Menu luk

Endnu en milliardregning truer danske banker

EU-kommissionens Basel IV-forslag – om hvor meget kapital europæiske banker skal polstre sig med – betyder ifølge Finans Danmark, at de store danske banker i 2030 skal sætte 60-70 milliarder kroner til side. Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen ærgrer sig over, at forslaget ikke tager hensyn til Danmarks succesfulde realkreditmodel, som er robust mod tab.

2. nov. 2021
2 min

Lønsumsafgiften ventes i 2021 at koste danske pengeinstitutter 4,5 milliarder kroner. Særskatten til den finansielle sektor i forbindelse med regeringens Arne-pension beløber sig til 1 milliard i 2023 og 1,26 milliarder kroner i hvert af de efterfølgende år. Og nu risikerer de større danske banker at blive præsenteret for endnu en milliardregning, hvis EU-kommissionens Basel IV-forslag om, hvor meget kapital europæiske banker skal polstre sig ekstra med i fremtiden for at hindre nye finanskriser.
Finans Danmark skønner, at den danske finanssektor fra 2030, når Basel IV-kravene er fuldt implementeret, skal have sat 60-70 milliarder kroner til side til kapitalpolstring. Og det er selv om polstringen ikke er begrundet i øgede risici, idet Danmark har meget lave tab på udlån i sammenligning med andre lande.
”Desværre kommer Basel IV-forslaget til at koste Danmark dyrt – ikke kun i velstandstab – men også med den regning, som især boligejere og virksomheder kan se frem til. Forude venter de politiske forhandlinger i EU om forslaget – og her vil vi sammen med regeringen gøre alt for at sikre, at det ikke bliver dyrere at være dansker”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen er helt enig med Finans Danmark i, at EU-kommissionens forslag vil det få milliardstore konsekvenser for danske boligejere og virksomheder.

”Vi har med realkredit udviklet en boligfinansieringsmodel, som sikrer billige boliger til danskerne og samtidig er robust mod tab, fordi et eventuelt tab bliver taget af en stor gruppe realkreditobligationsejere. Det er ærgerligt, at EU-kommissionen ikke har kunnet fremlægge en løsning, hvor dokumentationen af dette fra dansk side har kunnet få en plads”, siger Michael Budolfsen.

Det forventes, at forhandlingerne i Europa-parlamentet og mellem regeringerne vil være afsluttet om 12-18 måneder, hvorefter implementeringen af Basel IV-kravene indledes i 2025 og vil være fuldt implementeret i 2030.

Dansk forslag vandt ikke gehør

Kommissionens forslag opererer med en global standard for, hvordan kreditinstitutter i EU skal beregne deres kapitalpolstring, det såkaldte outputgulv. Det bryder med det sunde princip, at kapitalpolstring og risiko følges ad og vil derfor begrænse institutternes mulighed for at beregne deres polstring på baggrund af de faktiske tab på deres udlån.

”Kommissionens udspil straffer lande som Danmark, der har lave tab på udlån. Vi har som alternativ løsning talt for en model, hvor outputgulvet kun anvendes på de kapital- og bufferkrav, som man globalt er blevet enige om, men holder europæiske kapitalbuffere ude af beregningen. På den måde ville solide danske boligejere og virksomheder undgå at blive behandlet som risikable. Den model har desværre ikke fundet vej i Kommissionens udspil”, siger Ulrik Nødgaard.

Seneste nyt