Fysiske penge forsvinder ikke helt
Vi får ikke et samfund helt uden kontanter, fordi det vil undergrave Nationalbankens ansvar for pengeudstedelsen, men vi vil i fremtiden nærme os en situation, hvor kontanter ikke har nogen særlig praktisk funktion og kun vil blive anvendt i små nichegrupper i samfundet, vurderer Jonas Hedman, professor i digitalisering på CBS.
34 procent af danskerne gik rundt uden kontanter på sig i 2019, hvilket ifølge Nationalbanken er mere end en fordobling i forhold til to år før. Kontaktløse betalinger med kreditkort og mobilbetalinger stiger tilsvarende mærkbart i disse år. Derfor er det nærliggende at spørge Jonas Hedman, professor i digitalisering på Copenhagen Business School (CBS), om vi i 2030 vil have et kontantløst samfund i Danmark?
”Nej, det tror jeg ikke”, svarer den svenske professor, der har forsket og undervist i digitalisering på CBS siden 2007.
”Fysiske penge vil findes i lang tid frem, fordi en afskaffelse af kontanter vil undergrave Nationalbankens rolle og ansvar for pengeudstedelse. Men spørgsmålet er, om kontanterne vil have en praktisk funktion i samfundet. Personligt tror jeg, kontanter kun vil spille en rolle i små nichegrupper i samfundet i fremtiden”, siger Jonas Hedman.
Tilhængere af kontanter nævner ældre og socialt udsatte som grupper, der vil have svært ved at klare sig i et kontantløst samfund. Det er Jonas Hedman ikke enig i.
”I dag er disse grupper vænnet til at skulle bruge pinkode, når de skal hæve kontanter i bankomater. Der er jo næsten ingen bankfilialer med kassebetjening tilbage”.
En af de nichegrupper, der fortsat vil benytte sig af kontanter, er kriminelle – og hvis ikke i danske kroner så i euro eller en anden valuta, mener Jonas Hedman.
Afskaf 1.000-kronesedlen
Han undrer sig over, at Danmark ikke for længst har afskaffet 1.000-kronesedler, da de i meget høj grad benyttes i kriminelle miljøer og som betaling for sort arbejde.
”Det er problematisk, at samfundet støtter kriminelle ved at lade en 1.000-kroneseddel være i omløb. De færreste almindelige mennesker går rundt med 1.000-kronesedler i deres pung. Politisk bør man afskaffe den hurtigst muligt, ligesom 500-eurosedlen er under udfasning, og 100- dollarsedlen også er på vej ud. Der er ikke noget argument for at beholde store pengesedler, når de åbenlyst kun er til gavn for kriminelle aktiviteter”, mener Jonas Hedman.
Det vil hæmme eksempelvis narkosmuglere betydeligt, hvis de skal fragte store kontante beløb rundt i 500-kronesedler eller 200-kronesedler frem for i 1.000-kronesedler.
Når 1.000-kronesedlen endnu ikke er afskaffet, kan det hænge sammen med, at der i Danmark og en række andre lande er en meget lille politisk interesse for at diskutere kontanter.
”Man vinder ikke stemmer på at gå ind for et kontantløst samfund eller for det modsatte. Derfor er der stort set ingen politikere, som går op i dette emne”, siger Jonas Hedman.
Et samfund, hvor alle pengetransaktioner er elektroniske, betyder, at den enkelte efterlader sig et spor af private betalingsdata. Dette sker allerede i dag, men fremover kan det blive endnu mere udtalt, og det åbner op for bekymring om den enkeltes privatlivsbeskyttelse.
”Personligt stoler jeg mere på banken end Google eller en anden stor global betalingsaktør i forhold til håndtering af mine data. For Google vil i modsætning til banken sælge mine data videre til kommercielle firmaer, som så kan bombardere mig med tilbud”.
”Historisk har vi forbrugere ret til privatlivsbeskyttelse, og i tilfældet med et kontantløst samfund havner vi mellem to stole. For en national digital pengeinfrastruktur vil være i alle skattebetaleres interesse, da den er billigere end at anvende kontanter”, mener Jonas Hedman.