Menu luk

Brexit svækker Londons status som finanscenter

Tilbageslaget siden det britiske brud med EU har været beskedent, men den virkelige effekt kan først måles efter nogle år, siger analytikere. I fraværet af en særaftale med EU skærper London sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden.

7. dec 2021
8 min
Af Regner Hansen

Det er nye tider i Lombard Street-kvarteret i Londons middelaldercentrum og i erhvervsområdet Canary Wharf, der er skudt op siden 1990’erne mod øst. Bankers og andre finanshuses aktiviteter med afsæt fra disse lokaliteter har gjort London til et førende internationalt finanscenter. Men det britiske so long til de europæiske lande på kontinentet, der blev konfirmeret med den endelige afsked med EU ved nytår, har sået tvivl om denne status.

Kan The City, som finanscentret hedder i daglig tale, absorbere stødet og tilpasse sig de nye vilkår? Den finansielle sektor er den vigtigste sektor i London og en drivkraft for den britiske økonomi. Men finansielle tjenesteydelser glimrede ved at være stort set fraværende i aftalen fra december, der danner grundlag for samkvemmet mellem EU og et Storbritannien, der står uden for EU.

 Flere iagttagere siger, at nogle banker allerede efter overtallet af leave-krydser ved folkeafstemningen i 2016 begyndte at forberede sig på Brexit-betingelserne. Det stod tidligt klart, at EU næppe ville give den britiske finanssektor en begunstiget stilling.

 Andre banker ventes at skride til handling under indtryk af udviklingen videre frem.

10 procent i farezonen

Blandt dem, der har foretaget en vurdering af den samlede Brexit-effekt, er den finansielle tænketank New Financial.

New Financials overslag viser, at håndteringen af cirka 10 procent af de samlede værdier, som varetages af banker og andre finanshuse i London, er i fare for at blive flyttet ud af landet med henblik på håndtering dér.

 ”Vi har identificeret, at 900 milliarder pund (cirka 7.940 milliarder kroner), som før var i Storbritannien, enten er blevet flyttet til EU eller er ved at blive flyttet til EU”, siger William Wright, stifter og daglig leder af New Financial. Han tilføjer, at henved 450 finansvirksomheder har sendt opgaver over Kanalen, og det er formentlig lavt sat.

 ”The City har fået skrammer”, fastslår William Wright.

Han forklarer videre, at der findes flere væsentlige aktiviteter, som vil være formelt uberørt af Brexit, fordi de ikke er omfattet af EU-regulering. Det gælder først og fremmest handelen med fremmed valuta, hvor Storbritannien indtager en suveræn førsteplads i verden. Eksempelvis bliver der handlet med to en halv gange så mange dollars i Storbritannien som i USA.

Jobtab kan stige til 35.000

Også beskæftigelsen i finanssektoren er påvirket af Brexit, men tallet er indtil videre relativt lille.

 ”Vi vurderer tabet af job til 7.000-7.500. Det skal sættes i forhold til, at der er over en million ansatte i den finansielle sektor i Storbritannien”, siger Dominic Hook, som er national ansvarlig for de medlemmer af den store fagforening Unite the Union, der er beskæftiget med finans og jura.

New Financial sætter reduktionen af arbejdspladser i sektoren til op mod 10.000. En del af dem er flyttet til EU-lande.

”På længere sigt kan tallet nå op på 35.000, viser vores fremskrivning. Det vil svare til 10 procent af dem, der arbejder i banker og finanshuse i The City”, siger William Wright.

Ud over konsekvenserne for beskæftigelsen har der været fokus på følgerne af Brexit for international rekruttering. I øjeblikket er 19,5 procent af de ansatte i sektoren udlændinge. Langt hovedparten er fra EU-lande. Tallet stammer fra TheCityUK, en organisation, som repræsenterer britiskbaserede finansielle virksomheder.

”EU-borgere bliver betragtet som borgere fra tredjelande nu. Så der er kommet barrierer i form af øgede omkostninger og mere bureaukrati, selv om det britiske parlament har besluttet at opbløde kravene til arbejdstilladelse til højtuddannede udlændinge”, siger Jack Neill-Hall, talsmand for TheCityUK.

Aktiehandel til Amsterdam

Den mest åbenlyse forskydning i finansielle aktiviteter efter opsplitningen af EU og Storbritannien opstod, da Amsterdam fra januar og seks måneder frem overtog positionen fra London som den førende børs i Europa.

Amsterdams opstigning skyldes kravet om, at banker i EU, som vil købe europæiske aktier, foretager handlen på platforme i EU. Dermed er London gået glip af indtægter fra gebyrer, der er knyttet til transaktioner.

Men dette skifte i aktiehandel giver ikke anledning til varig bekymring hos TheCityUK. Talsmanden Jack Neill-Hall konstaterer, at aktiehandelen i Amsterdam ganske vist har en høj volumen, men værdien af transaktionerne er lav.

Mere uvist er den langsigtede tendens med hensyn til London som port til EU’s finansielle marked.

”Virksomheder, der er involveret i at markedsføre eller sælge ydelser til en kunde i EU, er nødt til at etablere sig fast i et EU-land for at komme uden om den forhindring, at Storbritannien står uden for medlemskredsen”, siger William Wright.

Omdrejningspunkt for clearing

Den største usikkerhedsfaktor med hensyn til Londons nære fremtid som finanscenter er ifølge iagttagerne, hvorvidt en midlertidig EU-undtagelse til britiske såkaldte clearinghouses forlænges.

Et clearinghouse er et mellemled mellem køber og sælger på det finansielle marked, der validerer og afslutter en transaktion og dermed sikrer, at både køber og sælger honorerer deres forpligtelser.

EU har åbnet for, at tre store britiske clearinghouses kan håndtere EU-baserede virksomheders handel med derivater i euro foreløbig frem til udgangen af juni næste år. Et derivat bliver ofte brugt som en forsikring, og det er en kontrakt baseret på et underliggende produkt, hvor gevinsten eller tabet afhænger af, hvad der sker med andre faktorer.

 Et af de tre clearinghouses, LCH Ltd., håndterer alene euroderivater for 654 milliarder euro (4.866 milliarder kroner) dagligt ifølge egne oplysninger.

  Jack Neill-Hall fra TheCityUK hælder til, at EU vil bøje sig.

 ”Clearing er en aktivitet, der giver mest mening i stor skala. Storbritannien har allerede en stor andel af det globale clearingmarked. Det skyldes blandt andet det juridiske grundlag i Storbritannien. Der er ikke samme oplagte mulighed i EU”, siger Jack Neill-Hall.

Solid platform på flere områder

EU har tildelt Storbritannien såkaldt ækvivalens – sidestilling – på et antal finansielle områder, som er nærmest ubetydelige. Samtidig er der kun en ringe tro på, at der kommer en generel særaftale mellem EU og Storbritannien om finansielle tjenesteydelser på et senere tidspunkt.

Læg hertil, at Londons internationale position er blevet svækket en smule de seneste 10-15 år. London rykkede i 2018 ned på andenpladsen på den London-baserede tænketank Z/Yen Groups rangliste over verdens førende finanscentre.

Alt sammen betyder det, at TheCityUK og andre talerør for den britiske finanssektor opfordrer til, at Storbritannien skærper sit fokus på finansielle aktiviteter i resten af verden.

De henviser til, at Storbritannien har en solid platform inden for valutahandel, clearing, forvaltning af værdipapirer, risikostyring og forsikring. Risikostyring og forsikring må forventes at tage til i omfang i en stadig mere risikofyldt verden.

”Den britiske regering kan forsøge at forhandle sig frem til bilaterale aftaler om finansielle aktiviteter og en ny generation af handelsaftaler, der også omfatter finansielle tjenesteydelser”, siger Jack Neill-Hall fra TheCityUK.

Regeringen er foreløbig ved at overveje en række aspekter af reguleringen af finanssektoren under indtryk af Brexit. Iagttagere øjner mulighed for tekniske ændringer, der kan understøtte britiske satsninger. Jack Neill-Hall påpeger, at Storbritannien er favoriseret af at kunne gennemføre regelændringer hurtigere end for eksempel EU, som skal gennem en fase med forhandlinger mellem de 26 medlemslande.

”Hvis London skal bevare sin internationale status, er det nødvendigt med mere vækst på vigtige internationale markeder – primært i Asien”, siger Jack Neill-Hall.

 Han fremhæver fra TheCityUK’s bud på en ny international strategi desuden fintech og bæredygtig finans som aktiviteter at satse yderligere på.

Afslutningen på begyndelsen

William Wright fra New Financial er skeptisk over for de anviste muligheder. Han hæfter sig ved, at London-baserede finansvirksomheder allerede er til stede rundtom i verden. Han minder om, at Storbritanniens finansielle aktiviteter i forhold til EU før 2021 var over 50 gange større end eksporten af finansielle ydelser til henholdsvis Kina og Indien.

Storbritannien står ganske vist stærkt inden for fintech, konstaterer William Wright, men vil være hæmmet af, at landet ikke længere er et springbræt til EU.

Og bæredygtig finans? Her er Storbritannien klart overgået af EU, som er global leder på området.

William Wright betegner det som fornuftigt at gøre sig overvejelser om fremtiden, men han opfordrer til at tage forslagene med et gran salt.

  ”Nok er skaderne som følge af Brexit hidtil beskedne, men de risikerer at blive forværret over tid. Der bliver mange bump på vejen. For at citere Winston Churchills berømte ord under Anden Verdenskrig, så er vi måske kun ved afslutningen på begyndelsen”, siger William Wright.

London som finanscenter

Finansielle tjenesteydelser bidrog med 132 milliarder pund (1.164 milliarder kroner) til den britiske økonomi i 2019. Det viser den seneste årsopgørelse. Opgørelsen ligger før Covid-19 og Storbritanniens udtrædelse af EU. Det svarer til 6,9 procent af den samlede britiske produktion af varer og tjenesteydelser i det pågældende år.

Den finansielle sektor er den største enkelte økonomiske sektor i London, og London stod for halvdelen af finansielle tjenesteydelsers nationale bidrag i 2019.

Der var 1,1 millioner job i den finansielle sektor i Storbritannien i første kvartal 2020. Det svarer til 3,2 procent af alle arbejdspladser i Storbritannien.

Den britiske eksport af finansielle tjenesteydelser gav en nettoindkomst på 41 milliarder pund (362 milliarder kroner) i 2019.

40 procent af eksporten af finansielle tjenesteydelser gik til EU. Den næststørste partner er USA.

Storbritannien er hjemsted for 43 procent af omsætningen af fremmed valuta i verden.

Storbritannien er, når det gælder forvaltning af kapital, kun overgået af USA. De samlede forvaltede værdier i Storbritannien var på 9.900 milliarder pund (87.300 milliarder kroner) i 2019.

(Kilder: House of Commons Library og TheCityUK)