Armlægning om skraldespandsbank

Efter at have brugt forår og sommer på at yde statsgaranterede lån til pressede virksomheder ventes europæiske banker fra efteråret at blive oversvømmet af en bølge af misligholdte lån fra dem, der ikke klarede nedlukningen.

Hvor stort problemet bliver for banksektoren, tør de færreste spå om i skrivende stund. Men kilder i Den Europæiske Centralbank (ECB) fortæller til flere internationale medier, at man allerede er gået i gang med at forberede skabelsen af en offentlig skraldespandsbank – mere formelt kendt som et "kapitalforvaltningsselskab" – der kan opkøbe de misligholdte lån, der ellers kommer til at tynge eurozonens private banker i mange år fremover.

Ideen er, at det hurtigt kan frigive ressourcer fra bankerne, så de igen kan fokusere maksimalt på kerneforretningen – nemlig at låne penge ud til privatkunder og sunde virksomheder, så man kan få gang i hjulene.

"Det smukke ved et kapitalforvaltningsselskab er, at det køber tid", siger Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, på en onlinekonference. Nationale skraldespandsbanker "har fungeret godt i en række tilfælde. De har været brugt i Irland, Spanien, Slovenien og Tyskland", uddyber Andrea Enria på et spørgsmål fra Magasinet Finans.

"De formåede at rense bankernes balancer meget hurtigt og gendanne banksektorens evne til at fokusere på nye kunder, på nye lån og hjælpe økonomien med at komme sig igen. Mange af disse ordninger er faktisk endt med at give overskud".

Beslutning kræver krise

Ifølge fortalerne for idéen kan det derfor kun gå for langsomt med at skabe en europæisk skraldespandsbank.

"Hvis vi ser på de tidligere kriser, er erfaringen, at de europæiske løsninger kom for sent", siger Marco Zanni, medlem af Europa-Parlamentet for det italienske regeringsparti Femstjernebevægelsen, til Financial Times. "Når man står over for en krise, må man handle i løbet af dage eller uger, ikke måneder eller år".

"Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om dage eller uger", lyder det derimod fra direktøren i det danske finanstilsyn, Jesper Berg, der følger emnet som medlem af bestyrelsen i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i Paris, hvor tilsynscheferne for alle EU's 27 lande mødes.

"Jeg tror mère, det er et spørgsmål om, at der er nogle meget vanskelige beslutninger om, hvordan man gør det, der skal tages. Og som man ikke vil kunne få taget i en situation, hvor der ikke er et pres på at finde sådan en løsning. Den helt afgørende ting i sådan en model er, hvem der bærer risikoen. For der er alle muligheder for at gøre et eller andet, der favoriserer nogen".

Ifølge modellen, som en særlig taskforce i ECB pusler med, vil det i princippet være bankerne selv, der skal finansiere skraldespandsbanken. Når de afhænder et bundt dårlige lån til skraldespandsbanken vil de nemlig ikke få rede penge, men blive betalt med obligationer udstedt af skraldespandsbanken. Og muligvis endda få afkast, hvis skraldespandsbanken ender med at give overskud.

Armlægning om pris på lån

Derimod er det mere uklart, hvem der skal bære risikoen, hvis den offentlige skraldespandsbank ender med et underskud.

ECB arbejder angiveligt på, at den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme – en særlig redningsfond, som blev skabt under finanskrisen – skal fungere som garant. Med andre ord risikerer skatteyderne i eurozonens 19 medlemslande at blive efterladt med en gigantregning.

Et af de altafgørende spørgsmål er derfor, til hvilken pris de misligholdte lån skal købes – og den nød er ikke nem at knække, især fordi der vil være tale om bundter af lån for milliarder til alt fra små håndværkerfirmaer til multinationale selskaber.

"Lån er jo typisk ikke noget, der prisfastsættes på et marked, hvor du ligesom med statsobligationer kan se, hvad de koster. Det er dybest set et spørgsmål om at opstille nogle forventede betalinger. Den bank og de lande, der har de dårlige lån, vil argumentere for, at de er gode, eller at så dårlige er de heller ikke. Mens de, der skal købe dem og garantere for dem, vil være lidt mere skeptiske", understreger Jesper Berg.
"Det vil der blive lagt arm om, det kan jeg godt love dig".

Frygt for regning til skatteyderne

Det skyldes ikke mindst, at der er stor forskel på, hvor slemt nedlukningen forventes at ramme de forskellige lande og deres banker – men også hvor gode de enkelte landes finansielle tilsynsmyndigheder har været til at rydde op i de misligholdte lån, bankerne havde i forvejen.

Italienske banker nåede eksempelvis først sidste år at gøre kål på puklen af misligholdte lån fra finanskrisen i 2008-2009, mens græske banker stadig ikke har gjort rent bord.

"Tyskerne og andre bliver mistænksomme over for, om det her er en skjult måde at købe nogle værdier ud på til en for høj pris og dermed give et indirekte kapitaltilskud til bankerne, som bliver finansieret af fællesskabet", pointerer J Berg. "Tyskerne har midlerne til selv at betale, det har italienerne ikke. Tyskerne vil derfor nok være mere bekymrede for, at de kommer til at betale for italienske banker, end de ser en mulighed for at overflytte regningen fra tyske banker til fællesskabet".

Venter på chokket

Spørgsmålet er så, hvornår en eventuel skraldespandsbank ser dagens lys.

I ECB afviser Andrea Enria, formanden for tilsynet med eurozonens største banker, at sende den varme kartoffel til forhandling i EU's Ministerråd, før han har dokumentation for, om de uhørt omfattende hjælpepakker har eller ikke har været nok til at absorbere chokket fra, hvad der forventes at blive den lige så uhørt dybe recession i mands minde.

Men hvorfor vente, til huset brænder?

"Hvis jeg går til finansministrenes bord nu og siger: 'Jeg er ikke helt sikker på, at der er et behov, men hvorfor lægger I ikke nogle penge på bordet til en mulig ordning', tror jeg ikke, det vil være en særlig alvorlig og professionel attitude. Jeg tror, vi først skal vurdere de relevante støddæmperes evne til at modstå et stort chok", svarer Andrea Enria.