Britiske banker på vej til at få ørerne i maskinen i EU
Britiske finansvirksomheder er ikke forberedt på at kunne fortsætte deres over 160 milliarder kroner store forretning i EU efter nytår, advarer EU-tilsynsmyndigheder. Storbritannien står til at skulle forhandle aftaler på plads med hvert enkelt af de 27 EU-lande.
Britiske banker med aktiviteter i EU risikerer at få en brat opvågnen første nytårsdag 2021, advarer både den Europæiske Centralbank, den Europæiske Banktilsynsmyndighed og EU-Kommissionen.
Selvom Brexit officielt trådte i kraft 1. februar i år, har den enorme britiske finanssektor takket være en overgangsperiode fortsat uhindret adgang til at drive bankvirksomhed i EU fra deres hovedkvarterer i London.
Men den periode slutter 1. januar, og mange banker har hverken flyttet tilstrækkeligt med mandskab, aktiver eller kritiske funktioner over på den anden side af Den Engelske Kanal til at kunne fortsætte deres aktiviteter i EU, lyder advarslen.
Ifølge et nyt studie fra tænketanken New Financial har 60 banker med hovedkvarter i London ganske vist åbnet eller ekspanderet operationer i ét eller flere af de tilbageværende 27 EU-lande.
Men udvidelsen er ikke i nærheden af, hvad mange observatører havde forventet.
Eksempelvis forudså lobbyorganisationen Frankfurt Main Finance i sin tid, at den tyske finanshovedstad ville tiltrække ekstra 10.000 bankfolk som følge af Brexit. Men indtil videre er man ifølge organisationen kun op på 1.500 ekstra bankjob - og forventer derudover 2.000 yderligere, efter overgangsperioden udløber.
Skal fysisk befinde sig i EU
Men det er ikke bare et spørgsmål om job. Det handler også om at flytte aktiver for billioner, som banker og kapitalforvaltere i den britiske hovedstad administrerer for kunder i EU, til kontinentet.
Og så er det især et spørgsmål om, at de kritiske funktioner som clearing, bogføring og risikostyring relateret til bankvirksomhed i EU skal udføres i og af personer, der fysisk befinder sig i EU. På it-systemer der befinder sig i EU forstås.
Og det er her, at mange banker har været fodslæbende.
Historisk har mange storbanker nemlig centraliseret en meget stor del af deres ikke-britiske bankaktiviter i London. Mellem 2012 og 2018 blev næsten halvdelen af alle aktieemissioner og gældsudstedelse på vegne af europæiske virksomheder på kontinentet ifølge Financial Times udført i London.
Angiveligt har den overraskende succes med hjemmearbejde under corona-pandemien lullet bankerne ind i den tro, at de kan fortsætte den praksis, selv når Storbritannien for alvor forlader EU til nytår.
"Vi undrer os over, hvorfor EU-regulatorer har brug for, at alle disse mennesker er fysisk på jorden i EU, når de kan overholde EU-reglerne fra hvor som helst", siger en anonym kilde i en global bank til Reuters.
Skal styres og kontrolleres fra EU
Men den går altså ikke, fortæller Piers Haben, direktør for bankmarkeder, innovation og forbrugere i den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) til nyhedsbureauet.
"Pandemien har skabt udfordringer for nogle af planerne, og der er aftalt nogle justeringer, men de overordnede principper forbliver de samme. Bankens sind og ledelse skal være i det indre marked", siger Piers Haben.
Nogenlunde samme advarsel blev offentliggjort i juli på en blog på hjemmesiden for den Europæiske Centralbank (ECB), der fører direkte tilsyn med EU's største, såkaldt systemiske, banker.
”ECBs forventning er meget klar: alle aktiviteter relateret til europæiske produkter eller europæiske kunder skal som et generelt princip styres og kontrolleres fra enheder, der er beliggende i EU", skrev Yves Mersch, viceformand for ECB's tilsynsråd, der har direkte tilsyn med EU's store, såkaldt systemiske banker.
Han advarede også om, at banker, der eksempelvis undlader at ansætte personale i deres EU-enheder med tilstrækkelige kvalifikationer eller anciennitet, vil blive betragtet som "halvtomme skaller - noget som ECB ikke vil acceptere".
Skal forhandle med hvert EU-land
Der er faktisk ikke kun sået tvivl om i hvilket omfang britiske banker, men også den britiske finanssektor mere bredt, på den anden side af nytår kan fortsætte sine forretninger i EU, der udgjorde over 160 milliarder kroner - eller en femtedel af den britiske servicerelaterede eksport - i 2018.
Per 1. januar mister de finansielle virksomheder definitivt deres ret til at bruge deres britiske licens - kendt som et 'pas' i fagsproget - til at operere i EU. Og i modsætning til mange andre økonomiske sektorer er finanssektoren ikke omfattet af de igangværende Brexit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien om gensidig adgang til hinandens markeder.
For at fortsætte med at tilbyde deres finansielle tjenester på kontinentet vil britiske banker, kapitalforvaltere og forsikringsselskaber i stedet skulle gøre brug af det såkaldte "ækvivalensregime" - e ordning hvor hver side beslutter, om den andens regler for finansiel stabilitet og beskyttelse af investorerne er skrappe nok.
Problemet er bare, at regelsættet reelt består af en myriade af forordninger spredt i forskellige EU-love, der dækker alt fra clearing og kreditvurdering til udstedelse af euro-denominerede aktier og obligationer.
Desuden har Valdis Dombrovskis, næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for finansiel stabilitet og finansielle ydelser, sagt at EU's ækvivalensregler er under ændring i øjeblikket.
Det betyder, at britiske finansmyndigheder ikke skal regne med at kunne henvende sig i Bruxelles på denne side af nytår for at få vurderet om Storbritannien opfylder dette eller hint ækvivalenskrav i EU.
"På nogle områder vil vi ikke være i stand til at vedtage ækvivalensbeslutninger", sagde Valdis Dombrovskis i august til Financial Times.
I stedet vil Storbritannien skulle forhandle individuelle aftaler på plads med hvert af de tilbageblevne EU-lande - og det kan tage rigtig lang tid, for de 27 EU-landes tilsynsmyndigheder har langt fra samme syn på, hvornår et andet lands regler er skrappe nok.