Vilde blomster med stor signalværdi
De ansatte er glade for dem, og det er forbipasserende også. Som et led i arbejdet med bæredygtighed har et enkelt tiltag med at så vilde blomster haft god effekt for Spar Nord.
Selv om Spar Nords hovedsæde i Aalborg er en nydelig gulstensbygning, har det ikke tidligere været et oplagt sted at stoppe for at tage et foto. Men nu kan medarbejderne inde fra bygningen indimellem iagttage, at forbipasserende i sæsonen gør holdt for at posere med et bølgende blomsterbrus i baggrunden.
De vilde blomsterblandinger, som blandt andet tæller kornblomster, valmuer og margueritter, er sået i 17 store bede på bankens arealer og er ikke bare pynt. Blomsterne er en del af arbejdet for det bæredygtige i banken og skaber gode vilkår for insekter.
”Blomsterne har en god signalværdi udadtil, men især er de med til at sætte fokus på det arbejde, vi er i gang med i forhold til det bæredygtige internt i banken”, siger Lea Magnusson, der har arbejdet 46 år i banken og er direktør for Facility Management.
De seneste to år har hun og banken målrettet arbejdet med at gøre Spar Nord til en mere bæredygtig arbejdsplads og opbygge en miljøfokuseret medarbejderkultur.
”For mig, som mangeårig spejder, er det naturligt at passe på ressourcerne. Jeg er glad for at have mulighed for at arbejde professionelt med det også. Der er mange lavthængende frugter at plukke i den indledende proces, vi er i, men det er noget, vi skal arbejde med også på den lange bane”.
Solceller på bankens tag
For at engagere og oplyse er der oprettet sider om de bæredygtige initiativer på intranettet, og medarbejderne opfordres løbende til at komme med input og ideer til at lægge flere lag på bæredygtigheden.
Konkret er der lagt et lag bæredygtighed på hovedsædets flade tag, hvor 324 solceller yder deres forholdsvis beskedne bidrag til at dække elforbruget, mens resten købes grønt og CO2-neutralt. Udenfor finder man også parkeringspladser med opladningsmuligheder til elbiler.
Mange af medarbejderne i Spar Nord pendler, og der er gjort en indsats for at få flere til at hoppe i samme bil.
”Lige nu i coronatid giver det ikke så meget mening, men ellers er det med fælleskørsel en rigtig god ide. Jeg har selv praktiseret det i mange år. Der er mange fordele ved det, både det økonomiske og det sociale, du har en fast aftale, så du ikke hænger for længe på arbejde. Og du kan slappe af i bilen de dage, du ikke kører”, opremser direktøren.
Normalvis er der også meget kørsel og mange flyrejser i bankens tjeneste, og derfor var man i Spar Nord gået i gang med at øve sig mere på virtuelle møder:
”Den del har fået et skub af coronaen. Hvor meget af effekten der holder sig, er svært at sige, men vi er alle sammen blevet bedre til at holde virtuelle møder”.
Bæredygtige opskrifter fra kantinen
Når kantinen fungerer normalt, og der ikke er rungende tomt på gangene som i øjeblikket, gøres der en indsats for at undgå madspild. Nogle af fiffene lægges ud som små videoer på intranettet. Eksempelvis kan man se en video, hvor en af kokkene tryller tørt brød om til knækbrød.
Den mad, der trods alt må kasseres, afleveres og bruges til fremstilling af biobrændstof, så madaffald fra kantinen er med til at få hjulene til at rulle på bybusser i Aalborg.
Integreret i dagligdagen
Det bæredygtige er integreret mange steder i dagligdagen: Når bankens ansatte printer, sker det på miljøvenligt, naturligt hvidt papir, og kopimaskinerne er som standard sat til at printe på begge sider. Alt papir makuleres og genbruges.
Der er også opfordringer til at genbruge papkrus, og mange bruger deres eget vaskbare krus.
Pærer er skiftet til miljøvenlige udgaver, og der er ved at blive indført bevægelsessensorer. Ventilationen er også ved at blive gennemgået, så den kører så miljøvenligt som mulig.
Lea Magnusson er desuden i gang med at sikre sig, at bankens leverandører lever op til det bæredygtige kodeks, som banken har sat for sig selv. Der er små bump på vejen, for eksempel når en underleverandør ikke plejer at forlange ren straffeattest af nyansatte:
”I en bank er det jo oplagt, at vi sikrer os den slags. Men det er ikke lige så indlysende for alle vores leverandører, så det skal vi også have på plads”.
Varme belaster
Det største bump er dog bundet til varmen, den største CO2-synder i bankens interne regnskab. Da fjernevarmeværkerne herhjemme først i 2030 skal være omstillet til bæredygtig energi, kan kunderne ikke forinden få oplyst, hvor bæredygtig varmen er.
”Det kolliderer med, at Spar Nord har som mål at være CO2-neutral fem år tidligere. Derfor er vi i vores bæredygtighedsregnskab nødt til at regne med, at fjernvarmen er så miljøbelastende, som den kan være, for at være på den sikre side”, forklarer Lea Magnusson.
Banken køber kompensation i form af vindmøller i Indien for at nå sit mål. Der har været meget diskussion af, om den slags er greenwash og ikke reelt gør en forskel, men Lea Magnusson forklarer:
”Vi har eksperthjælp til at vurdere, hvor vi køber den rette form for kompensation. Og når der opføres vindmøller i Indien, bruges der alt andet lige mindre kul”.
Men hvorfor skal en bank overhovedet interessere sig for egen bæredygtighed, når det er beskedent, hvor meget I sviner i forhold til andre sektorer?
”Mange bække små – og det hører med til at være en ordentlig bank, at vi er bæredygtige. Det er også med til at gøre medarbejderne glade for deres arbejdsplads og inspirere dem til at tage den bæredygtige adfærd med hjem. Så der er mange gode grunde til også som bank at være bæredygtig på de indre linjer”.