Menu luk

Blockchain er internettets bogholderi

Blockchainteknologien er berømt og berygtet for sit nære slægtskab med kryptovaluta. Men teknologien kan bruges til meget andet. Den har potentiale til at revolutionere den måde, vi fremstiller og handler varer og tjenester på, og afmontere en del af bankernes forretningsmodel, fremhæver CBS-professor Jan Damsgaard.

4. apr 2022
14 min
Af Helle Sindal
hsi@finansforbundet.dk

Blockchain – det er noget med bitcoin, ikke?

Uanset om man spørger mennesker eller Google, popper forbindelsen til kryptovaluta lynhurtigt frem. Men blockchainteknologien kan bruges til mange andre formål, fremhæver Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS og forfatter til bogen ”Blockchain business: Ægte, sporbart og uerstatteligt”, som udkom i efteråret 2021.

Bogen skal være med til at afmystificere blockchainteknologien og forklare, hvordan virksomheder kan spare tid og penge ved at bruge blockchain.

”Min tømrer har købt bogen, og hans frisør har også læst den. Der er en bred og folkelig interesse for emnet, som faktisk er kommet lidt bag på mig”, fortæller Jan Damsgaard.

Men der er god grund til at interessere sig for blockchainteknologien, som blandt andet kan bruges til at garantere og validere transaktioner, dokumentere processer og bremse ulovlige kopier, svindel, korruption og hvidvask.

”Især små og mellemstore virksomheder kan have fordele af at bruge blockchain i stedet for omkostningstunge processer og papirarbejde. Det kan for eksempel være dokumentation for virksomhedens ansvarlighed og bæredygtighed i alle led”, siger Jan Damsgaard.

Og der er ingen grund til at fortvivle, hvis teknologien og dens kæder af datablokke, hashing og kryptering virker kompleks og umulig at forstå.

”Du bruger jo også apps og internet uden at forstå teknologien helt til bunds”, beroliger professoren.

Træf et bevidst valg

Blockchain kan bruges alle steder, hvor to eller flere parter skal være enige om at se det samme.

”Det handler i høj grad om tillid: I dag er der typisk et mellemled eller en tredjepart, som skal dokumentere pengeoverførsler, ejerskab, rettigheder, produkters herkomst og så videre. Blockchain kan sikre den nødvendige transparens og dermed gøre mellemled som banker, revisorer, retsinstanser, certificeringsordninger med mere overflødige”, forklarer Jan Damsgaard.

”Blockchain kan betragtes som et stykke software, der fungerer som internettets bogholderi. Det kan programmeres til at gøre det på mange forskellige måder – alt efter behovet”, uddyber han.
Blockchain kan kobles med ”smarte kontrakter”, der sikrer hurtighed og automatisering i forskellige processer og transaktioner. Man kan for eksempel indkode krav om, at alle aktører er clearet i forhold til KYC, AML og andre former for kriminalitetsbekæmpelse. Kontrakterne gemmes på en blockchain og eksekveres automatisk, når de forudbestemte vilkår og betingelser er opfyldt.
Men bare fordi det er muligt at bruge blockchain, er det ikke sikkert, man skal gøre det, pointerer professoren:

”Man må sætte sig ind i mulighederne, så man kan træffe bevidste til- og fravalg. Virksomheder med overbevisende blockchaincases har det til fælles, at de er helt klar over, hvorfor de bruger blockchain. Så det første skridt, man skal tage, er at spørge: Hvilket problem kan blockchain hjælpe os med at løse – og hvordan?”

Få nogle erfaringer

Jan Damsgaard forstår godt, at bankerne er kritiske og tøver over for blockchainteknologien, som har potentiale til at skære en solid luns af den forretningsmodel, som branchen tjener penge på i dag.

Men at stikke hovedet i busken og håbe, at faren driver over, er ikke nogen farbar vej:
”Det svarer til, hvis postvæsenet i 1990’erne havde spurgt, om vi overhovedet har brug for e-mail”, mener Jan Damsgaard og uddyber:

”Det forsvinder ikke – bankerne må også vænne sig til blockchainteknologien. Det betyder ikke, at de behøver at sprinte af sted fra start. Det kan være fornuftigt nok at prøve at forsinke det og forholde sig kritisk – ikke mindst til kryptovalutaerne. Imens kan man holde udkig med fintech-startups, som bruger blockchain på relevante måder, eller indgå i større samarbejder med andre banker”.

Jan Damsgaard forudser, at blockchain vil få lige så omfattende konsekvenser for finanssektoren, som indførelsen af it har haft.

”It er et hjælpemiddel, der har effektiviseret arbejdsgangene. Blockchain har potentiale til at afmontere en del af arbejdsopgaverne”, siger han.

Blockchain kan bruges til at løse en del rutineopgaver og åbne for nye job med mere spændende indhold. For eksempel vil der være et behov for uvildig rådgivning, som branchen bør tage til sig, mener Jan Damsgaard.

Mange bankkunder har for længst gjort sig erfaringer med blockchains og investeringer i kryptovaluta.

”Bankerne bør være opdateret på mulighederne – selvom det ikke er en del af deres forretning”, mener Jan Damsgaard, som undrer sig over, at Nordea ikke tillader, at bankens medarbejdere investerer i kryptovaluta.

”Det vil være fornuftigt at lade medarbejderne få nogle erfaringer og ruste sig til den verden ved at prøve at købe og sælge for beskedne beløb. Så står man stærkere over for kunderne, som kan være fristet af tilbud om rådgivning og investering andre steder”, pointerer han.

En hypet teknologi

Blockchain udspringer af techmiljøet. Derfor har der fra begyndelsen været stort fokus på selve teknologien, og hvad der kan lade sig gøre med den.

”I dag handler udviklingen i høj grad om, hvad vi kan bruge teknologien til”, siger Jan Damsgaard og peger på blandt andet blockchaininitiativet Concordium, som finansmanden Lars Seier Christensen har været med til at grundlægge:

”Hans afsæt er finansverdenen, så det er en blockchain med indbygget brugeridentifikation og fokus på at tilpasse sig love, regler og regulativer”.

Hos Copenhagen Fintech har Chief Innovation Officer Simon Schou oplevet, hvordan blockchainteknologien har fulgt den klassiske hypekurve for nye teknologier:

I starten er begejstringen og forventningen kolossal, og teknologien bliver betragtet som løsningen på alverdens problemer. Så følger skuffelserne og en tur i skammekrogen, hvorefter teknologien langsomt modnes og viser sig velegnet til udvalgte formål.

”For nogle år siden var det interessant og vigtigt for mange fintech-startups at sige, at de arbejdede med blockchain. Men det stilnede af, fordi der gik længere tid, før man så nogle overbevisende usecases. Samtidig blev blockchain kædet sammen med dårlige historier om kryptovaluta og kriminalitet”, opsummerer Simon Schou.

Han ser kæmpe potentiale i teknologien og mener, at den lidt ufortjent har fået et dårligt image i den etablerede finanssektor, som har overskygget, hvad den reelt kan.

Simon Schou peger på ZLTment og Januar som interessante eksempler på fintechvirksomheder, der bygger bro mellem blockchain og kravene om sikkerhedsstillelse på det finansielle område.

Banker ser både potentialer og problemer

Hos de etablerede banker ser man både potentialer og problemer i blockchainteknologien.

Nordea har aktivt investeret i analyse og udvikling af blockchainbaserede løsninger siden 2016. I forhold til brugen af blockchain ligger Nordeas fokus som en strengt reguleret finansiel institution på lukkede blockchainnetværk, hvor alle deltagere er identificeret, og som overholder alle relevante love.

Nordea har to netværk baseret på blockchainteknologi, som er tilgængelige for kunderne i dag:
We.trade, der er et trade finance-netværk, som er udviklet til vores små og mellemstore kunder for at fremme handel i Europa ved hjælp af blockchain, og DIAS, som er et netværk for det digitale boligmarked, der i dag dækker en stor del af bolighandlen i Finland.

”Begge netværk er lukkede og har ikke noget at gøre med de åbne netværk, som primært bruges til spekulation i virtuelle aktiver”, understreger Christian Moselund Aaby, seniorpresse- og kommunikationsrådgiver i Nordea Danmark.

I Danske Bank har Head of Products and Solutions Lars Alstrup ikke til dato set blockchainbaserede initiativer, som på kort sigt truer de traditionelle pengeinstitutters forretningsmodel.

”Vi sover godt om natten og er vågne og følger udviklingen om dagen”, fortæller han.

”Digitale løsninger fylder mere og mere, når det handler om at gøre det enkelt at være kunde i banken. Vi fokuserer på at skabe gode, relevante og sikre løsninger for kunderne. Derfor tager vi ikke udgangspunkt i en bestemt teknologi – det handler om, hvad den kan bruges til. Vi har ingen reservationer i forhold til teknologier, som fungerer. Blockchainteknologien har stort potentiale, men er p.t. udfordret, når det gælder sikkerhed, transparens og regulering”, siger Lars Alstrup.

Aktuelt er Danske Bank – ligesom Nordea – med i det lukkede blockchainnetværk DIAS, der dækker en stor del af bolighandlen i Finland.

”Distribuerede netværk som blockchain har i mange tilfælde kun værdi i kraft af dem, der deltager. I nogle tilfælde skal hele sektorer og myndigheder med for at skabe værdi”, opsummerer Lars Alstrup.

”Vi monitorerer udviklingen teknologisk og myndighedsmæssigt og indgår i internationale samarbejder og proof of concepts for at blive klogere – for eksempel R3 Financial Services, som har over 100 deltagere”, siger han.

Sydbank er umiddelbart tilbageholdende, når det gælder blockchain, og planlægger heller ikke at tage teknologien i anvendelse – endnu:

”Set fra vores side er teknologien en typisk industristandard, der kun har sin berettigelse i sammenhæng med andre aktører. Når det er sagt, er der dog mange potentielle anvendelsesmuligheder for teknologien, så blockchain har enormt potentiale”, siger områdedirektør for IT og Udvikling i Sydbank Jacob Flohr Kristiansen og uddyber:

”Hver gang en overlevering finder sted af et aktiv mod betaling, vil teknologien nemlig have en stærk sikkerhed omkring at kunne sikre historik og dokumentation for overleveringen. En ting er teknologien, noget andet er mulighederne. Og her mener vi, at teknologien kræver, at flere banker går sammen i et konsortium og udvikler teknologien i fællesskab. Det samarbejde, der netop er blevet indledt mellem to amerikanske banker, HSBC og Wells Fargo, der benytter blockchainteknologien til at afstemme og udbetale dollar og euro mellem de to banker, er derfor meget interessant – og den rigtige måde at bruge teknologien på – lige så vel som det er en meget lille prøve i det enorme internationale clearings- og transaktionssystem, der sker døgnet rundt”.


Jan Damsgaard holder oplæg om blockchain for Finansforbundets medlemmer i april og maj. Læs mere på finansforbundet.dk – arrangementer og kurser.


26. april - Hvad er blockchain og har kryptovaluta nogen reel værdi? 

3. maj - Hvad er blockchain og har kryptovaluta nogen reel værdi? Venteliste

Sådan fungerer blockchain

En blockchain er et netværk af computere, hvor al tilgængelig viden er distribueret ud på alle netværkets deltagere. Der er altså ikke én central computer, der kan bryde sammen og sætte netværket ud af spil. Så længe der er deltagere i netværket, er det intakt.

Blockchain fungerer som internettets bogholderi over, hvilke transaktioner der er foregået.

Blockchain betyder en kæde af blokke. Blokkene er i dette tilfælde udveksling af data. Det kan være hvad som helst: en kontrakt, en betaling, en sygejournal, et manuskript. Blokkene er takket være unikke koder koblet sammen i en kæde, der går i stykker, hvis nogen prøver at forfalske eller ændre en eller flere af blokkene.

Alt, hvad der deles via en blockchain, er sporbart og kan ikke rettes eller slettes. Samtidig sikrer kryptering, at blockchain er helt privat: Alle i netværket kan se, at en transaktion har fundet sted, men det kræver en privat nøgle at få adgang til selve indholdet og give det videre. På den måde kan konkurrerende virksomheder sikre deres egne fortrolige oplysninger, samtidig med at de har fordelene af åbenheden og sporbarheden på en blockchain.

Blockchain bliver også kaldt Distributed Ledger Technology (DLT). Der er dog mange andre former for DLT end blockchain.

Der er stor forskel på åbne og lukkede blockchains. Enhver kan i princippet bruge en åben blockchain – eller bruge et open source-program til at lave sin egen blockchain. Lukkede blockchains er netværk for særligt inviterede. Det gælder for eksempel shippingplatformen TradeLens, som Mærsk og IBM samarbejder om.

Der findes flere tusinde forskellige kryptovalutaer, som hver især er knyttet til en blockchain. Computerne, der holder netværket i gang, bliver belønnet med kryptovaluta. Hvis man vil bruge mulighederne på en blockchain, er betalingen typisk et gebyr i den gangbare valuta.

Priserne for transaktioner på forskellige blockchains kan variere meget, især hvis omkostningerne er bundet op på kursen på den kryptovaluta, der afregnes i. Derfor fokuserer nogle blockchains på faste, lave transaktionsomkostninger.
Kilde: Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS.

Sådan bliver blockchain brugt

Blockchainteknologien fik for alvor luft under vingerne med kryptovalutaen bitcoin. Siden har den vist sig brugbar på talrige andre områder. Her er et lille udpluk:

Hvor bitcoin er en 1.-generations blockchain og fortrinsvis en digital valuta, er Ethereum en 2.-generations blockchain, som også kan bruges som softwareplatform med mulighed for at indbygge intelligente kontrakter og decentrale applikationer.

Blockchainen bruges bredt af virksomheder over hele verden.

Blockchain bruges til at lave NFT (Non Fungible Tokens), som er unikke og ikkeudskiftelige digitale kreationer – for eksempel kunstværker og samlerobjekter som CyberPunks og Bored Ape Yacht Club.

Blockchain kan blandt andet anvendes som finansieringsplatform for personer, organisationer og virksomheder i blandt andet udviklingslande.

Blockchainen kan sikre identifikation og transparens og dermed forhindre korruption.

Ved at registrere stemmerne ved valg i en blockchain kan man se optællingen med det samme og gøre snyd mere vanskeligt.

Blockchain kan holde styr på ophavsret og brugsrettigheder inden for for eksempel film og musik. Det kan begrænse ulovlig kopiering og sikre kunstnere med flere betaling for deres værker.

Fra ko til sko. Er en vare ægte eller en kopi? Er den fremstillet så bæredygtigt, som producenten hævder? Er det den retmæssige ejer, der sælger den?

Blockchain gør det muligt at indbygge troværdighed og sikkerhed i produkter som for eksempel fødevarer, tøj, medicin, kunst og designgenstande.

Når man skanner QR-koden i et par støvletter fra skoproducenten Roccamores sporbare kollektion, kan man følge hele historikken fra en ko i Jylland til skindet, der bliver garvet, indfarvet og syet til fodtøj. Leverandørerne dokumenterer og uploader informationerne i en blockchain.

Designbrandet Wehlers bruger blockchain til at dokumentere, hvordan de fremstiller bæredygtige stole af plastikaffald fra havet og efterfølgende reparerer og genanvender udtjente stole.

Begge virksomheder har hele forsyningskæden med i deres blockchainløsning. For nogle virksomheder kan det ikke lade sig gøre, for det er langtfra alle leverandører, som er klar til teknologien. Men så kan der stå ”afventer data” i nogle af leddene, mens andre led fungerer.

Kilde: Jan Damsgaard, professor på Institut for Digitalisering på CBS.

Fup eller fakta? Blockchain i modvind

Blockchainteknologien møder masser af kritik. Professor Jan Damsgaard forklarer, hvad der er op og ned i forhold til nogle af de udbredte kritikpunkter.

Blockchain er en klimaskurk.

”Bitcoin får jævnligt hug for den enorme mængde datakraft, der skal til for at validere transaktionerne i det omfattende netværk. Årsagen til det store energiforbrug er den såkaldte proof of work-mekanisme, der skal til, for at bitcointransaktioner kan gennemføres. Computere – også kaldet minere – i store serverfarme skal finde en kode, der kan lukke en blok i bogholderiet. I takt med at blockchainteknologien modnes, er der opstået nye valideringsmetoder, som er hurtigere og kræver langt mindre energi. Det gælder for eksempel mekanismen proof of stake”.

Blockchain er udemokratisk.

”Hvor proof of work favoriserer dem med mest datakraft, favoriserer proof of stake dem med de fleste kryptomønter. Eksemplet understreger, at hvis man vil bruge en blockchain, så er det vigtigt at læse ’det med småt’ og være opmærksom på, om platformen matcher ens ønsker og behov. Ikke alle blockchainplatforme er skabt lige”.

Hackere og andre kriminelle flokkes på blockchains.

”Nyheder om hackere og kryptovalutakup er langtfra sjældne. Det er dog typisk børssystemer for handel med kryptovaluta, som er blevet hacket. En blockchain kan i princippet hackes, men risikoen er stærkt begrænset, blandt andet fordi det kræver en kæmpe arbejdsindsats i et decentralt netværk. En anden hyppig indvending mod åbne blockchains er, at transaktionerne sker mellem pseudonymer og ikke juridiske personer. Men man er genkendelig og identificerbar gennem de transaktioner, man har foretaget. Desuden vil den juridiske identitet blive kendt, når man vil agere uden for blockchainen og for eksempel veksle kryptovaluta til penge, som er underlagt kontrol”.

Ingen kode, ingen adgang.

”Der er mange kulørte historier om, hvordan folk har mistet deres digitale adgang til blockchains og kryptoværdier. Usb-nøgler er havnet i swimmingpools, harddiske er røget på lossepladsen, og afdøde har taget unikke adgangskoder med i graven. Uden en central registrering har koder og nøgler til blockchains en vis lighed med fysiske værdier som kontanter og guld. Men man kan nemt sikre sig og opbevare dem forsvarligt – fysisk, digitalt eller hos firmaer, som tilbyder den service”.