Hver tredje har helt droppet kontanterne
Udviklingen mod et kontantløst samfund accelererer voldsomt lige nu. Selv om det indeholder åbenlyse fordele som mindskelse af kriminalitet og smittefare, kræver det også en debat om for eksempel overvågning af den enkeltes forbrugsmønstre og betydningen for socialt udsatte borgere, påpeger Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen.
Fra 2017 til 2019 er andelen af danskere, som ikke anvender kontanter fordoblet fra 17 til 34 procent. Særligt ældre mennesker mellem 70 og 79 år har taget andre betalingsformer til sig de seneste par år. Kun 22 procent af aldersgruppens betalinger var med kontanter i 2019 mod 40 procent i 2017, viser en undersøgelse fra Nationalbanken.
De færre betalinger med kontanter flugter fint med, at antallet af transaktioner med MobilePay er steget fra 231 millioner i 2017 til 331 millioner i 2019, og at det samlede beløb, der er overført via app’en på mobiltelefonerne er øget fra 65 milliarder kroner til 102, 6 milliarder kroner i perioden.
Flere gange i de senere år er debatten om, Danmark skal blive til et kontantløst samfund, blusset op. Coronakrisen har pustet nyt liv til argumenterne for en afskaffelse af kontanterne, idet kontanthævningerne fra pengeinstitutternes automater er faldet med 25-50 procent. Måske fordi butikker, cafeer, spillesteder og lignende har været lukket, og måske fordi pengesedler og mønter i omløb indeholder masser af snavs og bakterier og potentielt Covid19-virus.
Overvågning af den enkeltes forbrug
Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen er blandt dem, der deltager i debatten for og imod et kontantløst samfund. Emnet er blandt andet på dagsordenen i Dansk IT’s arbejdsgruppe for det kontantløse samfund.
”Udviklingen går jo entydigt mod, at der bliver anvendt færre og færre kontanter i samfundet, og det rummer en masse fordele. Jeg er dog ikke nødvendigvis overbevist om, at vi her og nu skal afskaffe kontanterne helt uden at tage flere elementer i betragtning. Kontantbetalingerne bliver utvivlsomt stadig sjældnere, men det er nødvendigt, at vi tager en grundig debat og finder fornuftige løsninger på en række problemstillinger omkring vores betalingsmidler”, siger Steen Lund Olsen.
.
En af problemstillingerne handler om dataetik.
” Brug af elektroniske betalingsløsninger er både bekvemt, billigt og effektivt for danske forbrugere. Men i princippet efterlader de digitale fodaftryk, som gør det nemt for både staten og virksomheder at følge med i transaktionerne og overvåge individets forbrugsmønstre på et meget detaljeret niveau. Det kan være smart nok, hvis det kan mindske kriminalitet, men griber jo også ind i grundlæggende spørgsmål om frihed og overvågning. At der eksempelvis er mulighed for at sammenkoble tidligere gennemførte transaktioner med nye købstilbud kan umiddelbart virke som en smart teknologisk løsning, men spørgsmålet er om det også er hensigtsmæssigt set fra et dataetisk synspunkt”, siger Steen Lund Olsen.
Udsatte borgere skal støttes
En anden risiko ved at afskaffe kontanterne helt er, at socialt udsatte borgere og ældre, som ikke benytter sig af elektroniske betalinger og kreditkort, ekskluderes.
”Udfasning af kontakter vil også kræve, at der skabes nogle skræddersyede betalingsløsninger til udsatte borgere”, påpeger Finansforbundets næstformand.
Et tredje vigtigt emne, der bør belyses ved en overgang til kontantløst samfund, er de konkurrencemæssige hensyn mellem danske pengeinstitutter og internationale betalingsaktører som ApplePay og GooglePay.
”Pengeinstitutterne er underlagt en omfattende finansiel regulering, og det bør man sørge for, at de store globale betalingsaktører også omfattes af, så ikke der sker konkurrenceforvridning”, mener Steen Lund Olsen.