Menu luk

Hvis du har problemer med at tilmelde dig et arrangement, kan du sende en mail med navn og medlemsnummer/CPR-nummer til arrangementer@finansforbundet.dk 

Fintech som drivkraft for bæredygtig udvikling

Bæredygtighed var i fokus på årets Copenhagen Fintech Week, der blev afviklet digitalt. Programmet dykkede blandt andet ned i store potentialer og aktuelle benspænd for bæredygtige samarbejder mellem finans og teknologi.

22. sep 2020
7 min
Af Helle Sindal
hsi@finansforbundet.dk

Partnerskaber for handling er overskriften for FN’s bæredygtige udviklingsmål nummer 17. Det handler blandt andet om at løfte i flok og på tværs af sektorer for at nå de øvrige udviklingsmål.

Netop det var der spot på under Copenhagen Fintech Week 2020, der blev afviklet digitalt i sidste uge - med corona-pandemien som den uundgåelige med- og modspiller.  

Corona har på én gang givet modvind og medvind til fintech-startups: På den ene side er investorerne blevet mere forsigtige - på den anden side har teknologien og digitaliseringen fået et kæmpe boost, og flere års udvikling er gennemført på et par måneder.

Op mod 200 nordiske fintech startups og scale-ups arbejder med bæredygtighed, viser en ny kortlægning fra Implement Consulting Group og de nordiske fintech-hubs.

Mange af dem var repræsenteret i programmet for eventet, der over to dage bød på 68 taler, oplæg og debatter.

Behov for fælles standarder

Men er bæredygtige forretningsmodeller kommet for at blive eller blot en forbigående trend?

Drew Propson, World Economic Forums chef for innovation og teknologi inden for finansielle tjenester, ser tegn på begge dele:

På den ene side er der rift om de bæredygtige investeringer – det er ikke længere ren godgørenhed, men en forretning, man tjener penge på. Bæredygtighed topper på dagsordenen i private og offentlige virksomheder, og lovgivning og lign. stiller flere bæredygtige krav.

På den anden side bliver der ikke grebet ind over for dramatiske klimaforandringer, der mangler fælles standarder indenfor bæredygtig business, og greenwash er udbredt.

Så et realistisk scenarie lander i midten - med et pressende behov for målbare standarder og certificeringer, fokus på globale miljø- og klimaudfordringer og nye muligheder fra teknologiske landvindinger.

Dertil kommer et skift i måden at tænke forretning på, som Drew Propson og adskillige andre oplægsholdere fremhævede på konferencen:

”Bæredygtige virksomheder har ikke kun fokus på aktionærerne, men også på interessenter som kunder, leverandører, medarbejdere, lokalsamfund med mere”. 

Fra ’nice to have’ til ’need to have’

”Der er ingen vej uden om bæredygtighed – det er ikke længere nice to have men need to have. Kunderne kræver det og vil gerne vise deres holdninger gennem deres handlinger, forbrug og investeringer”, fastslog Rachel Lord, direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika i kapitalforvalter-giganten Blackrock, som blandt andet ejer en del af Danske Bank.

Klima og miljø topper i meningsmålinger af, hvad der er vigtigst blandt FN’s 17 bæredygtige udviklingsmål. Det er også centralt i Blackrocks screenings- og analyseredskaber til porteføljeforvaltning, som blandt andet omfatter CO2-afgifts-scenarier, klimarisikomodeller med mere.

Rachel Lord ser også manglen på fælles standarder som en nøgleudfordring: 

”Bæredygtighed, data og teknologi hænger uløseligt sammen. Der er et kæmpe behov for værktøjer til bæredygtighedsmålinger. Kvaliteten af data er stigende, men vi har stadig langt igen”, sagde hun.

En opskrift på bæredygtig business

En del iværksættere må sande, at gode intentioner og bæredygtige idealer ikke rækker langt, hvis den forretningsmæssige side halter. 

Tendayi Viki, associeret partner i Strategyzer og forfatter til blandt andet ’Pirates in the Navy’, præsenterede en iværksætter-matrix for, hvordan bæredygtighed bliver bæredygtig.

Med glimt i øjet og eksempler på hhv. velkørende og kuldsejlede projekter inden for sundhed og økonomi i en række udviklingslande udpegede han de sociale iværksættere med succesrige forretningsmodeller og høj social værdi, charlataner med stor forretningssucces og ringe social værdi, sultne kunstnere med mislykkede forretninger, men masser af social idealisme, og skurkene, hvor såvel forretning som idealer mangler.

”Det gælder om at operere i den rigtige kontekst og sætte det rigtige hold. Og afklare vigtige spørgsmål som: Kan det lade sig gøre? Er der brug for det? Kan det gøres profitabelt, og kan det skaleres?”, opsummerede Tendayi Viki. 

Benspænd for partnerskaber

Et andet centralt tema for konferencen var samarbejde mellem fintech-startups og etablerede virksomheder i den finansielle sektor, som har store potentialer for begge parter. Det begynder ofte med en gensidig forelskelse, men henad vejen kan kulturforskelle, forskellige forventninger og samarbejdsvanskeligheder spænde ben for partnerskabernes succes.

Et panel af erfarne samarbejdspartnerne fra fin og tech delte ud af deres erfaringer og havde en stribe bud på, hvordan udfordringerne kan tackles.

”Gå seriøst til værks: Afstem mål og forventninger og få de ansvarlige i virksomhederne på banen hurtigt. Der skal være beslutningskompetence, så man undgår at spilde hinandens tid”, sagde David Rasson, leder af Centre of Expertise Lead Innovation hos ING i Belgien og Holland.

”Ofte har etablerede virksomheder masser af spørgsmål til startups forud for et samarbejde. Prøv at spejle dem i virksomheden og besvar spørgsmålene selv. En pitch, hvor rollerne er byttet om, kan vise meget om mulighederne”, lød et andet af hans råd.

”Startups kommer ofte med en løsning, men mangler indsigt i, hvilken værdi den kan have for den finansielle virksomhed. Tag udgangspunkt i virksomhedens problem og den værdi, I kan bidrage med”, opfordrede Joakim Sjöblom, CEO i Minna Technologies, som blandt andet står bag den abonnementshjælper til styring af abonnementer, som Danske Bank tilbyder sine kunder.

”Det kan være en stor fordel med længerevarende samarbejder, hvor man udvikler og tester løsningerne sammen og ser, om kunderne køber varen”, pointerede Michala Voss, forretningsudvikler i Tryg, som huser en stribe startups i iværksætterlaboratoriet The Camp.     

Legal risk og compliance kan være en udfordring, når to virksomheder udveksler kundedata. Det samme kan lovgivning, certificeringer, licenser osv.

”Det kan være en stor investering, men gør man arbejdet grundigt med den første samarbejdspartner, går det lettere med de følgende”, pointerede Jes Tækker Stemann Brinch, grundlægger og CEO i Zenegy, som blandt andet udvikler lønsystemer og samarbejder med Tryg og Danske Bank.

Og ja, i starten skyder iværksættere typisk på ’alt’, men med tiden lærer man at fokusere målrettet på nye partnermuligheder og produkter - uden at få tunnelsyn, fortalte han.

I en ny rapport sætter EY og Copenhagen FinTech spot på danske fintech-partnerskaber og identificerer de udfordringer, der er vigtige at få løst: Se rapporten her: ‘FinTech Partnerships – a deep dive into the Danish FinTech partnership landscape’.

Regulering på lige vilkår

Hvad har bankerne brug for lige nu, når det gælder fintech, lød spørgsmålet til et internationalt panel fra krydsfeltet mellem finans og teknologi.

”Flere partnerskaber, samarbejder, nye services og brugervenlige platforme”, lød svaret.

”Før var vi optagede af, hvem der ville vinde krigen mellem banker og fintech. Nu handler det mere om samarbejder og økosystemer, som begge parter bidrager med afgørende elementer til”, pointerede Hanna Raftell, CEO for den finansielle cloud-platform Fimento.

”Du kan ikke være bedst til alt, og derfor er det lettere og mere fleksibelt at outsource opgaver”, mener Michael Pierce, nordisk direktør for bankplatformen Mambu.

”Tech handler i høj grad om kundetilfredshed. Vi er dovne brugere, og det skal bare virke”, understregede André Rhodin, direktør for BNP Paribas Norden.

Panelet pegede også på regulering, KYC (kend din kunde) og AML (anti-hvidvask) som områder, hvor der kan bygges endnu flere broer mellem fin og tech.

”Men på lige vilkår, så reguleringen ikke kun gælder banker, mens fintech slipper”, indskød Meital Raviv, chef for digital strategi og fintech-innovation i Bank Hapoalim.

Hun ser også fintech som en vej til at skære ned på omkostninger og dermed afbøde en del af den økonomiske krise, der er opstået i kølvandet på corona-pandemi.

Tid til et systemskifte

Et par af hovedtalerne på Copenhagen Fintech Week er mere emotionelt end rationelt stemt, når det gælder bæredygtighed – blandt dem Sasja Beslik:

”Det er tid til et systemskifte, og motivationen til at handle bæredygtigt skal findes i vores følelser - ikke i alle de rationelle facts, som vi er overlæsset med”, sagde Sasja Beslik, som i 20 år beskæftiget sig med bæredygtighed i finanssektoren, blandt andet hos i Nordea. I dag er han chef for udviklingen ind for ansvarlige investeringer hos den schweiziske kapitalforvalter J. Safra Sarasin.

”Finanssektoren og teknologien spiller en afgørende rolle, hvis verden skal omstille sig i kampen mod klimaforandringer. Vi skal investere i fremtiden, ikke i fortiden. I fremtiden handler gode resultater om mindre CO2-udslip, bedre miljø, bedre arbejdsforhold og lignende”, fastslog Sasja Beslik: 

”Vi skal se os selv i spejlet og spørge: er det, som vi foretager os, rationelt rigtigt eller følelsesmæssigt godt”.