Nedlukning sætter italienske banker under stærkt pres
Trods hjælpepakker og statsgaranterede lån frygter økonomer at især italienske banker står foran en bølge af misligholdte lån. Den Italienske Sammenslutning af Banker mener dog, at både landets banker og virksomheder denne gang er langt bedre bedre rustet til et 'midlertidigt chok'.
Hotelsengene er redt, restaurantbordene stillet frem, hvidvinen lagt på køl.
Efter næsten tre måneders indrejseforbud er italienske hoteller, restauranter og cafeer mere end klar til at modtage de første udenlandske turister i morgen. Landets banker kan derimod se frem til at håndtere en skarp stigning i antallet af misligholdte lån fra de virksomheder, der ikke overlever konsekvenserne af nedlukningen, advarer økonomer overfor Nyhedsbrevet Finans.
"Antallet af misligholdte lån kommer til at skyde i vejret nu", siger Lorenzo Codogno, tidligere cheføkonom i det italienske finansministerium, i dag tilknyttet London School of Economics og indehaver af eget konsulentfirma.
"En af de ting, jeg frygter mest i de kommende seks måneder, er en bankkrise, især i Italien", siger Saxobanks cheføkonom Christopher Dembik.
"Jeg siger ikke, at der ikke vil være problemer. Vi vil få en stigning i misligholdte lån, men hvis de økonomiske virkninger af krisen forbliver koncentreret i en kort periode, vil den være håndterbar", lyder det mere fortrøstningsfuldt fra Francesco Masala, cheføkonom i den Italienske Sammenslutning af Banker.
Værst i Sydeuropa
I princippet er situationen den samme overalt i Europa. Trods storstilede hjælpepakker og bankgarantier har især små- og mellemstore virksomheder haft meget svært ved at klare sig gennem nedlukningen og betale, hvad de skylder. Især i hotel- og restaurationsbranchen.
"Jeg forventer en bølge af misligholdte lån i løbet af de næste to til tre kvartaler", sagde José Manuel Campa, den spanske chef for den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), sidste uge til nyhedsbureauet Reuters.
Selvom det ifølge økonomer er alt for tidligt at gøre regnskabet for nedlukningen op, tyder meget på, at situationen i Sydeuropa er langt værre end de fleste andre steder på kontinentet. Blandt andet, men ikke kun, fordi økonomien i lande som Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og til dels Frankrig er stærkt afhængig af turisme, der naturligvis har været hårdt ramt af rejserestriktioner.
En anden årsag er ekstremt skrappe nedlukningsforanstaltninger sammenlignet med eksempelvis det nordlige Europa, men også at landenes regeringer har haft langt mindre økonomisk råderum til hjælpepakker. Af de omkring 15 billioner kroner i statsstøtte, som EU-Kommissionen har godkendt, tegner alene Tyskland sig således for halvdelen - eller rundt regnet tre gange så meget som Frankrig og Italien.
Styrket italiensk banksektor
Og den cocktail kommer især italienske banker til at mærke, vurderer økonomerne.
Selvom situationen på ingen måde er rosenrød hos eksempelvis kollegerne i Spanien "er den spanske banksektor ekstremt stærk. Hovedforskellen mellem Spanien og Italien er, at Italien ikke har en stærk banksektor", siger Christopher Dembik.
Langt fra alt er dog sort, påpeger man i den Italienske Sammenslutning af Banker.
I over et årti kæmpede italienske banker nemlig med en gigantisk pukkel af såkaldte 'misligholdte lån' fra finanskrisens tid. Så sent som i 2015 havde bankerne 10 procent af de samlede udlån, som de reelt ikke var i stand til at vurdere værdien af. Til sidst besluttede de sig for at sælge de fleste af disse lån i bundter til risikovillige fonde - naturligvis med tab, men dermed blev der i det mindst gjort rent bord.
"Den nye nødsituation kom på et tidspunkt, hvor bankerne er klar med hensyn til kapitalisering og kvaliteten af deres aktiver takket være en kraftig stigning i egenkapital og faldet i andelen af misligholdte lån", siger Francesco Masala.
Også Codogno og Dembik er enige i, at bankerne derfor ved indgangen til nedlukningen var langt bedre polstrede end under finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise.
"Husholdninger og ikke-finansielle virksomheder er meget stærkere end tidligere. Ikke-finansielle virksomheder er i gennemsnit sikre, og deres finansielle og likviditetsmæssige positioner er på linje med eller endda bedre end euro-kollegernes. Alt i alt er italienske virksomheder og husholdninger godt rustede til en midlertidig nødsituation, og jeg understreger midlertidig nødsituation, som er det mest sandsynlige scenario i øjeblikket. Længden af pandemien er nøglefaktoren. Smittetallene antyder, at krisen vil være tidsbegrænset, og dens økonomiske virkninger hovedsageligt vil koncentreres i årets to første kvartaler ".
Risiko for 'junk'-rating
Men skal man tro Codogno, Dembik og en hel del andre økonomer venter der et alvorligt faremoment forude.
Nemlig risikoen for at verdens tre dominerende kreditvurderingsbureauer nedgraderer italienske statsobligationer, når regnskabet efter nedlukningen er gjort op. Når året er omme, venter EU-Kommissionen - i bedste fald - at den italienske statsgæld er krøbet op på 159 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Codognos beregninger siger 170 procent.
Og så risikerer trekløveret Moody's, Standard & Poor's og Fitch at flytte Italien fra kategorien for 'investeringsværdige' til 'ikke-investerings-værdige' værdipapirer, også kendt som 'junk'.
"I slutningen af i år eller i begyndelsen af næste år vil de sandsynligvis skubbe dem under niveauet for investeringsværdige værdipapirer", vurderer Codogno. "Om maksimalt et år vil Italiens obligationer blive nedvurderet til 'junk'. Det kommer vi ikke til at kunne undgå", lyder Dembiks skudsmål.
Et synspunkt som Masala afviser som "ekstremt usandsynlig især hvis virkningerne af pandemien koncentrerer sig i første halvdel af i år". Cheføkonomen i den Italienske Sammenslutning af Banker henviser til, at den italienske regering fortsat kan låne til lave renter på grund af den Europæiske Centralbanks (ECB) massive støtteopkøb af dets obligationer.
Nedgradering vil ramme banker
Spørgsmålet om de italienske statsobligationers officielle kreditværdighed er ikke bare en hovedpine for landets finansminister, men også for private aktører, da banker og andre virksomheder per definition ikke kan have en højere rating end staten.
Og dårligere kreditvurdering betyder alt andet lige, at investorerne vil være mere tilbageholdende for at låne penge til - eller investere i - en virksomhed.
"Det ville være dårlige nyheder for landet. Alle låntagere i den private sektor ville skulle betale højere renter", siger Codogno. "Gældsniveauet i virksomhederne er meget højt, og bankerne bliver nødt til at sætte sig ned og finde nogle løsninger. Det er uundgåeligt, at gælden vil være et problem for en række virksomheder". Også Dembik mener, at bankerne løber ind i problemer. "De vil blive nedgraderet, og de stå overfor et klart højere niveau af misligholdte lån".
Masala mener derimod, at de fleste italienske virksomheder vil klare den, fordi de statsgaranterede lån, der i øjeblikket bliver distribueret af bankerne, har ekstremt favorable vilkår:
"Da rentesatserne er meget lave, forventer jeg, at flertallet af virksomheder vil være i stand til at afdrage på deres gæld i det mindste i løbet af de første to år. Disse statsgaranterede lån giver nemlig mulighed for kun at betale renter i de første to år. Jeg forventer derfor, at vi ikke får en relevant stigning i misligholdte lån".
Læs også artiklen 'Mafiaen udnytter coronavirus til at erstatte banker”.
Læs også artiklen 'Sydeuropa i gældsrespirator' her.
Læs også artiklen 'Fra coronavirus til den japanske syge' i Magasinet Finans nr 3. 2020 her.