Menu luk

Finansstuderende og politiker

Det lykkedes for mindre end tre procent af landets unge at blive valgt ind i en kommunalbestyrelse. En af dem er den 25-årige finansstuderende Jacob Wøhler Jørgensen med en fortid i Danske Bank, der brænder for retfærdighed og for at gøre tilværelsen bedre for de borgere, han møder i sit supermarked

10 min
Af Johannes Nørgård

Mange drikker kaffe eller Pepsi Max, men der er også store fadøl til dem, der vil slå sig løs eller slå sig ned. Der er mulighed for det hele i den store atriumsal på Ballerup Rådhus, her, hvor valgnatten går ind i sin syvende time, efter at valgstederne lukkede. Ved bordene med de hvide duge sidder folk i små grupper og snakker lavmælt. Mange kigger ned i deres mobiltelefoner, andre følger den store skærm med valgresultater direkte fra Kommunedata.

Det gør 25-årige Jacob Wøhler Jørgensen også. Han læser cand.merc. i styring og ledelse ved Syddansk Universitet og kom klokken 1 sammen med kæresten, efter at de sidste stemmer var talt op ude på det valgsted, hvor han var valgstyrer. Han er kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre og forsøger at blive genvalgt. Det ser svært ud. Venstre står til at gå fra tre til to pladser, og de har sideordnet opstilling, så de personlige stemmer afgør alt.

”Det er den mest sindssyge jobsamtale, man kan være til. Telefonen har været rødglødende hele dagen – og et øjeblik tænker du: Yes, den er hjemme, når du får at vide, at du har fået flest personlige stemmer på et valgsted. Det næste øjeblik får du en ny melding, der sender dig helt ned i kælderen. Det er en helt vild dag, hvor du bare må prøve at holde dig i gang, så jeg har godt nok fået sprittet nogle kuglepenne af ude på valgstedet. For jeg kunne godt se, at Venstre gik tilbage til to pladser, og at vi var tre kandidater, som lå meget tæt”, siger han og fortsætter:

”Det er det mærkelige ved at være politiker. Det ene øjeblik er man kolleger, og det næste er man konkurrenter, fordi vi går efter de samme stemmer. I forhold til både dem fra dit eget parti og dem fra andre partier”.

To timer fra en døgner

Der er rod med optællingen på et valgsted, så afgørelsen trækker ud. Men klokken tre kan de se kommunaldirektør Eik Møller komme på den anden side af glasdøren, og alle rejser sig op. Han deler ud af sine papirer til de forskellige partier. Hos Venstre står de samlet og kan for første gang se udfaldet af de personlige stemmer. Fire-fem ugers benhård valgkamp er slut med ophængning af valgplakater, husstandsomdeling af flyers, også uddeling klokken 6 om morgenen på mørke og forblæste togstationer, igen om eftermiddagen, events i centre, Facebook-opslag, valgmøder om aftenen, mens arbejdet i kommunalbestyrelsen også skulle passes.

”Vi er fem kandidater, som alle enormt gerne vil ind og er superdygtige, hvor vi på forhånd ved, at tre bliver skuffede. Det er så mærkeligt og ekstra hårdt lige der. Dorthe Rigét fik 208 personlige stemmer. Det var 27 stemmer mindre end mig, så hun kommer ikke ind. Men det gør jeg og har mest lyst til at juble, slå kolbøtter og åbne champagne, men nøjes med at give en krammer og sige, at jeg er ked af det. Men det er spillet. Man ved ikke, hvad folk stemmer”.

En stor fadøl blev det da til, som Jacob Wøhler Jørgensen står med i hånden, da han sammen med Venstres spidskandidat, Mikael Wandel, stiller op til et Facebook-opslag. Han er groggy, har nu været i gang i 22 timer, eller som han siger: ”Det blev to timer fra en døgner”.

Elsker mødet med vælgerne

To dage efter valget er et udvalgsmøde klokken 7 om morgenen aflyst, så Jacob Wøhler Jørgensen kommer direkte hjemmefra til rådhuset. Aflysningen passer ham fint, for trætheden efter den hårde valgkamp sidder stadig i kroppen.

”Man er færdig. Det er hårdt at være på hver eneste dag, hvor du hele tiden skal smile, for ingen gider stemme på et surt gammelt røvhul. Der skal nogle gange graves lidt dybt for at få gejsten frem”, siger han med et grin og fortsætter:

”Men det er også mødet og snakken med vælgerne, jeg elsker, og som driver det hele. Når vælgerne selv kommer over og spørger om et eller andet eller har brug for at tale om et problem. For der er ikke noget fedt ved bare at dele flyers ud, som man ikke aner, hvor havner”.

”Jeg har altid syntes, at det er sjovere at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige, frem for et fællesskab, hvor vi alle er ens”

Lovede gratis gifler for plads i elevrådet

Metoderne var ellers langt mere fiffige, da han startede sin karriere med en plads i elevrådet som 10-11-årig. Her lovede han gratis gifler, hvis han blev valgt ind, og det virkede, fortæller han med et grin og bedyrer, at han havde tyvstjålet ideen fra en anden.

”I den alder er man ikke politisk bevidst. Mine forældre var heller ikke politisk aktive. Jeg var mere grebet af at komme ind i et fællesskab og finder ud af, at der er nogle ting, som er åndssvage eller uretfærdige. Noget, der skal laves om. Der finder du så ud af, at vil du have mere indflydelse, så må du et step op. Derfor røg jeg i fælleselevrådet og siden i ungdomsrådet. Der skete en masse spændende ting”.

Samtidig røg han ind i politik som 14-årig i Venstres Ungdom og blev valgt ind i bestyrelsen for Venstre allerede som 15-årig. Det skete nærmest i protest mod socialdemokraterne, som han syntes bare snakkede og snakkede, uden at der kom noget ud af det.

”Jeg var en underlig dreng. Jeg spillede rollespil i en klasse, hvor alle gik op i fodbold. Sad i elevrådet og gik med sixpence. Men jeg var altid en del af fællesskabet og blev ikke mobbet. Faktisk syntes nogle, at det var spændende, og jeg fik nogle til at melde sig ind i VU, men de meldte sig ud igen, så det var ikke så godt”, siger han og slår en latter op, inden han fortsætter:

”Dybest set har jeg altid syntes, at det er sjovere at være i et fællesskab, hvor vi er forskellige, frem for et fællesskab, hvor vi alle er ens. Derfor ville jeg også hade, hvis jeg kun skulle snakke politik med politikere. Det bliver hurtigt til sådan en osteklokke. Mine venner har holdninger, men går ikke op i politik. De stemmer hvert fjerde år, og så skal de lytte på mig, når jeg brokker mig”.

Danske Bank passer på sine politikere

Samme overbærenhed har Jacob Wøhler Jørgensen mødt hos sine kolleger i Danske Bank som ansat i Corporate Action & Income Team i Taastrup. De var meget nysgerrige, spurgte og roste. Indimellem fik han selvfølgelig også lidt røg, når de havde set et indslag med Inger Støjberg. Det er en del af gamet, som han har det helt fint med. Heller ikke hans leder havde han nogle problemer med i forhold til arbejde og den tid, han brugte på politik.

”I Danske Bank passer man godt på sine politikere, og mig bekendt er det nogle af dem, der har de bedste vilkår som kommunalpolitikere”, fortæller han, men har andre steder oplevet jobsamtaler, hvor det trak ned, selvom det kun er udvalgsmøderne, der risikerer at ramle ind i arbejdstiden:

”Jeg er aldrig blevet spurgt om, hvilket parti jeg repræsenterer, men selvfølgelig bliver der spurgt ind til tidsforbruget under en jobsamtale. Det trækker ofte ned, hvilket jeg ikke forstår. Jeg synes jo, at det gør mit CV vildt skarpt. Det er ikke mange 25-årige, der har så meget indflydelse, som jeg har. Jeg er med til at forvalte et årligt budget på omkring fire milliarder kroner, når det hele regnes med. Men mange chefer aner ikke, hvilket ansvar og hvilke kompetencer man har som kommunalpolitiker”.

Det er imidlertid et mindre problem nu, fordi han 1. september valgte at gå all in med fuldtidsstudie på Syddansk Universitet.

”Jeg har også tidligere været rådgiver i PFA og synes, at finansbranchen er vildt spændende at arbejde i, men jeg ønsker et job med større ansvar, og der er ærgerligt nok i mange jobopslag gået lidt inflation i ønsket om kandidater, så jeg må tage en cand.merc.”.

Samarbejde giver vetoret

Til gengæld giver studiet mulighed for at prøve nogle af teorierne af i praksis. Ligesom erfaringer og viden fra det private kan bruges i kommunalbestyrelsen og den modsatte vej. Jacob Wøhler Jørgensen lægger ikke skjul på, at han altid har gået højt op i, at kassen stemmer, og udgifterne prioriteres rigtigt. Det var også øverst på dagsordenen, da han som 20-årig blev opfordret til at stille op. Han var vred over, at der blev ødslet med borgernes penge på nogle kæmpe kunstværker rundtom i kommunen, mens skolerne forfaldt.

”Selvfølgelig stiller man kun op, hvis man tror på, at man kan gøre det bedre, men drivkraften var helt klart at få gjort op med nogle uretfærdigheder. Jeg havde venner, der gennem deres skolegang havde været installeret i noget, der minder om skurvogne fyldt med skimmelsvamp. Det vidste man godt, men gjorde intet ved det. Det var hjernedødt, så mit mål var omprioritering. Men også at få en værdig ældrepleje, og at man ikke skulle jagte folk rundt i ressourceforløb på 5. år i jobcentrene”, siger han og fortsætter med et smil:

”Men så er jeg jo også liberal. Jeg vil godt sænke skatten, for jeg synes, at det er helt skævt, at vi som kommune skal lege bank for borgernes penge. Det har vi nogle gode kolleger i Danske Bank, der kan gøre meget bedre”.

Four more years

Jacob Wøhler Jørgensen er blandt andet stolt af, at han i år har fået skaffet flere penge til vedligeholdelsen af skoler og faglokaler. Samt har fået gennemført tilskud til pasning af børn i eget hjem. Han har heller ikke svært ved at fremhæve de gode øjeblikke i politik:

”Når jeg politisk får en ting igennem eller får ændret flertallet i kraft af mine synspunkter. Men især også mødet med vælgerne, hvor man får vendt nogle ting. Eller som det tit sker, at borgere er kommet i klemme i systemet og henvender sig, og hvor jeg kan hjælpe dem videre og åbne døren til de rette mennesker”.

Alligevel kan han ikke se sig selv som kommunalpolitiker om 20 år. Dels er der kæresten, dels interesser som at ville lære at sejle og gå på jagt, der trækker. Desuden slider det med møder nogle gange fem aftener om ugen, og så bliver man et kendt ansigt. Det er ikke nemt lige at smutte ned i supermarkedet efter en liter mælk lige inden aftensmaden, for så er der altid lige en, der vil snakke med ham.

”Jeg er langtfra mæt på politik, der er endnu meget, der skal rettes op. Men mange tror, at politikere hele tiden elsker at være på. I virkeligheden er en hel del af os introverte med et stort behov for at lade op for os selv. Bare slænge sig på sofaen, tage væk på en rejse, eller hvor jeg ligesom Frank Underwood i ’House of Cards’ kobler af med et godt actionspil på min computer”.

Det bliver der næppe meget tid til, for en bred konstitueringsaftale er på plads, og Jacob Wøhler Jørgensen har til sin store glæde fået plads i både klima- og miljøudvalget samt i sundheds- og ældreudvalget.

Jacob Wøhler Jørgensen

  • 25 år
  • Født og opvokset i Ballerup
  • Professionsbachelor i finans
  • Elevrådsdebut som 10-11-årig
  • Fælleselevråd og ungdomsråd som 14-årig
  • Venstre og Venstres Ungdom som 14-årig
  • Bestyrelsesmedlem for Venstre som 15-årig
  • Valgt til kommunalbestyrelsen som 21-årig
  • (poster i teknik- og miljøudvalget samt kultur- og fritidsudvalget)
  • Genvalgt til kommunalbestyrelsen november 2021
  • Bor med kæresten i centrum af Ballerup.