Menu luk

Sydeuropa i gældsrespirator

Nedlukning og hjælpepakker er ved at få offentlig gæld til at eksplodere i Sydeuropa i en sådan grad, at de risikerer at gå bankerot, den dag den Europæiske Centralbank beslutter sig for at hæve renten markant, advarer cheføkonomer.

25. maj 2020
5 min
Af Bjørn Willum, freelancejournalist

En kombination af nedlukning og enorme offentlige hjælpepakker får i disse uger og måneder den offentlige gæld til at skyde i vejret overalt i Europa.

Men i en stribe sydeuropæiske lande - der allerede inden krisen var stærkt forgældede - er situationen nu så slem, at de risikerer at gå statsbankerot, hvis og når den Europæiske Centralbank en dag føler sig nødsaget til at hæve renten markant.

Ifølge en konservativ prognose fra EU-Kommissionen vil en håndfuld sydeuropæiske landes offentlige gæld i år ende på den forkerte side af 100 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det gælder Grækenland (196 procent), Spanien (116 procent) og Portugal (132 procent), men også Frankrig (117 procent) og især Italien (159 procent).

En del af disse lande er dermed på vej mod en 'japansk situation', advarer flere cheføkonomer - en permanent tårnhøj offentlig gæld finansieret af landets centralbank, der sørger for, at staten ikke går bankerot gennem massive støtteopkøb af statsobligationer.

"Det sker allerede i Italien, og det vil ske endnu mere i Italien, men også i andre lande - med sikkerhed i Spanien og med sikkerhed i Portugal", fortæller tidligere cheføkonom i det italienske finansministerium Lorenzo Codogno til Nyhedsbrevet Finans.

Kort efter pandemiens begyndelse udvidede den Europæiske Centralbank (ECB) sit opkøbsprogram af både offentlige og private obligationer med 750 milliarder euro (5,6 billioner kroner) i resten af 2020. Penge som centralbanken i høj grad har brugt og bruger til at købe sydeuropæiske statsobligationer, hvilket betyder at landene fortsat kan låne penge til lave renter. I sidste uge lykkedes det eksempelvis Codognos tidligere kolleger i det italienske finansministerium at sælge fem-årige statsobligationer til en rente på kun 1,4 procent.

 

Sværd hængende overhovedet

Men eftersom der ikke er nogen tegn i sol og måne på, at landene for alvor vil kunne nedbringe deres offentlige gæld, vil truslen om en rentestigning hænge som et sværd over hovedet på eurozonen i rigtig mange år fremover. Bare ganske få procentpoints varig stigning i renten vil kunne vælte statsbudgetterne.

Og selvom den græske gæld, målt i forhold til landets bruttonationalprodukt, er EU's største - faktisk overgås den på verdensplan kun af Japan - er eurozonens store hovedpine i dag Italien, der i modsætning til de andre sydeuropæiske lande praktisk talt ikke har oplevet nogen vækst det seneste årti.

Eftersom et lands kapacitet til at servicere sin gæld måles i forhold til landets BNP er manglende vækst et kæmpe problem, påpeger Marco Bernardeschi, chief investment officer i formueforvalteren JCI Capital, der arbejder fra London og Milano. Han sammenligner overfor Nyhedsbrevet Finans italiensk økonomi med en patient i gældsrespirator, der holdes kunstigt i live af lave renter fra ECB.

"Når du er i coma, kan du blive holdt i live i 40 år af maskiner. Du kommer ikke til at dø. Sådan er det med Italien. Du kan lukke øjnene og fortsætte og fortsætte. Så hvis andre finansierer os, hvorfor ikke? Men hvis du ser på tallene, er det let at se, at du ikke er i stand til at vågne op igen. Medmindre du finder en slags medicin, vi ikke kender endnu. Det er som Covid-19, vi har ikke fundet vaccinen endnu".

Bernardeschi er med andre ord ikke et sekund i tvivl om, hvad der vil ske, hvis ECB trækker stikket til sit opkøbsprogram. 'Det er ikke bare sandsynligt, det er stensikkert, at Italien ville stå overfor de samme problemer som Grækenland i 2015. Det ville være en sikker bankerot, for Italien er klart ude af stand til at finansiere sig alene på markederne".

 

Frygt for euro-afstemning

Den gode nyhed for pressede sydeuropæiske økonomier er, at der i princippet ikke er nogen grund til, at ECB skulle finde på at hæve renten. I hvert fald ikke lige foreløbig.

Selv de seneste års negative udlånsrenter til bankerne har nemlig ikke ført til nævneværdig inflation i Europa. Men hvis og når priserne begynder at stige igen for alvor - eksempelvis i de dele af eurozonen der måtte komme hurtigere ud af krisen end Sydeuropa - vil centralbankchef Christine Lagarde komme under pres for at skrue op for renten for at dæmpe forbruget.

Et andet perspektiv, der bekymrer mange økonomer er, at den italienske folkestemning de seneste år  har vendt sig mod EU - og det er kun blevet værre under corona-epidemien, hvor de engang så EU-begejstrede italienere har følt sig ladt i stikken.

Lederen af det højrepopulistiske parti Lega, tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, har endda tidligere leget med tanken om at udskrive en folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen. Og ifølge en meningsmåling foretaget af en britisk konsulentvirksomhed i midten af marts sagde 35 procent af italienerne, at de i så fald ville stemme for at forlade EU.

Hvilket ifølge alle økonomer, Nyhedsbrevet Finans har konsulteret, vil være en katastrofe for italiensk økonomi, fordi ECB dermed automatisk vil skulle stoppe sine støtteopkøb af italienske statsobligationer.

 

Foretrak dyrere lån

Alligevel frygter den nuværende regering folkestemningen så meget, at man i sidste uge afviste at låne penge fra EU's såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme - der ellers tilbød Italien et ti-årigt lån til kun 0,1 procent.

I stedet valgt man som nævnt at sælge nye femårige stabsobligationer til 1,4 procent. En ekstraregning til de italienske skatteydere på 12 milliarder kroner ifølge nyhedsbureauets Bloombergs beregninger.

Årsagen var, at højrepopulisterne har overbevist deres landsmænd om, at Italien ville overgive kontrollen med statsfinanserne til EU-partnerne, hvis man takkede ja til lånet fra stabilitetsmekanismen. Lige meget hjalp det, at finansminister Roberto Gualtieri insisterede på, at der praktisk talt ikke fulgte andre betingelser med lånetilbuddet, end at pengene skulle bruges på sundhedsudgifter.

"Der er en mulighed for, at den nuværende regering kan komme i problemer og miste sit flertal", siger finansministeriet tidligere cheføkonom Lorenzo Codogno, der i dag er tilknyttet London School of Economics og desuden har eget konsulentfirma.

"Ved et nyt valg kunne Salvini formentlig blive premierminister med en eller andet form for flertal. Hans politik i øjeblikket er ikke en 'exit', men man ved aldrig. Hvis Salvini kommer tilbage til magten og befinder sig i en meget vanskelig situation, kan han muligvis opfordre til et 'Italexit'".

Læs også artiklen 'Denne gang er grækerne ikke så bekymrede' her.