Menu luk

Dansk finanssektor rammes hårdest

Danmark lægger sig i front med afstraffelse af sektoren ovenpå finanskrisen. Det sker i form af Arne-pensionen, siger bankekspert Lars Krull.

”Man har ikke på samme måde straffeaktioner mod finanssektoren andre steder i verden. Undtagen i Spanien, hvor man også har vedtaget at straffe sektoren økonomisk – men i en årsbegrænset periode”.

Seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, der også er tidligere medlem af Finans Danmarks hvidvask-taskforce, er klar i spyttet:  

Udskamningen og afstraffelsen af den finansielle sektor ovenpå finanskrisen herhjemme er med finansieringen af den såkaldte Arne-pension i en klasse for sig, når man kigger rundt i Europa.

Man har ikke på samme måde straffeaktioner mod finanssektoren andre steder i verden.
- Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet

Den finansielle sektor betaler størstedelen af Arne-pensionen, der giver mennesker med mange års tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for tidligere pension. Det sker via højere selskabsskab på finansielle virksomheder end andre virksomheder.

Usand udmelding

”Politikernes udmelding er, at man på den måde vil lade bankerne betale. Man begrunder den beslutning med ønske om hævn for bankernes opførsel. Jeg bryder mig hverken om den udskamning eller indirekte skat, for det er, hvad det er”, siger Lars Krull.

”Det er jo ikke rigtigt, at bankerne kommer til at betale i sidste ende. Vi kommer alle sammen til at betale for Arne-pensionen, som kunder i banker og realkreditinstitutter. Altså er det en indirekte beskatning”.

Han fortæller, at han har drøftet sagen med mange politikere.

”De siger, at jeg har ret, men at det er svært at forklare befolkningen, hvordan det hænger sammen. At bankerne skal betale, er derimod let at forholde sig til. Jeg synes, det er et problem, når ministre ikke tale sandt om det her”.

Ikke set før

Der er før sket, at en branche er blevet pålagt repressalier. Fx er der blevet skredet ind overfor ejendomsmæglere og stillet uddannelseskrav. Men det er ikke set før, at en sektor rammes med et tillæg til selskabsskatten, siger Lars Krull:

Betaler for Arne-pensionen

Den finansielle sektor betaler størstedelen af Arne-pensionen, der giver mennesker med mange års tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for tidligere pension. Det sker via højere selskabsskab på finansielle virksomheder.

”Bankerne kan sagtens betale, for det rammer kun dem, der tjener penge. Men det giver skattemæssig asymmetri, og det er et problem med repressalier mod én sektor”.

Finanssektoren oplever sig også belastet af såkaldt lønsumsafgift, som pålægges virksomheder, der sælger momsfrie ydelser. Finansielle virksomheder er oppe på at skulle betale 15,3 procent af de samlede lønudgifter, og det koster arbejdspladser. For år tilbage har Copenhagen Economics estimeret, at afgiften koster op mod 10.000 arbejdspladser i Danmark.

Lars Krull mener dog ikke, at lønsumsafgiften spiller meget ind på virksomheders beslutning om at placere arbejdskraft andre steder end i Danmark:

”I andre lande betaler de social afgift på lønnen, det gør vi ikke i Danmark. Jeg køber ikke argumenterne om, at lønsumsudgiften skulle holde folk væk. Det er der så meget andet i Danmark, der gør, men ikke lige det. I Sverige udgjorde den sociale afgift 33 procent, så i den sammenligning er lønsumsudgiften herhjemme ikke så markant”.