Menu luk

Arbejdet bliver bedre og sjovere

Der bliver noget at se til for at skabe gode arbejdsrammer efter corona, men meget nyt og godt vil pible frem, lød et af de glade budskaber på BFA’s virtuelle konference om arbejdsmiljø forleden.

11. maj 2021
4 min

”Jeg tror virkelig på, at vi kan få bedre, sundere, mere bæredygtig og sjovere arbejdspladser efter corona”.

Et synspunkt, der blev underbygget af en stribe data og tendenser, da Gitte Andersen forleden holdt oplæg på den virtuelle konference om Kontorarbejdets Arbejdsmiljø, der var arrangere af BFA, Branchefællesskab for arbejdsmiljø for handel, finans og kontor. .

Hun er global leder af Workplace management & Design Signal, ISS, og oplever i den rolle, at der i øjeblikket alle steder er gang i overvejelser om, hvordan arbejdspladser bedst muligt møder den nye virkelighed efter coronaen.

En virkelighed, der helt sikkert vil byde på mere hjemmearbejde, slog hun fast, men også en virkelighed, hvor flertallet har et behov for at møde fysisk ind på arbejde mindst en dag om ugen. Blandt andet fordi tre ud af fire savner social interaktion, når de har været væk fra kontoret i en længere periode.

”Når færre skal være på arbejde på en gang, har den enkelte arbejdsplads brug for færre kvadratmeter. Både fordi der ikke er grund til at have så meget plads, og også fordi man gerne vil være sikker på at finde fællesskabet, når man kommer ind på arbejdspladsen, og ikke bare en masse tomme skriveborde”.

Behov for færre kvadratmeter indebærer, at arbejdspladsen bruger mindre energi og bliver mere bæredygtig. Det er en indlysende gevinst, for det er ifølge Gitte Andersen blevet ’socialt uacceptabelt’ ikke at have en plan for bæredygtighed, som færre kvadratmeter kan spille ind i.

De mindre lokaler vil også blive lejet for kortere perioder, så virksomheder hurtigere vil kunne omstille sig, hvis der kommer en ny pandemi, forudser hun.

Skræddersyet arbejdsplads

Mere hjemmearbejde, mindre arbejdspladser, plus nye virtuelle mødeformer og lokale ’møde-hubs’, hvor al teknologi er tilgængelig, i modsætning til på hjemmekontoret. Det er kun nogle få af de omvæltninger, kontorarbejdspladsen står overfor:

”I stedet for one size fits all vil vi få arbejdspladser, der i langt højere grad er tilpasset individet. Hvor vi i min generation deler livet op i faser med uddannelse, arbejdsliv og pension, vil det hele også bliver mere flydende og som det passer den enkelte”, sagde hun på konferencen.

Den generation, der er på vej ind i arbejdslivet, vil i endnu højere grad end hidtil forudset, blive projektansatte og have tilknytning til mange forskellige arbejdspladser i løbet af livet, sagde hun.

Klare mål trækker

Samtidig vil der være skærpede krav til arbejdspladserne om at have klart definerede mål, for medarbejderne vil føle sig tiltrukket af virksomheder, der på en eller anden facon bidrager med noget godt i verden.

Det hænger sammen med, at medarbejderne vil bringe hele deres jeg i spil i arbejdet.  

Til gengæld forventes det så også, at arbejdsgiverne forholder sig til hele pakken. Også lavpraktisk, med tilbud om mere individuelle løsninger i kantinen, eller for den sags skyld tilbud om forskellige former for fysiske aktiviteter i arbejdspladsregi, som yoga, timer med egen fitness instruktør, løbehold eller noget helt fjerde.

Selv om det kan lyde forførende for mange, vil der også være en del, der ikke umiddelbart har lyst til så omfattende ændringer i deres arbejdsliv. Især har kedelige statistikker her under coronaen også vist, at det bestemt ikke er lykken for alle at arbejde hjemme, påpegede Gitte Andersen. Der kan være et markant behov for at komme hjemmefra i det daglige af mange forskellige årsager, men også af tunge som alkoholisme eller vold i hjemmet.

Der er i det hele taget meget at tage højde for i omstillingen til den nye virkelighed efter coronaen – også at noget lignende kan ramme os igen.

”Alle er i gang med at diskutere det her, meget er undervejs. Men det kommer ikke lige til at ske i morgen, det vil ske gradvist”.

Tænk ændringer igennem

Konferencen varede hele dagen og bød blandt andet også på tre forskellige workshops. En af dem stod Signe Bjørg Lyck for, og den handlede netop om at indføre ændringer i hverdagen – små ændringer, som kan have stor betydning.

Hun er projektleder for Future Work Lab, et samarbejde mellem finanssektorens parter og Velliv Foreningen, der med eksperters hjælp eksperimenterer med, hvordan den mentale sundhed styrkes i fremtidens digitale arbejdsliv.

Hun fortalte om, hvordan man lige nu arbejder med tilhørsforholdet til arbejdspladsen i Nordea, hvor medarbejdere bliver bedt om at gå ture sammen to og to en halv time hver uge, tage et foto og lægge det op på teamsiden.

”Det kan lyde ret basic, og det er det også”, sagde hun. Alligevel kræver det struktur og omhyggeligt forarbejde at få sådan en lille ændring til at fungere. Det er vigtigt at tale med repræsentanter for dem, der skal deltage forinden, holde brainstorm og teste, i stedet for at konkludere på formodninger og føre det ud i livet uden yderligere overvejelse.

Derfor introducerede hun deltagerne for procesmodellen Dobbelt Diamond, som de fik et lynkursus i og herefter fik lov at afprøve på egne ideer i grupper.

”Jeg bruger selv modellen. Ikke fordi det lyder fancy, men fordi den virker. I får involvering og bedre løsninger, hvis I følger den og bruger den smule ekstra tid, det tager”, lovede hun deltagerne - hvoraf en del formentlig kan få brug for en sådan model med de mange ændringer, der varmes op til i de kommende år.

Seneste nyt