Menu luk

Flere finansansatte dropper kontanter

De seneste fire år er andelen af Finansforbundets medlemmer, der meget sjældent bruger kontanter, øget fra 39 til 73 procent, viser en ny undersøgelse. Forbundets næstformand Steen Lund Olsen opfordrer til en grundig debat om kontanternes fremtid som del af vores dagligdagsøkonomi.

20. okt 2020
5 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

Medarbejdere i finanssektoren benytter sjældnere kontanter, når de handler. 73 procent angiver, at de ikke har betalt med kontanter ved deres seneste 10 køb, i en undersøgelse blandt 2.019 medlemmer af Finansforbundet. Ved en tilsvarende undersøgelse i 2016 var tallet 39 procent.

De finansansatte benytter i dag i højere grad internationale kreditkort som Visa og MasterCard, Apple Pay og MobilePay til at betale med end for fire år siden. Dankortet er dog fortsat det foretrukne betalingsmiddel. 54 procent benytter dankort til at betale med anno 2020 – i 2016 var tallet 93 procent.

”Et markant flertal af vores medlemmer har taget nye betalingsformer til sig de senere år, og det er interessant, at kontanter forholdsvis sjældent benyttes til at betale med”, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.

Han hæfter sig ved, at finansansattes holdning til at gøre samfundet kontantløst også har ændret sig markant de seneste fire år.

”Nu svarer 56 procent ja til, at det er realistisk at afskaffe kontanterne inden for en overskuelig årrække, mens 38 procent svarer nej. I 2016 var det omvendt. Det er tankevækkende og udtryk for, at der er sket enormt meget på udviklingen i vores betalinger i de seneste relativt få år”, mener Steen Lund Olsen, der også noterer sig, at der nu er flertal blandt finansansatte for, at Danmark snarest muligt bør blive et kontantløst samfund.

Det svarer de

2.019 medlemmer af Finansforbundet har deltaget i undersøgelsen om kontanters fremtid i august 2020. I parentes er angivet svaret på samme spørgsmål i en tilsvarende undersøgelse fra efteråret 2016, som 1.515 medlemmer af Finansforbundet deltog i.

Ved hvor mange af dine seneste 10 køb har du betalt med kontanter?
Ingen: 73 % (39 %)
1-2: 21 % (47 %)
3-5: 3 % (9 %)
6-8: 1 % (3 %)
9-10: 2 % (2 %)

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Danmark bør snarest muligt blive et kontantløst samfund?
Meget enig: 23 % (10 %)
Delvis enig: 29 % (22 %)
Hverken-eller: 15 % (16 %)
Lidt uenig: 13 % (24 %)
Meget uenig: 17 % (26 %)
Ved ikke: 2 % (2 %)

Vurderer du det som realistisk, at kontanter kan afskaffes helt inden for en overskuelig årrække (5-10 år)?
Ja: 56 % (39 %)
Nej: 38 % (56 %)
Ved ikke: 6 % (5 %)

Bør kontantreglen afskaffes?
Ja: 36 % (23 %)
Nej: 51 % (67 %)
Ved ikke: 13 % (10 %)

Kilde: Finansforbundet

Grundig debat om kontanternes fremtid

”Det er vigtigt, at vi i samfundet får en grundig debat om de mange aspekter, der er forbundet med både kontanter og med de digitale alternativer, der nu findes. På den ene side vil vi ved en egentlig udfasning kunne komme meget kriminalitet - herunder sort arbejde og hvidvask – til livs, og samfundet kan spare mange penge på ikke at have kontanter i omløb. På den anden side er det vigtigt at tage hensyn til socialt udsatte og ældre, som ikke er fortrolige med digitale betalingsløsninger. Der er også dataetiske overvejelser, digitale transaktioner efterlader fodaftryk, som gør det nemt at overvåge individets forbrugsmønstre på et meget detaljeret niveau”, siger Steen Lund Olsen.

Han mener, det er oplagt at give kontantreglen et grundigt eftersyn. Kontantreglen forpligter butikker til at tage imod kontanter fra kunderne i tidsrummet klokken 6-22, men der kan for eksempel være særlige geografiske områder eller typer af butikker, som bør undtages, vurderer Steen Lund Olsen.

Næstformanden for Finansforbundet foreslår også, at man specifikt undersøger brugen af 1.000-kronesedlen. Der er mange af dem i omløb – svarende til at hver dansker skal have 4-5 stykker af dem – men da mange ikke benytter kontanter, og mange meget sjældent går rundt med en 1.000-kroneseddel i pungen, tyder det på, at sedlerne anvendes af en meget lille gruppe.
”Det er jo nærliggende at få den tanke, at 1.000 krone-sedlen næsten udelukkende anvendes i forbindelse med sort arbejde eller kriminelle aktiviteter, og hvis det er tilfældet, bør vi da se nærmere på at udfase den”, siger Steen Lund Olsen.

Flere pengesedler i omløb

Selv om færre danskere anvender kontanter, stiger antallet af pengesedler i omløb. Antallet af sedler steg fra 172 millioner styk i 2017 til 176,5 millioner styk i 2018 og yderligere 180,1 million styk i 2019.
Værdien af 1.000-kronesedler i omløb faldt fra 28,8 milliarder kroner i 2018 til 26 milliarder i 2019. Til gengæld voksede værdien af 500-kronesedler i omløb næsten tilsvarende fra 19,5 til 21,9 milliarder kroner i samme periode. Nationalbanken oplyser, at en 1.000-kroneseddel normalt holder i mere end 10 år.