Vi skal turde eksperimentere lidt
Finansforbundets formand Kent Petersen erklærede sig i paneldebat på Folkemødet som kæmpe tilhænger af, at der skal eksperimenteres i den kommende tid for at finde den rigtige måde at indrette arbejdslivet på, så både den enkeltes fleksibilitet tilgodeses og det gode arbejdsfællesskab prioriteres.
”Fællesskab er det vi bygger samfundet op om, og det vi går på arbejde for, og det der gør det sjovt”, sagde Mads Skovlund, formand for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, da han afslappet klædt i Burberry-shorts og hvid t-shirt, indledte en paneldebat med Finansforbundets formand Kent Petersen og psykolog og arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på Folkemødet på Bornholm.
Kent Petersen var enig men mener også, at arbejdsfællesskaber er udviklingsrum og, at de indeholder social tryghed.
”Arbejdsfællesskaber er med til at fastholde medarbejdere, og de forebygger stress og understøtter trivsel, men fællesskaber er også bøvlede”, sagde Malene Friis Andersen med henvisning til, at de kan være svære at definere.
Et middel til at bekæmpe stress
Anledningen til paneldebatten er, at alle forventer, arbejdsfællesskaberne vil blive af mere og mere hybrid karakter fremover – ikke mindst i lyset af erfaringerne fra corona-nedlukningerne.
Finansforbundet har løbende målt medlemmernes trivsel og arbejdsliv i perioden april 2020 til februar 2021.
Hvor trivslen steg enormt meget og stress-symptomerne tilsvarende faldt under den første nedlukning, hvor finansansatte arbejdede hjemmefra, var billedet mere mudret i undersøgelsen fra februar i år. Den gruppe af finansansatte, der kan svare bekræftende på, at de har en fleksibel hverdag, at de har indflydelse på arbejde, og at de kan arbejde hvorfra de vil, har en markant bedre trivsel end gruppen af finansansatte, som ikke oplever at have en fleksibel hverdag. Omvendt er der en gruppe, som savner det fysiske samvær med kolleger og leder, og det savn gør, at deres trivsel er lav.
Mads Skovlund har taget resultaterne til sig.
”Det er fantastisk. Vi har fået et middel til at bekæmpe stress. Udover at sørge for fællesskaber og forebygge ensomhed skal vi arbejde med fleksibilitet og selvbestemmelse”, sagde arbejdsgiverformanden i paneldebatten.
Kent Petersen er enig.
”Spørgsmålet hvordan vi arbejder med dette? Måske skal vi kigge på overenskomsten og de aftaler vi har på arbejdsmarkedet. Vi skal turde at eksperimentere lidt og bruge noget tid på det, inden vi konkluderer, hvordan arbejdslivet fremover skal tilrettelægges”, sagde han.
Handler ikke kun om fleksibilitet
Malene Friis Andersen er ikke helt enig med de to formænd i, at fleksibiliteten er det vigtigste fokuspunkt.
”Fleksibilitet er et ud af mange midler, men vi skal ikke kun fokusere på det. Der er ikke noget magisk tal på, hvor meget man fremover skal arbejde hjemmefra. Det afhænger for eksempel af den enkeltes boligforhold. Det er for fattigt, hvis det eneste vi får ud af corona-nedlukningen er, at arbejdslivet skal være mere fleksibelt. Hvad hvis vi taler om det rummelige arbejdsliv, det tillidsbaserede arbejdsliv eller det fantasifulde arbejdsliv”, sagde Malene Friis Andersen.
”Det er ligegyldigt hvad barnet hedder, bare det virker”, replicerede Kent Petersen og gentog opfordringen til, at vi i den kommende tid skal undersøge og være åbne over for, hvordan arbejdslivet kan indrettes, så det passer godt til den enkelte.