Fejlkultur er vigtig for psykologisk tryghed

Til privatkunderådgiver Britt Brokholms jobsamtale i Spar Nords Terndrup-afdeling blev hun uopfordret spurgt om, hvorvidt hun ikke havde behov for noget nedsat tid, nu hun var mor til to små børn.

En rigtig god start på hendes nye arbejde, syntes hun selv, og et godt signal fra ledelsen.
Det blev endnu bedre, da hun begyndte i jobbet – med hver onsdag fri og torsdag tidligt hjem. Kollegerne var rigtig gode til at hjælpe hende, hvis der var noget, hun havde spørgsmål til. Og det var okay at spørge, det mærkede hun med det samme. 

Det fik hende til at tænke: ”Her vil jeg gerne gå en ekstra mil”.

“Når man sidder som ny medarbejder og skal ind i alle systemerne, er det vigtigt, at man ikke er bange for at spørge og for at sige det højt, hvis man begår en fejl. Her bliver det jo altafgørende, hvordan det bliver modtaget”, siger Britt Brokholm.

Fejlkulturen på en arbejdsplads spiller en stor rolle for den psykologiske tryghed, vurderer hun.

“Der kan ske fejl, men her i banken er der ingen, som slår én oven i hovedet, hvis man begår en. Vi har den faste strategi, at vi er ordentlige over for kunderne, og at vi retter vores fejl. Det er selvfølgelig irriterende at begå en fejl, men hvis man også har ondt i maven over det på vej til arbejdet, fordi man frygter reaktionen i banken, så er det jo meget værre end selve fejlen”. 

Når utrygheden breder sig

Britt Brokholm har ikke på noget tidspunkt i sin karriere været bange for at hive kolleger ind til at kigge på en sag, der er gået i hårdknude. 

“Når man har en svær sag, er det vigtigt at få nogle andre til at kigge på den med friske øjne.
Hvis man ikke har helt tillid til, at der er kolleger, som kun vil én det godt, så kan man sidde og brænde inde med sagen og ende med at aflevere den med forsinkelser i forhold til de næste opgaver”.

Tidligere i sin karriere har Britt Brokholm oplevet en fusionsperiode, som gjorde arbejdsmiljøet psykologisk utrygt i en kort periode. Medarbejderne frygtede for deres job, og utrygheden spredte sig som ringe i vandet, fortæller hun.

”Det udviklede sig til, at vi brugte rigtig meget energi på at tale om, hvordan det hele dog ikke skulle ende. I perioder hvor det er svært, og hvor man let trækker hinanden ned, tror jeg på, at det er ekstra vigtigt at få sat ord på sine følelser for at opretholde trygheden og tilliden”.

Klar kommunikation

Det er i den slags pressede situationer, at ledelsen skal være helt oppe på dupperne med klar kommunikation, mener Britt Brokholm.

”Lederne skal så vidt muligt stille op til spørgsmål fra medarbejderne, for når man ikke får et klart svar, kan man let tro det værste. Det kan være nogle svære samtaler at tage, så der bliver det rigtig vigtigt, at man har en god kultur omkring at tale om svære ting”.

Medarbejderne kan selv være med til at skabe en tryg atmosfære omkring arbejdets store og små udfordringer, mener hun. 

“Hvis man giver lidt af sig selv, så får man som regel noget igen. Starter man en svær dialog, er der måske flere, der kommer med på bølgen. Det er jo faglige snakke, selvom de i svære tilfælde kan handle om svære følelser. Men det kan fungere rigtig godt. Selv med kolleger, man ellers ikke har så meget tilfælles med, hvis man bare holder sig på det faglige spor”.

Der findes ingen garantier for psykologisk tryghed, mener Britt Brokholm.

“Fra den ene dag til den anden kan man ødelægge trygheden. For hvis man får en dårlig sag, hvor tingene kører af sporet, så skal der fem gode sager til at genoprette trygheden. Derfor skal man pleje tilliden på arbejdet hele tiden, ellers dør den ud”.