Afvisning af Jyske Bank-kronprins er kritisabel

Fra 2012-2018 var Lars Stensgaard Mørch ansat i Danske Banks koncerndirektion, hvor han i en årrække var direkte ansvarlig for bankens estiske afdeling, der var centrum for hvidvask. I 2019 blev han sammen med en række tidligere chefer i Danske Bank sigtet af SØIK (Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) for brud på hvidvaskloven.

I april 2021 blev sigtelsen frafaldet. Jyske Bank, som på det tidspunkt havde ansat Lars Mørch som konsulent, anmodede Finanstilsynet om en fit & proper-godkendelse af Lars Mørch, så han kunne indtræde i koncerndirektionen. Men i sidste uge kom det frem, at Finanstilsynet afviste at godkende ham ud fra de fit & proper-regler, der blev indført i 2018.
Afgørelsen, der som udgangspunkt ikke har nogen fast varighed, om som bygger på en konkret skønsmæssig vurdering, er blevet kritiseret fra flere sider.
Finansforbundets formand Kent Petersen finder også afvisningen kritisabel.

” Når tilsynets afgørelse baserer sig på subjektive skøn, som den gør i tilfældet med Lars Mørch, uden at det fremstår særligt tydeligt, hvad der konkret ligger til grund, og hvad tidsperspektivet er, er manden de facto blevet dømt eller brændemærket, eller hvad man nu vælger at kalde det”, siger Kent Petersen.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan også underkendes

”Det bekymrer mig, når det subjektive skøn får lov at fylde så meget på bekostning af objektive kriterier. Det er jo de samme regler, der gælder for bestyrelsesmedlemmer – også de medarbejdervalgte”, tilføjer han.

Juraprofessor Linda Nielsen kritiserer de nuværende fit & proper-regler, fordi der er tale om meget skønsmæssige regler.

”Hæderlighed er elastik i metermål, så det er svært at kende grænserne. I denne sag er det knyttet op på et ledelsesansvar, som er meget uklart, og hvor kravene til at tage tilstrækkelige initiativer også er vanskelige at afgrænse”, siger Linda Nielsen til Berlingske Business.

Meget få er fuldstændig fejlfri

I 2018 vendte Finanstilsynet tomlen ned for, at Jacob Aarup-Andersen kunne blive topchef i Danske Bank. I dag er han så topchef i servicevirksomheden ISS, der tæller over 500.000 ansatte.
Omvendt godkendte Finanstilsynet i 2019 – efter mange måneders ventetid - at Tonny Thierry Andersen var fit and proper til at indtræde i Nykredits koncerndirektion. Det skete på trods af, at han forinden var blandt de ansvarlige for Danske Banks Flexinvest Fri-skandale, hvor banken solgte et investeringsprodukt, selv om man var bekendt med, at kunder ville tabe penge på produktet.

” Det er dybt problematisk, hvis vi ender der, hvor man skal have levet et fuldstændig fejlfrit liv for at kunne siges være egnet til at tage ledelsesansvar i toppen af finanssektoren. Det er der formentlig ikke mange, der kan leve op til”, siger Kent Petersen.