Menu luk

Europæisk finanssektor udsender fælles støtteerklæring

”Vi har sammen med lovgivere, tilsyn, virksomheder, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer et ansvar for, at Europa kommer videre efter corona-pandemien, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet og præsident for UNI Europa Finance.

30. mar. 2020
1 min

​"Vi er fuldstændigt engageret i at sikre, at den europæiske bank- og forsikringssektor fortsætter med at hjælpe kunderne og ud fra bedste evne støtter op om europæiske økonomiske aktiviteter under denne uforudselige pandemi og krise, vi er havnet i".

Sådan hedder det i en fælles erklæring fra en række sociale partnere i den europæiske finanssektor, som blev offentliggjort mandag 30. marts.

"Normalt tager det lang tid at formulere en fælles udtalelse med flere forskellige arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer inde over, men denne er blevet klar meget hurtig, hvilket understreger, at vi i Europa er i en meget alvorlig situation", siger Michael Budolfsen, der som præsident for UNI Europa Fniance – paraplyorganisation for de europæiske finansfagforeninger med cirka 1,5 millioner finansansatte under sig – har været medinitiativtager til erklæringen.

"Erklæringen er først og fremmest et signal om, at vi godt ved, at kunderne får store udfordringer under coronakrisen, og at sektoren skal bidrage efter krisen til at få gang i den økonomiske aktivitet igen. Vi har sammen med lovgivere, tilsyn, virksomheder, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer et ansvar for, at Europa kommer videre efter corona-pandemien", siger Michael Budolfsen.

I erklæringen fastslår parterne, at man stadig yder kunderne alle de services, der er mulige, og at man tager sikkerheden for at minimere smitterisiko meget alvorlig.

"Nogle steder i Europa mødes kunder og bankmedarbejdere stadig i filialer, fordi digitaliseringsniveauet ikke er særligt udviklet. Dér gælder det om at holde fysisk afstand, brugehåndsprit og ikkelukke  mere end nogle få kunder ind ad gangen", forklarer Michael Budolfsen.

Læs støtteerklæringen på UNI Europas hjemmeside her:
 

Seneste nyt