Menu luk

Nu skal sektoren vise sit værd

Bankerne er en del af løsningen til, at samfundet kommer så helskindet som muligt gennem den økonomiske krise i kølvandet på coronaepidemien. Men bliver krisen langvarig, vil den finansielle sektor også kunne komme i problemer.

1. jun 2020
8 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

Ti år efter finanskrisens start sagde chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, at der kan komme en ny krise, men ”typisk kommer kriserne aldrig derfra, hvor vi forventer det”.

Som lyn fra en klar himmel er vores verden i løbet af kun to måneder blevet ramt af Covid-19, som startede blandt nogle mennesker på et marked i en fjern provins i Kina og nu ikke bare truer hele den globale økonomi, men udgør en konkret trussel mod den enkeltes liv. En smitsom virus er til at forstå.

Vi ved ikke, hvordan pandemien ender. Men vi ved så meget, at vi bliver fattigere. Globalt er verdensøkonomien allerede i minus. ”Vi er nu i recession, og det er langt værre end under den globale finanskrise”, sagde den nye direktør for IMF i april.

Allerede en måned inde i den danske nedlukning meldte Nationalbanken ud, at Danmark i værste fald står til et fald i bruttonationalproduktet på op til ti procent i 2020. Sker det, vil det kunne bringe selv store banker i kapitalproblemer.

En gruppe økonomer har analyseret de økonomiske konsekvenser. De chok, som i disse måneder rammer dansk økonomi, kan betyde et tab i bruttonationalproduktet, der svarer til ”en til to finanskriser”, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen.

Også en af landets førende bankeksperter, Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS), er bekymret:
”Hvis den økonomiske krise trækker ud, er der risiko for, at selv systemisk vigtige banker kan få kapitalproblemer”.

Hvis kreditten tørrer ud

Finanskrisen i 2008 lærte os, at uregulerede finansmarkeder er farlige, og at de finanspolitiske reaktioner i næsten alle lande var for små og for langsomme. Og coronakrisen understreger, at staten er nødt til at spille en mere central rolle i økonomien.

Derfor har regeringen sammen med Folketingets partier imponerende hurtigt konstrueret hjælpepakker på trecifrede milliardbeløb, der skal bruges til at hjælpe virksomheder og ansatte gennem krisen, så vi undgår en egentlig økonomisk nedsmeltning. Det sker, hvis likviditeten i erhvervslivet i de næste måneder tørrer ud.

Foreløbig er der dog ingen mangel på kredit. Den finansielle sektor har gennem Finans Danmark aftalt med regeringen, at sektoren vil formidle lån og kreditter til sunde virksomheder og privatkunder.

Det gør det jo også tydeligt, hvordan den finansielle sektor er med til at få samfundsøkonomien til at køre, siger cheføkonom i Finans Danmark Niels Arne Dam og tilføjer:

”Det tager bankerne på sig som en naturlig del af deres samfundsansvar”.

Bankerne er i arbejdstøjet

I medierne har der uden dokumentation været kritik af de danske banker for ikke at hjælpe kunderne tilstrækkeligt. Allerede i april kom Finans Danmark med en analyse, der viste, at 98 procent af de erhvervskunder, som har bedt om økonomisk hjælp, har fået det bevilget. Analysen er baseret på indberetninger fra fire store banker, det vil sige Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Nykredit Bank og Spar Nord.

Bankerne er altså i arbejdstøjet og taler løsninger med de danske virksomheder.

”Samtidig er det bankernes ansvar ikke at strække sig så langt, at den økonomiske krise også udvikler sig til en finansiel krise”, siger Niels Arne Dam og tilføjer, at hvis en økonomisk krise kører længe nok, vil det også sætte den finansielle sektor under pres, uanset at den danske finansielle sektor er rigtig godt polstret.

Både ophævelsen af den kontracykliske kapitalbuffer og statens nye garantiordninger giver bankerne mulighed for at hjælpe flere virksomheder med nye lån til lavere renter, end det ellers havde været muligt.

Der vil være mange virksomheder, som vil gå ned under coronakrisen.

”Der er kredit til de sunde virksomheder, og dem er der heldigvis flest af”, siger Niels Arne Dam.

Her og nu står sektoren stærkt og kan holde til meget – og er et helt andet sted end før og under finanskrisen, siger Niels Arne Dam, der mener, at vi er meget langt fra en situation, hvor der bliver brug for bankpakker.

Vis samfundssind

Danmark er i en unik situation, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg:

”Danske banker er generelt solide. Alle de mange initiativer, der er taget siden finanskrisen, har gjort sektoren stærkere”, forklarer Jesper Berg.

Omvendt vil en langstrakt økonomisk krise sætte sig i bankernes regnskaber. Banker kan ikke undgå tab på både erhvervs- og privatkunder, så nedskrivningerne vil blive øget.

De velpolstrede banker i Europa har taget store nedskrivninger allerede nu i regnskaberne for første kvartal.

”I forvejen er bankernes første forsvarslinje, deres indtjening, under pres. Institutioner, der er presset på deres indtjening, må selvfølgelig være rettidige, hvis de vil fusionere med andre, så man undgår at skulle turen omkring Finansiel Stabilitet”, forklarer Jesper Berg.

”Den bedste måde, bankerne kan vise samfundssind på, er at sørge for at have tilstrækkelig med kapital til, at de kan komme igennem den krise, vi står i”, fastslår Finanstilsynets direktør, der også opfordrer bankerne til at undlade udbetaling af udbytter og planlagte tilbagekøb af egne aktier i 2020. Siden har store danske banker besluttet at sløjfe udbytter i år.

Konsolidering er ikke virus

Man skal passe på med at sammenligne coronakrisen med finanskrisen, siger manden bag den store rapport om finanskrisen i 2008, professor Jesper Rangvid. Der er nemlig den væsentlige forskel, at mens bankerne var medvirkende årsag til finanskrisen, knokler bankerne for at være en del af løsningen til, at Danmark kommer så helskindet som muligt igennem den økonomiske krise.

”Den finansielle sektor er væsentlig mere robust nu. Det, der omvendt satte finanskrisen i gang, var, at finanssektoren havde det dårligt og derfor ikke kunne låne til virksomhederne, der så fik det dårligt”, siger Jesper Rangvid.

Der er ingen tvivl om, at vi står i et ekstremt økonomisk tilbageslag, der på den korte bane bliver større end under finanskrisen, så ingen kan vide, om tilbageslaget på et tidspunkt får danske banker til at vakle, siger Jesper Rangvid.

”Vi går ind i den her krise med en balanceret dansk økonomi. Årsagen til den økonomiske krise er selvfølgelig den her virus og så en politisk beslutning om at lukke vores økonomi ned”.

Ifølge Jesper Rangvid er bankerne væsentligt bedre stillet nu:

”Det betyder, at bankerne har meget bedre mulighed for at hjælpe virksomheder med likviditet end i 2008. Men bliver krisen ved, så der er mange virksomheder, der ikke overlever, så vil det også ramme banker”.

Så kan det jo være, at man skal restrukturere nogle banker, bemærker Jesper Rangvid:

”Med størst sandsynlighed kunne det være mindre banker med lidt for stor udlånsvækst og store risici inden krisen, der kan skubbe på en yderligere konsolidering”.

Største fald i vores levetid

En gruppe økonomiske professorer har anslået, at coronakrisen kan koste et tab, der svarer til én til to finanskriser, og den vil ramme de fleste sektorer.

Ifølge professor Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand, vil virussen og de tiltag, der er indført for at kontrollere den, sandsynligvis føre til det største kvartalsvise fald i økonomisk aktivitet i vores levetid – med store konsekvenser for danskernes levebrød.

”Mens vores økonomi ligger underdrejet, har vi regnet på, at Danmark mister over én milliard af sit normale bruttonationalprodukt om dagen”, siger Torben M. Andersen.

Det stiller store krav til den økonomiske politik, og alle som en er økonomerne enige om det værktøj, som hjælpepakkerne er, hvor staten går ind og holder hånden under erhvervslivet.

”Vi var nødt til af sundhedsmæssige årsager at trykke på pauseknappen, og meningen er at fastholde vores produktionskapacitet, og når vi trykker på go-knappen, er vi klar til at fortsætte, hvor vi slap. Hjælpepakkerne er for at sikre, at virksomhederne ikke går fallit og må fyre folk”.

Jo længere tid der går, jo mindre sandsynligt er det, at vi kommer i den situation, at nu trykker vi på knappen, og så er vi ellers i gang.

”Man vi skal ikke glemme, at Danmark er en lille, åben økonomi, og det er i høj grad vores handel med udlandet, der er en afgørende faktor i Danmarks velstand. Uanset hvor gode vi er til at genåbne landet, er vi dybt afhængige af indsatserne i udlandet, for at økonomien kan komme tilbage på sporet”, slutter Torben M. Andersen.

Nedlukningen har reddet menneskeliv, men kan vi overhovedet estimere, hvor meget det koster samfundsøkonomien at forsøge at stoppe smitten?

Syv kriser, der rystede Danmark

  • 1918: Verden blev ramt af den spanske syge. Pandemien kostede mere end 50 millioner mennesker livet, herunder 14.000 danskere.
  • 1922: Landmandsbanken krakkede, og der fulgte en bankkrise.
  • 1930’erne: Krakket på aktiebørsen i New York i 1929 kastede også Danmark ud i fallitter, arbejdsløshed og fattigdom.
  • 1973: Danmark rammes af en international oliekrise. Olieprisen stiger dramatisk og sætter betalingsbalancen under pres.
  • 1979: Den anden oliekrise sender Danmark ud i en lang økonomisk nedtur med inflation og høj arbejdsløshed.
  • 2008: Finanskrisen blev et dybt stød til dansk økonomi. Velstanden skrumpede i 2009 med 4,9 procent.
  • 2020: Coronakrisen.