Menu luk

Vi skal debattere alternativer til kontanter

Corona har pustet nyt liv i debatten om kontanternes fremtid. Den er der brug for at tage, mener Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen, der opfordrer til at komme bredt rundt om væsentlige dilemmaer ved et samfund med eller uden kontanter.

18. aug. 2020
3 min

Coronakrisen har pustet nyt liv til argumenterne for en afskaffelse af kontanterne, idet pengesedler og mønter i omløb skifter hænder og derfor potentielt kan rumme en smittefare.


”At kontanter jo i helt bogstavelig forstand kan være beskidte, er jo velkendt for os i sektoren, men perspektivet har på flere måde fået nyt liv ifm. med Corona. Det er i høj grad et af mange relevante elementer i diskussionen om kontakternes fremtid, og den er det tid til at tage fat på, for den er ikke ukompliceret. Og det er nødvendigt, at man politisk og samfundsmæssigt går aktivt ind i debatten, for der kører naturligvis en udvikling afsted på den digitale front, som er nødt til at interessere sig for. Derfor skal vi tage den hele vejen rundt”, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.



Godt for sundheden og kriminaliteten?

Det kan være en sundhedsmæssig fordel for samfundet at udfase kontanter, hvis pengesedler og mønter er smittespredere af for eksempel Covid19-virus. Tilsvarende er der naturligvis også kriminalitetsaspektet, påpeger Steen Lund Olsen.


”Det er et relevant spørgsmål, om vi f.eks. skal starte med at afskaffe 1000-kronesedlen herhjemme. Den er stadig i omløb, men ikke blandt ret mange borgere, og det er naturligvis relevant at se nærmere på, hvilken funktion sedlen egentlig har i dag”, mener Steen Lund Olsen.

Et argument imod at afskaffe kontanterne har længe været, at socialt udsatte borgere og ældre, som ikke benytter sig af elektroniske betalinger og kreditkort, ekskluderes.

”Udfasning af kontanter kræver digitale alternativer og det betyder også betalingsløsninger til udsatte borgere. Her findes en masse muligheder, som sektoren tilbyder i dag, men det kræver naturligvis tid at de bliver indarbejdet i daglig brug og finder deres liv i praksis, for den sociale dimension er enormt vigtig. Det kræver noget mere opmærksomhed på de løsninger, der findes – og naturligvis også på, om løsningerne er tilstrækkelige’, siger Steen Lund Olsen.

 

Overvågning af den enkeltes forbrug

En problemstilling ved at benytte digitale betalinger handler om dataetik.

”Elektroniske og digitale betalingsløsninger er både bekvemt, billigt og effektivt for danske forbrugere, og vi er rigtigt langt i Danmark også i et internationalt perspektiv. Men der er også dataetiske overvejelser, for i princippet efterlader digitale transaktioner jo også fodaftryk, som gør det nemt at overvåge individets forbrugsmønstre på et meget detaljeret niveau. Det kan være smart nok, hvis det kan mindske kriminalitet, men griber jo også ind i grundlæggende spørgsmål om frihed og overvågning. Fremtiden bliver jo mere digital, men derfor er netop etikken også et af de centrale elementer i den brede debat, det er på tide at tage om temaet”, siger Steen Lund Olsen.

Færre danskere bruger kontanter

Fra 2017 til 2019 er andelen af danskere, som ikke anvender kontanter fordoblet fra 17 til 34 procent. Særligt ældre mennesker mellem 70 og 79 år har taget andre betalingsformer til sig de seneste par år. Kun 22 procent af aldersgruppens betalinger var med kontanter i 2019 mod 40 procent i 2017, viser en undersøgelse fra Nationalbanken.

De færre betalinger med kontanter flugter fint med, at antallet af transaktioner med MobilePay er steget fra 231 millioner i 2017 til 331 millioner i 2019, og at det samlede beløb, der er overført via app’en på mobiltelefonerne er øget fra 65 milliarder kroner til 102, 6 milliarder kroner i perioden.

Seneste nyt