Denne gang er grækerne ikke så bekymrede
De græske ferieøer ligger stille hen og venter på turister, mens statsgælden igen eksploderer. Alligevel er grækerne de mindst bekymrede i EU, når det gælder den økonomiske nedtur.
Økonomien vil trække sig sammen med 10 procent, arbejdsløsheden vil stige til 20 procent, og den offentlige gæld vil eksplodere til næsten 200 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Sådan lyder EU-Kommissionens prognose for Grækenland i år, hvor nedlukningen har særligt katastrofale konsekvenser på grund af den høje græske afhængighed af turistindustrien.
"Niveauet på deres bruttonationalprodukt vil ryge næsten 20 år tilbage", siger Saxo Banks cheføkonom Christopher Dembik til Nyhedsbrevet Finans.
Alligevel er grækerne ved relativt godt mod - og ser i hvert fald væsentlig mere lyst på den økonomiske fremtid end borgerne i noget andet EU-land.
Grækerne mest fortrøstningsfulde
Det fremgår af samme EU-Kommissions seneste såkaldte 'Economic Sentiment Indicator (ESI)-indeks, der er en blanding af survey af tilliden hos forbrugerne samt i industrien, servicesektoren, byggesektoren og detailhandlen.
"I april 2020 styrtdykkede ESI i både euroområdet og (−27,2 point ned til 67,0) og EU (−28,8 ned til 65,8 point). Dette var den stærkeste månedlige tilbagegang ESI har registreret nogensinde og overgik langt den tidligere negative rekord fra marts. Indikatorerne er nu langt under deres langsigtede gennemsnit på 100", skriver EU-Kommissionen.
Men i Grækenland faldt indikatoren kun med sølle 10 point og ligger nu på 99, altså stort set på det langsigtede gennemsnit. Og grækerne har god grund til at stive ryggen af, mener landets finansminister Christos Staikouras.
”Denne udvikling, omend i negativ retning, illustrer hvad grækere er i stand til. Vi kan opnå en god præstation sammenlignet med vores ligemænd. Jeg beder om, at vi konstant styrker dette tillidsforhold mellem staten, borgerne, samfundet og de virksomheder som vi har bygget, så vi kan overvinde krisen på en ordnet måde til med de lavest mulige omkostninger", siger finansministeren ifølge onlineavisen ekathimerini.com.
Reagerede hurtigt
En af årsagerne til, at grækerne er fortrøstningsfulde - hvis ikke ligefrem stolte - er måske, at man kun har registreret 163 dødsfald på grund af coronavirussen. Hvilket svarer til 16 per million indbyggere, en brøkdel af de 94 per million i Danmark eller de over 500 per million i Italien.
Og det er ikke ligefrem fordi græske hospitaler bugner af overflødigt personale eller den seneste moderne teknologi efter en rundbarbering af landets sundhedsvæsen i kølvandet på finanskrisen og statsgældskrisen, hvor Grækenland har måttet gennemføre skrappe besparelser som betingelse for hjælp udefra. Landets aldrende befolkning har heller ikke just været et godt kort på hånden.
Men den græske regering ignorerede modsat mange andre lande ikke en advarsel om coronavirussen fra WHO i slutningen af januar, men begyndte straks forberedelsen af en nedluknings-plan, der omgående blev iværksat efter det første bekræftede smittetilfælde i landet.
Ingen selvtilfredshed denne gang
Mens der blev indført udgangsforbud med heftige bøder, flyttede myndighederne desuden på rekordtid mange offentlige serviceydelser online - og sparede i samme omgang borgerne for de traditionelle lange køer. Ifølge et survey fra april ser hele to tredjedel af befolkningen med, når en professor i smitsomme sygdomme hver aften klokken 18 briefer om virus-udviklingen i fjernsynet.
”Grækenland har været i en næsten non-stop krisetilstand, så samfundet var bedre parat til at gå ind i en alarmtilstand i modsætning til den selvtilfredshed den befandt sig i i 2009. Meget få dele af samfundet blev ikke påvirket af krisen, så der er en kollektiv immunitet mod selvtilfredshed", siger George Pagoulatos fra Hellenic Foundation for European and Foreign Policy til avisen The Independent.
Håber at redde turistsæson
Nu håber både grækerne og den græske regering så, at den hurtige nedlukning også gør, at man kan nå at lukke op igen tids nok til at redde om ikke det meste, så i hvert fald en stor del af turistsæsonen.
Internationale flyvninger til Grækenland åbner denne måned, men det er endnu ikke klart, hvornår internationale turistflyvninger direkte til de græske øer kan genoptages.
"Sidste år led vi af overturisme og diskuterede, hvordan det kunne kontrolleres. Nu har vi nul turisme, men vi er i det mindste fri for coronavirus. Det store spørgsmål er, om denne sæson kan reddes", siger Antonis Iliopoulos, formand for hotelejerforeningen på den populære ferieø Santorini, til Financial Times.
Bliver ikke det sorte får
Selvom nøgletallene ser slemme ud for i år - og kan blive værre, hvis regeringen finder det nødvendigt med en ny nedlukning - er der ingen tegn i sol og måne på, at Grækenland denne gang bliver symbolet på krisen, sådan som det var tilfældet under finans- og statsgældskrisen.
Det skyldes ikke mindst, at man de seneste år har ryddet op i statsbudgettet, så der sidste år ligefrem var et pænt overskud på de offentlige finanser. Allerede næste år spår EU-Kommisionen således at både arbejdsløsheden og den offentlige gæld i forhold til BNP vil falde til nogenlunde samme niveau som sidste år.
Derudover hjælper det også gevaldigt på de økonomiske udsigter, at den Europæiske Centralbank - i modsætning til sidste krise - omgående og uden tøven har opkøbt græske statsobligationer en masse, så landet kan låne penge til kun to procent.
