Bigtech indtager finansverdenen

Først betalingstjenester. Så kredit. Nu indlånskonti. Og – måske – også snart investeringsprodukter.

De amerikanske techgiganter Google, Apple, Facebook og Amazon styrer direkte ind på bankernes jagtmarker i deres tilsyneladende umættelige forsøg på at udvide forretningen.

Ifølge eksperter ikke kun for at tjene penge på disse nye forretningsområder, men lige så meget for at høste endnu flere oplysninger om forbrugere, konkurrenter og samarbejdspartnere.

Alle medlemmer af det såkaldte GAFA-firkløver har således kastet sig over mere eller mindre eksotiske betalingstjenester, som de er i fuld gang med at teste i udvalgte dele af verden fra Indien i øst og Brasilien i syd til hjemmemarkedet i USA. Inden de skal udbredes til resten af planeten forstås.

Mest populære mobilbetalingsløsning

Kun techgiganterne selv ved, hvor mange penge der allerede strømmer gennem deres betalingsløsninger, eller hvor stort overskud de genererer. Men en af de mest lukrative er Apple Pay, der på få år er blevet den mest populære betalingsløsning på mobiltelefoner i USA og Europa.

Ifølge kapitalfonden Loup Ventures bruges den i dag af en halv milliard mennesker globalt. Og der er plads til vokseværk, for der findes rundt regnet dobbelt så mange iPhone-ejere.

Konsulentfirmaet Bernstein spår således, at en ud af ti kreditkorttransaktioner i 2025 vil blive foretaget gennem Apple Pay – endda en vurdering, foretaget før coronapandemien satte turbo på kontaktløs betaling. 

Og hver gang det sprøde ”pling” lyder på din iPhone hos bageren eller i supermarkedet, klinger det i kassen hos Apple, fordi Apple Pay sikrer sig en del af transaktionsgebyret.

Apple Pay er med andre ord blevet en pengemaskine, der ifølge analytikere i fremtiden kan overgå indtjeningen fra de kommissioner, techgiganten får fra salget af apps i App Store.

Tjener på transaktionsgebyrer

Konkurrenterne er lige i hælene. Først og fremmest Google Pay, et lignende koncept, der har over 150 millioner månedlige brugere, men endnu ikke har fået vind i sejlene i Europa.

Facebook er i gang med at udvikle flere betalingstjenester, herunder en kryptovaluta kaldet Diem. I slutningen af 2019 kom Facebook Pay, der med tiden skal gøre det muligt at sende penge på tværs af Facebook-gruppens tjenester Facebook, Messenger, WhatsApp og Instagram. Og til betaling på Facebook Marketplace.

Det store gennembrud kom i november, hvor man fik tilladelse fra myndighederne i Indien til at lancere WhatsApp Pay til landets 400 millioner brugere af WhatsApp. Mens det er gratis at sende penge mellem private indere, vil forretninger, der modtager betaling via WhatsApp Pay, skulle betale et transaktionsgebyr på fire procent.

WhatsApp Pay forsøger også at etablere sig i Brasilien, Mexico og Indonesien.

Giver kredit og åbner bankkonti

Men techgiganterne gør sig også i kredit. Både Amazon og Apple udsteder klassiske betalingskort, der genererer transaktionsgebyrer – og renteindtægter, hvis der er tale om kreditkort.

Desuden formidler Amazon som noget helt særligt lån til udvalgte små og mellemstore virksomheder, der sælger deres varer direkte på Amazons platform.

Google har som Facebook endnu ikke præsenteret sit eget betalingskort, men ifølge onlinemediet TechCrunch arbejdes der på sagen.

Til gengæld bliver søgemaskinen formentlig den første i firkløveret, der tilbyder bankkonti.

Fænomenet, der oprindelig var sat til lancering i begyndelsen af 2021, er døbt Google Plex eller Plex by Google Pay, for selvom man i praksis opretter og administrerer kontoen gennem betalingsappen Google Pay, åbner man teknisk kontoen i en af de i skrivende stund 11 partnerbanker, der altså står for kundeverificering og risikohåndtering og sidder med det juridiske ansvar.

Google scorer dermed formidlingsgebyrer som mægler, for koncernen har ikke nogen banklicens. Og angiveligt ingen planer om at få det.
“Google har ingen interesse i nogen sinde at blive til en bank", bedyrer Felix Lin, Googles såkaldte Vice President of payment ecosystems, i et interview med nichemediet The Financial Brand.

Frygter at blive underleverandør

I Finans Danmark frygter administrerende direktør Ulrik Nødgaard ikke, at de amerikanske techgiganter bliver til egentlige banker med egen banklicens.

"Nej, det ser jeg ikke for mig. Det vil være et gigantisk kulturchok for de virksomheder at komme ind i den verden med detailtilsyn og alle de regler, vi har. Så det tror jeg, de vil gå endog rigtig langt for at undgå", fortæller chefen for de danske bankers lobbyorganisation. 

Alligevel er der bekymring i den europæiske bankforening EBF, hvor kollegerne har bedt danskeren se på modtræk til techgiganterne.

"Det ultimative skrækscenarie er et, hvor de her platforme bliver formidlere af finansielle servicer, hvor banker bliver sådan en slags underleverandører til platformene, som har kundekontakten. Det er ikke vores forventning, at det er der, vi ender, men det er den bekymring, der er". 

Frygter I techgiganterne mere end neobanker som Lunar, N26 og Revolut?

"Jeg er helt sikker på, at der er en markedsandel for det, du kalder neobanker, men det er nok svært at se, at hele sektoren bliver rystet i sin grundvold der. Der er neobanker, som udfordrer de etablerede spillere, men vi ser ikke dem som mulige fundamentale game changere. Men med de muskler, bigtech nu engang har, så kan man ikke skråsikkert afvise, at de går hen og bliver game changere. Det vil være hovmod", siger Ulrik Nødgaard.

Bankchef er ”pissehamrende bange”

De muskler, Finans Danmarks direktør henviser til, består først og fremmest af ekstremt dybe lommer og adgang til milliarder af brugere. På listen over verdens ti mest værdifulde børsnoterede selskaber finder man i dag kun tre, der ikke er techgiganter.

Først på plads nummer 15 finder man i skrivende stund en bank, nemlig amerikanske JPMorgan Chase. Og kun fire pladser længere nede ad listen kommer betalingstjenesten PayPal, der ligesom en stribe andre fintechselskaber har oplevet markedsværdien skyde voldsomt til vejrs det seneste år.

"Det skal vi absolut være pissehamrende bange for", sagde JPMorgans topchef, Jamie Dimon, i januar. Navnlig på markedet for betalingsydelser, tilføjede Jamie Dimon, “kommer der til at blive meget hård konkurrence over de kommende ti år. Men jeg forventer at vinde, må Gud hjælpe mig".

Kopierer kinesiske Alipay

"Der er en meget stor bevægelse i gang, der restrukturerer det finansielle system. Om 10-20 år vil alt være forandret", forudser også Julien Maldonato, partner i Deloitte med speciale i finansindustrien i konsulentvirksomhedens franske afdeling, der har rådgivet store dele af den franske banksektor.

Julien Maldonato er ikke i tvivl om, at bankerne går en hård tid i møde, fordi GAFA er i gang med at kopiere Ant Group – den finansielle arm af Alibaba, Kinas svar på Amazon, der begyndte som betalingstjenesten Alipay.

"I begyndelsen knyttede man blot sit bankkort fra sin traditionelle kinesiske bank til Alipay. Men for at gøre tingene hurtigere for brugerne tilbød man at åbne lønkonto, og bagefter tilbød man   opsparingskonto", opsummerer Julien Maldonato.

I dag forvalter Ant Group verdens største såkaldte money market fund, en slags likvid opsparingsfond, som knap 600 millioner af Alipays brugere – én ud af tre kinesere – har skudt penge i.

Bankkonsulenten forudser, at især Amazon vil gøre som Google og åbne bankkonti i samarbejde med partnerbanker. "De vil gerne blive din indlånskonto, så lønnen går direkte ind på din Amazon-konto. Når man har en lønkonto, vil der være en positiv saldo, der kan spares op. Og når man ser, at der er penge, der sover, vil det være nemt at tilbyde at investere dem", lyder ræsonnementet.

Konfrontation eller samarbejde?

Ifølge folk som Julien Maldonato oplever vi med andre ord bare begyndelsen på techgiganternes forsøg på at gøre bankerne til underleverandører i deres globale finansielle udviklingsstrategi.

Spørgsmålet er så, om det vil være at lukke ulven ind i fåreflokken for danske banker at samarbejde med for eksempel Google Plex, hvis og når det kommer til Europa?

"Det synes jeg ikke, man kan konkludere. Det er en kommerciel beslutning, som hver bank skal tage. Udviklingen med fintech har bragt os et godt sted hen, hvor man får det bedste fra alle verdener", lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Men er techgiganterne bankernes konkurrenter eller potentielle samarbejdspartnere?

"For seks-syv år siden var der en udbredt opfattelse af, at fintech var det store nye dyr, der kunne komme ind og udkonkurrere de tunge, gamle banker. Det, der er sket, er, at vi i meget høj grad er endt i en samarbejdsrelation, hvor mange af fintech'erne leverer løsninger ind til bankerne, som de med deres adgang til kunderne og deres kapital kan gøre brug af", svarer Ulrik Nødgaard, men erkender i samme åndedrag igen, at techgiganterne har "muskler af en helt anden dimension". 

Ser Amazon som trussel

I Finansforbundet ser næstformand Michael Budolfsen navnlig Amazon som en stor trussel, ikke bare for bankerne, men også samfundet mere bredt.

I modsætning til bankerne undslår e-handelsgiganten – der for nylig åbnede i Sverige som første stop i Norden – sig i stor stil for at betale skat og mistænkes for at spionere mod fagforeningsmedarbejdere. Og så er e-handelsgiganten notorisk kendt for at køre med underskud på forretningsområder for at opnå dominans på et marked. Et hul, som man bagefter lukker med overskuddet fra cloudløsninger, man sælger til virksomheder, herunder bankerne.

"Der hvor de tjener mange penge, er på cloudløsninger. Det betyder også, at når de går ind i betalingssystemer, så er det fuldstændig ligegyldigt, om de tjener penge på det, hvis de kan tilbyde sælger og køber en smidig betalingsløsning. For det, de tjener penge på, er at få flere købere og sælgere til deres platform. På den måde er de en trussel for både finansvirksomheder og betalingsvirksomheder, men også for it-virksomheder og handelsvirksomheder", siger Michael Budolfsen, der også er formand for Nordic Financial Unions og UNI Europa Finance.

Formidler én procent af private lån

I Finans Danmark slår man indtil videre koldt vand i blodet.

"Det er da relevant at se på, hvad der er sket i USA, og hvad der kan komme over Atlanten. Men selv hvis man ser på sådan noget som kreditformidling, så er det mig bekendt kun Amazon, der gør sig i det i større grad. Og hvis man lægger fintech og bigtech sammen, så står de i dag for én procent af kreditformidlingen til private i USA. Så det er meget beskedent".

Julien Maldonato er væsentlig mere pessimistisk på bankernes vegne.

"Man troede ikke, Google ville blive dominerende. Google blev dominerende. Man troede ikke, Facebook ville blive dominerende. Facebook blev dominerende. Hver gang ville man ikke tro, at en dominans er mulig, men det er sket hver gang", siger Deloitte-partneren.
Han hæfter sig ved, at techgiganterne har et glimrende udgangspunkt for deres næste felttog, fordi de er kommet endnu mere ind i vores liv med virtuelle assistenter som Google Home eller Apple CarPlay.

"Europæerne er fanget på deres platforme. De er afhængige af deres platforme. Det virker som science fiction at tro, at de ikke også tager finansverdenen, i det mindste mæglingen. De kommer til at bliver mæglerne inden for finansielle ydelser. Det virker på mig som skæbnebestemt eller tæt på 100 procent sikkert".