Menu luk

Negative renter kan give boom til crowdlending

Tusindvis af danskere kan med fordel bruge en del af deres opsparing på crowdlending og investere i lån til mindre virksomheder med fornuftige afkast. ”Crowdlendings andel af det samlede lånemarked, er fortsat relativt lille, så vækstpotentialet er stort, siger kreditchef Jacob Rasmussen fra Flex Funding, der oplever stigende tilgang af kunder.

18. maj 2021
3 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

I England er en crowdlending-platform blandt de fem største operatører målt på ny-udlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er). I andre europæiske lande har finansieringsformen, hvor en gruppe långivere hver skyder et beløb ind i et lån til låntageren, og månedligt får et afkast retur, også vind i sejlene. I Danmark er crowdlending endnu ikke for alvor slået igennem, men det kan bankernes negative renter på indlån over 100.000 kroner måske ændre på.

”Vi oplever lige nu en stigende tilgang af kunder, men da vores og andre crowdlendingfirmaers andel af lånemarkedet fortsat er relativt lille, er der et stort vækstpotentiale”, siger Jacob Rasmussen, kreditchef i Flex Funding.

De seneste seks år har firmaet faciliteret lån for 380 millioner kroner mellem låntagere, som oftest er SMV’er, der er blevet afvist af banken, og långivere, der oftest er privatpersoner, som ønsker at støtte udviklingen af små virksomheder og samtidig sikre sig et årligt afkast på mellem 4 og 14 procent af deres investering.

” Vi laver en kreditvurdering af låntagerne hvilket sikrer, at lånene, der udbydes på vores online markedsplads, har en kvalitet, vi kan stå inde for. Vi sørger for der er en sammenhæng mellem risiko og afkast på det enkelte lån og vi sørger for, at formalia omkring låneaftale, sikkerhedsstillelse med videre er på plads”, forklarer Jacob Rasmussen, der selv har en fortid i bankverdenen.
”Vi kigger på de samme ting, som bankernes erhvervsrådgivere, men vi er ikke underlagt samme restriktioner, og lånet er ikke en del af vores balance. Vi kan derfor lave lån til virksomheder der overordnet set er sunde, men som ikke ville kunne finde funding i banken. Samtidig er vi digitaliserede så vores proces er ret hurtig i forhold til de fleste banker”, tilføjer han og understreger, at tabet de seneste seks år blot har været på seks millioner – svarende til mindre end to procent.


Små lån kan gøre en stor forskel

En låneinvestor kan nøjes med at skyde 200 kroner ind i et lån på Flex Fundings platform. De fleste långivere skyder mellem 10.000 og 50.000 kroner ind, som typisk fordeles på 50-100 forskellige lån, således at risikoen fordeles, hvis et enkelt lån til en virksomhed ikke skulle lykkes at blive indfriet.
” Når lånet er udbetalt, sørger vi hver måned for at fordele de løbende rentebetalinger og afdrag mellem långiverne og skulle det ske, at en låntager ikke betaler, sørger vi for, at der kører en inkassoproces hvor tilgodehavendet forsøges inddrevet og sikkerhederne bliver realiseret”, siger Jacob Rasmussen.
Løbetiden på et lån varierer mellem 6 og 60 måneder. Som långiver har man mulighed for manuelt at vælge hvilke virksomheder, man vil låne til – eksempelvis om lånet skal have en bæredygtig profil. Motivationen for at investere i lånebaseret crowdfunding er, at man vil støtte udviklingen af SMV’er og sikre sig et rimeligt afkast, som ofte er lidt mindre end afkastet på aktieinvesteringer men heller ikke har den samme høje risikoprofil som aktieinvestering har.
Offentlige fonde som Vækstfonden og EKF investerer som partnere også i lånebaseret crowdfunding hos Flex Funding, der beskæftiger otte medarbejdere.
”Vi opretter 15-20 lån om måneden for tiden og tror og håber, det tal vil stige i takt med, at låntagere og långivere vil få øjnene op for fordelene ved crowdlending”, siger Jacob Rasmussen.