen Lund Olsen og fortsætter:
”Der er tale om helt almindelige mennesker, der bare passer deres arbejde. Det skal man selvfølgelig kunne gøre uden at risikere at blive chikaneret og traumatiseret.”