Internationale banker bliver mere digitale

Coronapandemien og den omfattende nedlukning har ikke bare øget brugen af betalingskort i Europa - herunder især kontaktløs betaling - i forhold til kontanter.

De har også øget brugen af onlinebanking markant, især i lande hvor befolkningen har været mindre vant til digitale bankløsninger, viser et survey fra McKinsey & Co.

Én ud af fem bankkunder i Spanien og Storbritannien brugte således i april onlinebanking for første gang i deres liv. Og bankerne selv har også skubbet på. "Mange italienske banker stræber efter at gøre det muligt for hver eneste af deres kunder at bruge onlinebanking", skriver konsulentfirmaet i en rapport.

"Adfærden er fundamentalt ændret", samstemmer Charlotte Hogg, administrerende direktør for Visa i Europa, i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg. Betalingskortudbyderen Visa forudser et "permanent" skift i forbrugernes betalingsmønstre "med en økonomisk genopretning der vil blive digital, hvor der vil blive brugt mange penge indenlands, og hvor debetkort i stedet for kreditkort bliver vigtige".

Accelererer it-omlægning

Situationen har fået europæiske storbanker til at accelerere opgraderingen af deres gamle og omkostningstunge it-infrastrukturer, lyder det fra flere kilder i branchen.

På globalt plan ventes banker at spendere over billioner kroner over de kommende tre år på at lægge flere af deres operationer online, vurderer konsulentfirmaet Accenture i en ny rapport. Spanske Banco Santanders bestyrelsesformand har eksempelvis fortalt investorer, at man bruger knap 40 milliarder kroner årligt alene på at lægge deres gamle såkaldte 'legacy software' op i skyen. 

For den slags omlægninger er ekstremt dyre, selvom det er lykkedes et hav af neobanker at bygge cloud-baserede it-systemer op fra bunden, der koster en brøkdel af de etablerede bankers 'legacy software' - både i etablering og drift. 

"Vores overordnede omkostningsstruktur er måske en femtedel af en traditionel banks. De vil blive nødt til at lægge mange kræfter i at ændre deres basisomkostninger, og det vil give dem meget lidt tid til at fokusere på andre ting som innovation", sagde Valentin Stalf, stifter og administrerende direktør for den europæiske neobank N26, for to år siden til Nyhedsbrevet Finans.

Men de etablerede banker kan ikke bare uden videre skrotte deres gamle it-systemer og erstatte dem med nye, påpeger it-eksperter.

"De nuværende systemer er langsomme og dyre, men stabile og afprøvede. De nye systemer og platforme, man bygger, er billigere og hurtige, men er ikke nødvendigvis afprøvede. De er mere eksperimentelle at få i gang i, og det er ikke nødvendigvis noget man har lyst til i en bank", fortæller Johan Lorenzen, der var med til at stifte neobanken Holvi, til Finansforbundets Podcast.

"Det er fundamentalt set to forskellige kompetencer, der skal til", supplerer den erfarne iværksætter og programmør. "Så hvis man skal gøre det ordentligt, så er analogien at man skal forestille sig, at man skulle bygge en benzinbil om til en el-bil. Og at man skulle gøre det, mens den kørte. Det er en enorm svær opgave".

Vælger hybridstrategi

Mange europæiske bankkoncerner har valgt at satse på både at ombygge den gamle benzinbil samtidig med at man har udviklet eller købt en neobank. Eller, som konsulentfirmaet KMPG formulerer det, satser de både satser på supertankere og speedbåde.

“Mange bankkoncerner vælger en hybridstrategi, der kombinerer indsatsen for at omdanne den oprindelige bank med også at udvikle en neobank eller i det mindste nogle speedbåde, nogle gange i alliance med fintech-virksomheder", siger Francisco Uria, chef for finansielle tjenester, bank og kapitalmarkeder i konsulentfirmaet KPMG's afdeling for Europa, Mellemøsten og Afrika, til Bloomberg.

Men der er ingen vej udenom at spendere de nødvendige astronomiske summer, mener Antony Jenkins, tidligere administrerende direktør for britiske Barclays Bank og i dag bestyrelsesformand og stifter af fintech-virksomheden 10x Future Technologies.

"Det er den eneste måde de kan forblive konkurrencedygtige på", siger Antony Jenkins til Bloomberg. "De er allerede under pres, fordi egenkapitalafkastet dårligt. De skal konkurrere med fintech og big tech. De er nødt til at blive mere agile og få disse funktionaliteter hurtigere på markedet".

Også McKinsey vurderer, at der skal tages store skridt som modsvar til det indtjeningstab pandemi og nedlukning påfører bankerne. "Innovationen kan ikke bare ske trinvis. Vi har allerede set, at opbygning af nye digitale virksomheder som ING har gjort med Yolt, Goldman Sachs har gjort med Marcus eller ABN Amro har gjort med New10 kan hjælpe banker at komme ind i attraktive segmenter og forretningsområder", skriver McKinsey.

Står ved skillevej

En af fordelene ved de nye platforme er, at forretningsmodellerne er bygget op omkring kunder i stedet for produkter. Dermed undgår man data-overlap, hvor de samme navne og adresser optræder flere gange i forskellige databaser for hvert bankprodukt.

Dermed bliver det også nemmere for banker at udvikle sig til en slags e-markedspladser, hvor storbanker kan bruge deres størrelse og brand til at distribuere en stor palet af produkter ved hjælp af deres platforme.

Jenkins tror, at vi står ved en skillevej, hvor større bankkoncerner vil vælge denne e-markedsplads-strategi, der også omfatter salg af tredjeparters finansielle produkter; akkurat som onlinegiganten Amazon sælger både egne varer og mod kommission agerer platform for salg af andre e-virksomheders produkter.

Mindre banker vil derimod bevæge sig mere i retning af fintech-virksomheder med speciale i salg af særlige produkter, som de sælger via andres platforme. Mens nogen - som for eksempel spanske Santander, der satser massivt på sin neobank OpenBank - vil forsøge at gøre begge dele.

Lyt til Finansforbundets Podcast: 'Truer neobanker som Lunar de traditionelle filialbanker?'