Menu luk

Finansansat blev uberettiget bortvist

Efter 30 år i Nationalbanken blev servicemedarbejder Torben Iversen bortvist, da han gik to timer for tidligt hjem på sin fødselsdag under corona-nedlukning. Med Finansforbundets hjælp har han fået erstatning. Forbundet oplever, at arbejdsgivere bruger bortvisning mere end tidligere.

9. mar 2021
3 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

”Jeg var noget chokeret. Også ked af det, men det kom først efter et par dage”.

30 år og tre måneder nåede den 55-årige servicemedarbejder Torben Iversen at arbejde i Nationalbanken, før han blev kaldt til samtale og bortvist.

”Det kom ud af det blå for mig, jeg forstod ingenting. Så snart jeg havde sundet mig, tog jeg kontakt til Finansforbundet for at få hjælp. Jeg var kun gået tidligere hjem, fordi der ikke var noget at lave på grund af corona. Bortvisningen var helt urimelig”.

Dommeren var enig i, at bortvisningen var uberettiget. I faglig voldgift fastslog kendelsen, at Torben Iversen havde krav på en erstatning for løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelser til samlet 775.000 kr.

Ganske vist var han gået to timer før arbejdstids ophør to gange – den ene gang, da hans kone hentede ham på hans fødselsdag - fordi der ikke var mere arbejde at udføre på den næsten corona-tomme arbejdsplads. Men dommeren lagde vægt på, at han aldrig tidligere i sine 30 års ansættelse har modtaget advarsler eller kritik for noget tilsvarende.

Går hele vejen

Sagen endte med faglig voldgift, fordi Nationalbanken ikke var indstillet på at indgå forlig. Finansforbundets advokat, Christina Nøhr Lørrits, fortæller, at arbejdsgiverne i det hele taget oftere end tidligere vælger at gå hele vejen og bortvise.

”Vi ser en klar stigning i antallet af bortvisningssager, og der er en tendens til mindre interesse i at indgå forlig. Arbejdsgivere risikerer intet økonomisk ved at lade sagen køre gennem en faglig voldgift, bortset fra sagsomkostninger, hvis de taber sagen. De skal ikke betale den bortviste mere, udover renter, hvis de taber sagen, end hvis de betalte løn i opsigelsesperioden. Til gengæld kan det have store menneskelige omkostninger”.

Torben Iversen har også været mærket af sagen:

”Jeg fik rigtig god støtte i Finansforbundet, men jeg var sindssygt glad for det arbejde, jeg pludselig mistede. Jeg har aldrig tidligere haft brug for a-kassen, og pludselig skulle jeg udfylde formularer og skrive CV og hvad ved jeg, det var til at kaste op over. Jeg var jo nødt til det for at komme videre”.

Det var også en rigtig ubehagelig oplevelse for ham at møde op til den faglige voldgift:

”Det var specielt og uvirkeligt, selv om jeg havde fået god hjælp til forberedelsen af Christina. At stå der og høre tidligere arbejdskolleger vidne mod mig var ubehageligt”, siger Torben Iversen. Han fik heldigvis også rigtig mange positive tilkendegivelser fra tidligere kolleger efter bortvisningen.

”Som servicemedarbejder var jeg et kendt ansigt, og mange har givet udtryk for, at de ikke forstår, hvad der skete. Det gjorde jeg heller ikke selv”, konstaterer Torben Iversen, der også engagerende sig i sit arbejde som formand for arbejdspladsens kunstforening og var medarbejdervalgt repræsentant i samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen.

Torben Iversen, der har en tjeneruddannelse, har nu fået job på en restaurant i København og glæder sig til at komme i gang, når den får lov at åbne.

”Jeg er kommet godt videre”.