Sælg i maj og gå din vej

Det amerikanske aktiemarked satte ny rekord 19. februar men mistede derefter over en tredjedel af sin værdi i et tempo, der aldrig før er set i aktiekrakkenes greatest hits. Men baggrunden er jo også slem - vi er på vej ind i en økonomisk nedtur ikke set siden 30'erne, lyder det i prognoser fra finanshuse, organisationer og tænketanke.

Den foreløbige bund blev nået i marts, men i løbet af april kom markedet ret langt op igen og havde i starten af maj indhentet halvdelen af det tabte for det amerikanske markeds vedkommende, mens det danske hovedmarked med tungtvejende defensive aktier havde hentet lidt mere. Kan det virkelig holde?

Det ville være mærkeligt, om vi allerede har set bunden. Ganske vist er centralbankerne nu med på at sætte nye rekorder i pengetrykning og støtteopkøb af obligationer og andre tricks, mens der er sat statslige hjælpepakker i gang i hidtil uset skala.

Men det redder ikke alt - krisen trækker dybe spor i samfundsøkonomier og erhvervsliv. 1,6 milliarder mennesker - næsten halvdelen af den globale arbejdsstyrke - er i fare for at miste deres levevej på grund af coronanedlukningen, advarer International Labor Organisation. Mange job kommer ikke tilbage, forsyningskæder ændres, outsourcing bliver til hjemflagning af produktion og services men ikke arbejdspladser, for jobbene overtages af robotter, kunstig intelligens og automatiseringsteknologi.

Så hvad skal man stille op med den del af opsparingen, der står i aktier? Skal man trække sig ud nu? Måske skulle man skele til Warren Buffett, verdens mest succesfulde aktieinvestor, som lige nu har en rekordstor andel af sin portefølje i kontanter. Han kan ikke gennemskue moradset af dominoeffekter, konkurser og virusmatematik og vælger at stå på sidelinjen.

Kom tilbage i vinterhalvåret

Måske er det en god idé. Særligt nu, hvor vi er gået ind i sommerhalvåret. Historisk set har det været smart at trække sig fra aktiemarkedet i sommerhalvåret (maj-oktober) og komme tilbage igen i vinterhalvåret (november-april).

Sell in May and go away, come back again on St. Leger's Day (midt-september), lyder et britisk ordsprog til investorerne, mens det i den amerikanske version kaldes The Halloween Indicator. Historien om at sælge i maj og holde sig væk indtil et godt stykke ind i efteråret opstod helt tilbage i 1700-tallet i England. De rige købmænd, bankfolk og aristokrater flyttede ud af London til deres godser og slotte i sommerhalvåret, og der blev ikke handlet så meget med aktier. Det førte til ofte til svage perioder afkastmæssigt.

Siden har et hav af analyser af aktiemarkederne i nyere tid vist, at vinterhalvåret stadig giver bedre afkast end sommerhalvåret. Der er ikke rigtigt nogle gode forklaringer på, hvorfor det er sådan. Det er velkendt, at markedet bliver mere tyndt om sommeren på den nordlige halvkugle, fordi folk holder ferie, men hvorfor det strækker sig over så lang tid, er mere uklart.

Bedre afkast i vinterhalvåret

DWS Group, en tysk kapitalforvalter, har undersøgt fænomenet i det tyske DAX-indeks. Det fremgår tydeligt, at de gode afkast findes i vinterhalvåret.
Ifølge denne analyse kan man klappe hesten og vente med at sælge til udgangen af juli - og man skal ikke vente til november med at gå ind igen. Oktober ser ganske god ud, selv om det måske ligger i baghovedet hos nogen, at tre store krak - 1907, 1929 og 1987 - er forekommet i oktober.

Professor Ben Jacobsen på Holland på TIAS School for Business and Society, er blandt de forskere, der har lavet de mest omfattende analyser af fænomenet. Blandt andet har han undersøgt det britiske marked over 317 år og kunne konstatere, at vinterhalvåret konsekvent gav højere afkast end sommerhalvåret. En Sell in May-strategi slog f.eks. markedet i over 80 pct. af tiden med fem års tidshorisonter. Sammen med andre forskere har han lavet analyser af mange andre markeder og konkluderer, at det er et fænomen, der findes over hele verden - mest udpræget i Europa, Nordamerika og Asien.

Nogle hævder, at de tider er forbi, hvor Sell in May-effekten virker. At markederne i en digital verden, hvor algoritmer forudsiger alting undtagen corona-pandemier, er så lynende effektive, at det ikke kan lade sig gøre for sådanne anomalier at eksistere. Men analysen af DAX-indekset tyder på, at der stadig er noget om det, og det samme gør en britisk og en amerikansk undersøgelse af S&P 500.

To forskere på London på Systemic Risk Centre på The London School of Economics and Political Science offentliggjorde i januar 2020 en interessant analyse af S&P 500 i perioden 1993-2019. Forskerne konkluderer, at der er en statistisk signifikant forskel på sommer og vinter. Strategien med at gå kontant om sommeren og lang om vinteren via futures på aktieindeks giver et afkast 1,5 gange så stort som afkastet for en køb-og-behold strategi i S&P 500 og dobbelt så meget som Russell 2000 i perioden 1993-2019.

Det amerikanske finanshus CFRA har set på S&P 500 siden 1945 og undersøgt, hvilke 6 mdr. perioder, der har givet det bedste afkast. Det dårligste afkast er maj-okt. Og det bedste er nov.-april. Altså en observation, der understøtter Sell in May-strategien.

CFRA argumenterer imidlertid, at i stedet for at trække sig helt ud om sommeren, så bør man ligge defensivt om sommeren og mere cyklisk igen til vinter. Så rotér i maj og gør det samme i november. I begge tilfælde giver det et markant højere afkast end benchmark i samme periode.

Så hvad er konklusionen? Som altid har historik begrænset information i sig, for der er altid noget, der er anderledes. Men analyserne tyder unægtelig på, at der er noget om Sell in May. Og med udsigt til et væld af dårlige nøgletal i de kommende måneder og spekulationer i 2. bølge af virussen, så er det måske ikke et dårligt tidspunkt at træde ud på sidelinjen eller i det mindste ind i defensive aktier, hvis man ikke allerede er der.